At nå grænsen.

 

En fast tradition i min kæreste og jeg’s tid sammen, er en tur til Flensburg.

Gensynsglæden er lige stor hvert år, måske vi gør akkurat det samme hver gang – helt helt overlagt. Min indre Teletubbie hviner af gentagelsesglæde, på en måde der vil drive den eventyrlystne backpacker til vanvid, når selen spændes og bilen ruller mod grænsen.

Men pyt med at det måske er en smule kikset og pensionistagtigt, for jeg knuselsker hele. Lige fra bilturen derned, hvor de samme kørelege leges og Areosmith’s “Crying” altid blæser ud af højtalerne, til det næsten ceremonielle forløb, hvor menukortet gennemgåes på Café Central, hvorefter igen-igen jeg vælger “pann-fisch” platten med sennepssovs, og ikke mindst, den obligatoriske tur til Brunnings Spiel. Til jer der ikke kender butikken, er det et tre etagers fantastisk legetøjsmekka, med alt fra modelkørerbaner, klæd-ud-tøj, krea-sager, dukker, samlesæt, puslespil, Lego, Playmobil, Brio og alskens trylle og fysik/kemi-sæt. Vi har ingen planer om børn i nogen nær fremtid – nej, det er kun vores egne indre børnesjæle, der bare må vandre butikken tynd, dreje og trykke på alt, og grine af alle de fjollede tyske ord.

Vi nåede ikke omkring havnen til fods denne dag, men lidt sejl-viden fik jeg alligevel (som altid) af min kæreste i bilkøen på vej mod parkeringen, og på den måde, var alt lige akkurat som altid. Tiden slap nemlig op i shopping øjemed, og streetwearbutikkernes gode tilbud, affødte en sneakersjagt, der gjorde vi rent glemte klokken. Dog var sidste mål ikke et, der krævede bestemt mødetid. Vi afslutter nemlig altid dagen med grænseshopping, og der kan man jo slå sig løs i de sene timer. Calles udvalg og priser var altid et hit, og med en fejring af min kærestes 30 års på lørdag, skulle der fyldes op.

Buffeten, øl-ankeret, natmaden, snacks og lokaler er bestilt, så det var blot den del med “fri bar” og vores eget forbrug, der skulle klares. Og som vanligt, var det ikke tomhændet, vi forlod den synkende skude. Nej, 4,6 liter sodavand pr. mand, 21 flasker vin, 6 flasker sprut (udover restlageret fra sidst, som ikke er noget nær tømt), 3 flasker rosé frugtlikør – plus slik, peanuts og chips, samt lidt indkøb til familie og venner, røg med i peugeoutten hjem. Og i skrivende stund, har vi stadig ikke gidet tømme bagagerummet, fordi der er så meget. Så hey; der skal nok blive fest og farver i massevis på lørdag, og vi glæder os helt vildt.

Hjemturen var god, trods en lille forhindring i tidsplanen. Den blev nemlig kortvarigt forstyrret af en times sneeri i midtjylland, hvor speedometeret stod på 80, og vi måtte sløjfe et kaffe/toiletpitstop, i håb om at slippe fra kulden i bedst mulig tid. Men selvom vi var trætte i røven og bilen fyldt med tomme dåser, da klokken ramte 22.45 og Aalborg tårnede frem i landskabet, var vi stadig højtsyngende og ikke spor i tvivl: Flensburg-turen er kommet for at blive!

Advertisements

8 thoughts on “At nå grænsen.

  1. Og I laver da bare fri bar direkte fra bagagerummet – så er hele molevitten også på forhånd afkølet, og alle er glade – hvor mange margaritas får jeg lige for den gode idé, hva’?!

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s