Streetart-kunst, en varm anbefaling.

Igår var en dag, jeg havde set frem til længe. Jeg havde nemlig aftalt med mig selv, at have mig-dag, solotid, hold-kæft-døgn – ja, kald det hvad du vil. Første dag uden nogle planer, der involverede andre mennesker eller job siden 3. november, var kommet.

Jeg ville derfor hygge mig. Samle op på ting. Ordne de sidste huslige sysler, jeg havde udskudt, afvaske og give min nye reol olie, hente tonic på bud i Netto, mens jeg hørte Anne Ragde på lydbog, lave lækker aftensmad og ikke mindst tage på Utzon til et arrangement, jeg havde glædet mig til.

Den fornuftige del af mine planer blev udskudt. Reolen fik kun en omgang olie og aftensmaden af den hurtige slags, grundet en pludselig, skøn og hyggelig frokostdate, og sådan går det jo tit, og hurra hvor var det skønt at kunne lave noget spontant. Men aftenaftalen rokkede jeg ikke.

Portrætfotograf og kreativist Søren Solkær var nemlig på plakaten, og skulle give en intens rundvisning i hans streetart kavalkade. Værkerne er delvist virkelige, delvist photoshoppet og viser forskellige streetart-artister sammen med et værk, de selv har skabt i gadebilledet.

Manden, der gik fra spejderdreng til hiphopper i de glade 80’ere, skulle arbejde i 15 år, før ideen til projektet opstod, og vejen til resultatet tog åbenbart sin tid. For sådanne artister, er åbenbart ikke så nemme at lokke ud af busken, kunne han fortælle og giver ikke nødvendigvis noget for et fedt repetoir med Björk og R.E.M i portefølje. Men det lykkes alligevel for Søren at lokke en masse folk med, og det var rigtig skægt at være med på sidelinjen.

Godt underholdt var jeg hvertfald (og de 30 andre med, fra deres latter at dømme), da han berettede om de forskellige kunstnere og billedernes tilblivelse.

Billederne og de delvis maskerede kunstnere var bla. fra Miami, London, Ukraine, Berlin og Aalborg.

Der var graffiti, stencils, hækling og miniature figurer.

Nogle artister var hemmelighedsfulde kriminelle, der bad ham møde op på aftale steder midt om natten, andre anerkendte gallerister på pension fra gaden og en enkelt sågar en advokat, der smed kontor-tøjet efter mørkets frembrud, og listede afsted på spraydåserne.

Et billede havde han brugt flere timer, 100 billeder af artisten og 50 af baggrunden på at redigere. Et havde taget den tid kunsteren kunne trygles til at stå stille, og ryge sin joint færdig. Alle portrætter, havde sin helt egen en fortælling.

Med andre ord var det en fantastisk sjov og festlig aften i selskab med Søren, som virker enormt sympatisk og jordnære kommentarer om familie og brombær-plukning gjorde det hele meget lowkey, trods hans imponerende CV og liv på farten.

Men selvom du ikke var der igår og fik historierne med, vil jeg alligevel anbefale dig at tage forbi udstillingen.

Den er netop blevet forlænget med en uge og slutter dermed først d. 14-1-18, så det er bare om at komme afsted. Jeg er hvertfald ikke i tvivl om, at jeg må invester i og læse projektets boglige værk inden længe.

Advertisements

Ugen der gik med både glædes-kys, flytterod, død og lakridslykke

December er i gang med lynets hast, og mit hoved forsøger at følge med. Den forrige uge bød på et velfortjent pusterum fra onsdag til fredag, efter en mandag med både job, venindefødselsdag og familiehygge på een dag, og en tirsdag i aftenvagt. Og Århusturen lige i midten af ugen, var helt og aldeles perfekt.
Skæbnen ville dog, at et uheldigt dødsfald ramte min svigerfamilie lørdag morgen, hvorfor den startede lidt kaotisk med aflyst fødselsdag og knusere i massevis, men endte med hyggelige planer senere samme dag. Livet går jo sin gang, men av, den slags er ikke skægt, særligt ikke i juletid. Men lørdagen gik og søndag strøg også afsted med kærestehygge og aftenvagt, og nu står jeg her.

Det er mandag, og om to døgn skal flyttebilen læsses. Mit hjem, er derfor en sølle skygge af sig selv, og jeg har brugt morgnen på at tømme køkken og tøjskab i bund. Jeg skal nemlig på job fra 15-23 idag, og i morgen fra 11-15, hvorefter den står på besøg fra porentiel sofakøber, plus dernæst teater og spisning med lillesøster E. Onsdag bliver det heldigvis også til en frokostdate med søde K, før det store kaos går løs.
Min mand får fri kl 16, og med firmavarevognen under armen skal det store slag stå, inden vi d. 14 kl. 10 får nøglerne. Så må der flyttes, hvad der flyttes kan, før begravelse og aftenvagten den dag og dagen efter. Og så står den ellers på flytterod og julefrokost lørdag/søndag. Masser af hygge med alle mine yndlings,  men også masser, masaasser af praktik, ømme arme og med garanti rigelig kaffetrang. 

