Der var engang..

Noget af det bedste ved, at have to søstre, er at vi alle tre har et katotek af barndomsminder, der er to gange større end det ellers ville være.

Vi husker naturligvis mange ting, hvor vi selv er hovedpersonen, men også situationer om hinanden og vores forældre, som de andre ikke erindre.

Disse er genfortalte x 100, men vi fortæller og dvæler nostalgisk ved diverse emner og glimt, gang på gang stadigvæk – gerne ledsaget af fotoalbum og heftige debatter om ordrette samtaler.

Fra glemmekassen kommer disse fortællinger ofte op:

– Da A slog hul i hovedet, ved at hoppe på hoppedyr direkte ind i et glasbord, og K gemte sig bag sofaen. Arret forhindre stadig at skabe et reelt glat-knold look.

– Da Lillesøster E brugte hele K’s bodyscrub til at lege med i badekaret. Og malede hele A’s skabslåge med neglelakker. Godt, hun var (og er) ualmindelig nuttet!

– At K slukkede for Bamse & Kylling, når bølgerne gik for højt. Det var alligevel for synd, for Kylling.

– Alle skænderier, hvor kæledyr er blevet bundet og pint, sæbe er endt i saftevandet og lommelygter er brugt som slagvåben.

– Hvor mange gange K og A snød, og klikkede cykelhjelmene af på stien, og bare hældte lidt gryn og mælk i bunden af tallerknerne før afgang til skole, fordi det var ‘total kedeligt morgenmad’.

– (og hvor meget vi brokkede os over at ALLE andre måtte få Crüsli og Frosties på hverdage. Alle(!) andre!)

– Dengang, hvor “X files” alligevel blev for uhyggeligt, at 7 årige A og 11 årige K sov på gulvet hos mor og far.

– Da A åd et ca 1 meters spyd med skumfiduser på bedsteforældre-besøg, og mor var rasende over den skamløse grådighed. Og manglende voksenindgriben, sjovt nok. Men A var bare stolt over at have givet den eneste røde væk, fordi hun vidste at farvestoffet gav hende eksem. Ingen ros var der dog at hente.

– Da lille K tissede i vandet på badeferie, kiggede på onkel S, informerede om sig ærinde og sagde: “Men det gør ikke noget, onkel – vi gør bare sådan her” og rodet kyndigt rundt i vandet. Problem solved!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.