I august vil jeg..

img_1575

Så er det august. På en måde, synes jeg det er lang tid siden der “blev sommer” i Danmark – for da vi sad i Paris d. 28 maj og hørte det regnede i Danmark, var vi bange for at det flotte april vejr og tropiske maj vejr var slut. Men “så havde vi da fået noget sol i år”, sagde vi.

Det viste sig så, at der var tale om to tropenætter med skybrud, og vi imødegik næsten to måneders tørke i juni og juli.

Så nu må vi se, om det er august, heldet vender. For mig, må regn en gang om ugen, samt en temperatur-nedskruning til 25, gerne være kompromiset. Og jf. den kommende uges vejrudsigt, ser jeg faktisk ud til, at få en smule gennemført på den konto. Og samtig er jeg helt knust over, at skulle tænde cykellygterne nu, når jeg får fri fra aftenvagt. For tænk sig, om 30 dage, er efteråret her jo. Argh!

Men nok om, hvad vejrguderne skal bruge måneden på.

Jeg har nemlig også gode planer for sensommeren, og nu hvor min juli-liste er krydset af, får I den næste.

 

Min august skal bla. gå med at:

 

.. spise frokost med K idag og besøge vores forældre, og høre om deres ferie, samt beundre de sikkert mange køb.

.. stikke på kærestetur til Gøteborg, hvor der er Kultur Kalas i hele byen. Det har vi ikke været til, men der skulle bugne af åbne scener med musik, kunst, opera, prideparade og teater. Jeg glæder mig!

.. venindebesøg fra Århus på fredag.

.. en gedin rødvinsaften med K., evt inklusiv en lille bytur.

.. “Danmark dejligst” Festival i Frederikshavn i weekenden.

.. Minigolf i Saltum. Min kæreste sælger ideen om Jambo aventure world’s giga baner godt, så når de værste turister er af vejen, skal vi der forbi.

.. besøge Street food med lille E., og videre til Kunsten sommerlounge, inden hun tager på Berlin tur. Lige i røven på min ferie! Så vi ses ikke i 1,5 uge. Puh!

.. tage til Fri Film på toppen af Moesgaard museum i Århus d. 29.; hvis vejret holder, altså.

.. sige farvel-og-på-gensyn til sej PHD-studerende der skal på 3 ugers opholdi USA.

.. se hvad det der Aalborg Gadefest byder på d. 25-26. – var udenbyes sidste år.

.. få besøg af KBH veninde, jeg ikke har set i tusinde år. Håber vi kan få det til at lykkes denne gang!

.. svinge Zoo-kortet og se de nye rødpanda unger.

.. tage en tøsetur ind til byen med min søde Mor.

.. sejle en tur på MS Kysten på fjorden, med min kæreste og en flaske vin, når han får ferie.

.. finde et formål for en endags tur med K – hvorhen ved vi ikke, men på udflugt vil vi i hvertfald.

.. til Blokhus, se Die Herren på Torvet, spise på Kunstcafeen og gå tur på stranden d. 9.

.. og forhåbentlig høste tomater før eller siden. Altså, den er vokset helt balstyrisk, smidt blomster og blevet vandet 2 gange dagligt. Så kan den godt hoste op!

Hvad med jer derude?

Hvad har I af august planer?

Advertisements

4 thoughts on “I august vil jeg..

  1. Hold da op, du har godt nok mange planer for august. Min måned ser på nuværende tidspunkt væsentlig mere stille (kedelig?) ud end din. Jeg skal til bryllup om et par uger, og hele den stormende hverdag starter op igen om en god uges tid, når skolen sætter ind igen, men ellers ingen planer. Men det har nu også sin charme 🙂
    Held og lykke med alle aktiviteterne 🙂

    Liked by 1 person

    1. Haha, hvis du tjekker linket til juli listen og det fra juni og maj også, vil du se at det vist er temmelig standard for mig 😄
      Men jeg har jo heller ingen børn, og arbejder deltid, så mon ikke det spiller ind – hverdagen har i hvertfald helt sikkert også sin charme i min bog, om man holder den aktivitetsfri eller ej 👍🏻😉 Lyder ellers spændende med bryllup, det har jeg endnu til gode at opleve i voksenlivet. Men som 27 årig, har jeg jo lidt tid endnu, til at folk måske finder på det😁

      – A

      Like

  2. Sikke mange planer – gode planer 😉 vi skal bruge meget tid på huset! Men vi får nogle breaks til et par fødselsdage og en barnedåb. Jeg har også en sommerfest i sigte med mit arbejde, hvilket jeg er spændt på, da det er min første “fest” der. Rigtig god august 🙂

    Like

    1. I lige måde!
      Og ja, det er klart 😉 De timer er helt sikkert også lagt bedst der, men mon ikke også det bliver hyggeligt? Og skønt med nogle afbræk – også selvom førstegangs-fester kan være lidt skræmmende, håber den bliver god 😀

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s