Men lad mit stressede hoved om det. Nu får I som altid forrige uge i billedstorm. 

Dagene gik med at jeg fik:


.. været på Århustur og besøgt veninde i hendes smukke, nye,  kassefyldte hjem, og fået bekræftet at man kán overleve en flytning. Håber, det også gælder mig. 

.. blevet julet helt igennem hos mor og far, med K og E og vores søde, skæggede mænd. 

.. aer bløde gæslinger.

.. fejret venndes 34. år på jord med gaver og hyggeri på Spiret.

.. fundet Kringle-Hjørne i Clickmix pose! Det er som at vinde jackpotten. 

.. blevet forkælet i aftenvagten.

.. holdt en del i hånd.

.. fundet julepynt med de fineste engle – ARoS har altid de skæggeste sager, men de her tager prisen i år. 

Glemsomhed & glæde


Nr 1;  hvor fanden er min tegnebog? Jeg ved det virkelig slet slet ikke. Jeg stod i Netto, og skulle betale, og så var den borte. I det mindste var Mobilepay også nede, så jeg var nødt til, at cykle hjem igen. Hvor jeg gennemrodede lejligheden, på junkie-måden, dog uden held. Den er pist borte. Og jeg har ingen ide om, hvor jeg skal starte med at lede. 

Nr 2; kæft, hvor er det dejligt at have weekend. Jeg har allerede nået at lave ingenting, ligge i arm, spise kage, tage lur, tage verdens bedste bad og tusinde andre dejlige ting. Og inden længe dukker A op. Vi skal dele en lille vin, før vi drøner ud og møder verden – til fest hos en af vores gode venner. Jeg skal bare lige farve hår, bade og finde en kjole, som rent faktisk ikke er beskidt. Det burde kunne lade sig gøre. 

God lørdag!

 – K

Ned i gear



Så kom hverdag hamrende ind fra sidelinien. At spring juleferien over – på den ufrivillige måde – var noget af en mundfuld. Det var jeg ikke lige forberedt på, altså trætheden og travlheden. Sådan er iskold, glat og ret travl arbejdsuge gjorde, at jeg næsten ikke føler at jeg har lavet andet end, at være på job. Selvom jeg kun var der 40 timer. Tror det har noget med kulden og sneen at gøre. Jeg er frygtelig pivet, så bruger en masse energi på, at være nervøs, når jeg skal cykle travl rundt i mørket på de glatte veje. Noget jeg forlængst burde have vænnet mig til.
Nu har jeg ferie, og det er skønt. Mine sidste to ferie dage blev brugt på sygdom, så det føles en smule tiltrængt. Når man er nyansat har man jo ikke lige seks uger ferie sparet op. Så jeg sidste år havde jeg alt i alt 8 feriedage. Ikke ligefrem prangende. Godt, at jeg er på deltid.
 Jeg har lagt ferien godt ud med, at fejre vores far. Han kom forbi til frokost, da  vi først skal holde fødselsdag for ham senere på måneden. Jeg havde lavet burgere og romkugler – og købt en lille ting. Det faldt heldigvis i god jord. 
Nu har jeg været på posthuset efter en pakke fra asos, lavet kaffe og sat en dvd på. Så ved ikke, om jeg kommer op fra sofaen, før engang når sengen kalder. Og det er bare helt okay med mig. Ferie er en fest. Også selvom den kommer til at foregå hjemme – uden store armbevægelser og alt for meget solskin. Selvom en lille smule ikke ville skade. 

 – K

Om en stemning der kom snigende og lokkende stemmer i mit hoved.

