Feriedagbog, Göteborg, dag 1:

Så kom jeg hjem igen, efter en alt for hyggelig ferie i Göteborg. Som jeg nævnte i indlægget, hvor jeg søgte tips, var der kulturfestival i byen, hvilket var en fantastisk ting i sig selv. Stemningselementet er svært at beskrive, men følelsen svarer til den, jeg fik i byer som Barcelona på de store pladser, en lørdag aften.

Der er bare noget over, når folk i alle aldre, klasser og etnicteter mødes, og alle typer musik, almen kunst, dans, opera og sceneoptrædner hyldes.

Dag 1 havde vi dog begrænset med tid til at opleve de mange kulturelle tilbud, da vi skulle med færgen enten kl. 8 eller 14, og valgte den sene afgang – både fordi vi ellers skulle op klokken 6 (never gonna happen) og fordi jeg havde en kort arbejdsdag, der skulle afvikles inden.

Tilgengæld havde vi prioriteret lækker mad og rigeligt vin, for at sparke ferien i gang med maner, og det lykkes heldigvis med bravour.

Dagen gik som følger:

Dag 1:

Med at jeg efter den korte jobtjans, og en let akavat lyn-omklædning og sminke-læggeri (nemt at gøre hurtigt, når man er antidulle og har 4 ældgamle make-up elementer og en parfume), var klar til afhentning. Min kæreste havde sørget for at pakke bil og hente dagens første måltid til køreturen mod Frederikshavn, og endelig var vi på vej.

Tilgengæld havde jeg sørget for færge-snacks. Vi havde nemlig aftalt at starte festlighederne tidligt, og med tre timer at fordrive får en flaske vin jo nemt ben at gå på. Så min kæreste fik, som så ofte før, en lille feriepakke at hygge med og pludselig var de tre timers sejlads ovre.

I det svenske havde solen heldigvis valgt, at sende det lovede drypvejr på ferie og vi havde fantastisk vejr til gåturen til hotellet, hvor vi lige måtte pitstoppe i supermarkeder for at kigge lidt, inden vi stod på Foreningsgatan 9.

Stedet var helt fantastisk fint, og med et dejligt check in system. Vi havde blot fået en sms med kode til hoveddøren og en nøgle-saftybox indenfor. På den måde var vores checkin og out uhyre nemt, og vi kunne komme og gå, som vi ville.

Efter en gåtur på en kilometers penge, ankom vi til dagens spisested, også selvom vi blev forført af en restaurant med den fineste udeservering i parken, og nær havde hoppet derind. Men Tapas-kæden Pinchos havde vi læst om hjemmefra, og vi blev ikke skuffede, over vi holdte øjet på målet. Vi blev modtaget af cirkusudklædte tjenere, stemningen bar præg af velour, lamper i rødt skær, en bar i harliquim-mønster og skøre remedier på væggene. Bestillingen foregik på app og vi fik serveret cheddar-popcorn fra maskine, på vej til bordet.

Det var virkelig som at træde ind i et cirkus!

Maden var der dog intet gøglet over. Det var helt og aldeles lækkert og serveret i gigantiske størrelser.

Jeg fik steak med chilibearnaise og kroketter, halloumi pomfritter med limemayo, svinkeskank med alm bearnaise, bacon-dadler, chili/kyllingespyd med dip og melon med serrano. Der var ikke et øje tørt, men tørstige var vi stadig, da brættene var tomme.

Heldigvis var der råd for vores kvaler. Vi var ikke sene til at beslutte at aftenens sidste dråber måtte indtages under åben himmel. Så vi sagde tak for farvel, og begav os mod parken vi var kommet forbi, som kun var blevet mere eventyrlig af, at mørket var faldt på.

Mere snak, vin og hygge blev det derfor til, før vi slingrede hjem til natmad og dyner.

Dag 1 var tydeligvis et hit, så vi glædede os allerede til nummer 2.

7 thoughts on “Feriedagbog, Göteborg, dag 1:

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.