Jeg har ikke pyntet op til jul endnu, og idag har vi d. 8 december. Det er vist aldrig sket før, at ikke så meget som en julekugle har set dagens lys, ved denne tid. Julekalender har jeg heller ikke fået set – aner ikke engang, hvad den nye i år handler om. Dét ligner ikke mig.
Hygget mig har jeg, været på julemarkeder i hobetal og købt gaver har jeg. Men julet, sådan rigtigt – det har jeg ikke. Meget ubevidst selvfølgelig, men jeg havde ikke skænket det en tanke før igår, hvor jeg sad i mit barndomshjem og delte rejsegaver ud til familien. Pludselig opdagede jeg, at mandarinerne ikke bare smagte af frugt, men af jul. At Nissebande-melodien på TV automatisk fik mig som med-kor, fordi sangen bare fløj ud af min mund. Og vigtigst af alt; at kalenderlyset næsten var halvvejs. Og pludselig bredte der sig en helt underlig ro og hygge, som jeg slet ikke havde opdaget manglede. Blev helt nødt til, at sige det højt til min mor. For hvordan skete det lige, at det kom som ud af ingenting, den der rigtige, familieprægede julestemning? 
Men ok. De sidste uger af november og de første par dage af december er mildest talt fløjet afsted med at planlægge og fejre min kærestes fødselsdag veksle penge, udveksle pakkekalender, se veninder og arbejde inden afgang til Budapest. Selv den dag, jeg havde planlagt som min ‘koble-af-alenedag’ inden det sidste arbejdsryk, endte det med jeg bookede et lille kaffevisit, 3 timers tøjvask og posthus, hvor jeg også først var færdig ved midnatstid. 
Og to dage efter sad jeg i flyveren, med stadig usammenlagt tøj i soveværelset hjemme i Aalborg. Så efter jeg kom hjem tirsdag aften, blev det kun til udpakning og et smut i Fakta efter lidt fornødninger, hvorefter dagen igår blev brugt hos mine forældre, efterfulgt af et direkte veninde-besøg, der endte med at slutte klokken 00.30. Skønt, men meget presset egentlig. 
Og så har vi idag. Egentlig havde jeg skulle på formiddagsjob, men da det blev aflyst igår aftes, valgte jeg at skrive mig på akut-listen til en eftermiddagsvagt idag. Altså fra klokken 15 til 23. Også selvom jeg ikke gad. Måske fordi jeg vidste, at chancen for at der opstår akut sygdom alligevel er ret lille. Så jeg sov længe, men satte telefonen på lyd og krydsede fingre i mit stille sind. Please, lad mig gå fri, sagde hjertet, men fornuften beordrede at jeg ikke slettede mig fra listen.
Og helt indtil kl. 13, var jeg sikker på, jeg gik fri. Men kvart over ringede de. Kunne jeg møde klokken 14? Jeg takkede nej – det må jeg nemlig fuldt lovligt, når jeg først har sat mig ledig fra klokken 15 af. Og ærlig talt; jeg gad ikke. Og var tilmed inviteret på kaffe, babyfods-nusseri og tøsesnak kl. 14, så jeg tog det som et tegn fra oven. Et vink med en vognstang. En kærlig stemme, blød som smør. 
Den sagde: “Bliv hjemme. Du skal afsted de to næste dage på aftenvagt, så pyt. Hyg dig med dine veninder og deres søde børn. Og så tag derefter hjem i din hule. Smut i Føtex og køb marcipanbrød, find Pyrus frem og snup en hjemmeaften. Helt helt heeelt ned i gear. Pynt op for fanden. Og syng højt, længe og falskt med på alle sangene på youtube-julelisten.”
Så det vil jeg gøre. Nu er jeg nemlig kommet hjem fra baby-veninde-slabberas, og en Føtex tur. Så lige om lidt, sætter jeg kaffen over og går i kælderen – for nú skal der sgu jules! 
God torsdag til jer

Shh!


Jeg holder stilledag i dag. Efter en weekend (nok nærmere et par måneder) med konstant selskab/arbejde/whatever, har jeg brug for, at lukke mig inde alene lidt. Mit hjem ligner noget der er løgn, og jeg har tusinde hængepartier. Ved dog ikke lige, hvor langt jeg når med den slags fornuftigheder – for der er kaffe på kanden, ostemadder ad libitum, en bogreol og masser af ´Futurama´-afsnit, som jeg slet ikke har set endnu. Det er også vigtig med sådan en hold-kæft-dag. Jeg glemmer det bare til tider, og så kommer jeg bagud med alt, fordi mit overskud forsvinder. Og ryger overskuddet, flygter overblikket ud samme vej. Hurra for en ond cirkel. 
Nå, men kaffen kalder – tror jeg genlæse Bridget Jones, Det lille hus på prærien, Astrid Lindgren eller Harry Potter der til. Genlæsning er, og bliver, ren lykke i min bog. 

 – K

Lidt om narko, flotte komplimenter og røde bøffer.

Så gik vi ind i november. Som jeg berettede om igår, har denne uge bla. stået på en miniferie ala “Jylland rundt” med min kæreste. Men udover at glæde mig til den tur, fik jeg også nået en masse andet op til afgang. 


Ugen gik bla. med at jeg fik:

.. Inviteret søde K til kaffe.
.. og bøffer!
.. Fået en af de bedste komplimenter i flere år. At jeg skulle have fællestræk med Emma Watson, er vist noget, kun en meget sød mor kan se – og min kæreste, som erklærede sig enig. Pyt så med, at det vist ikke er helt sandt.

.. Fået glæde af “de riges bord” på job – personalemøde-rester er ikke at kimse ad.

.. Sat tænderne i det møreste kød til dato. Oksemørbrad er åbenbart alligevel endnu mere smørblødt, end den sædvanlige striploin – prisen er selvfølgelig også derefter, men er du gal, det var godt. 
… Bragt frokost ud til venindebesøg, og fået forsinkede fødselsdagsgaver. Vi har godt nok ses 3 gange siden jeg fyldte år, men det er jo lige med at huske det hele – og hvad bedre overraskelse er det ikke, at få en gave en ganske almindelig mandag? 
.. Planlagt KBH-tur under dynerne med min søde mand og peanuts. 

.. Og booket værelse dertil.
.. Stjålet et fagblad på job, og fået hyggeligt visit af veninde der skulle bruge det i sit projekt.

.. Gaflet mig årets første snitter – dem af marcipan er meget bedre end dem af narko.