Noget om selektiv hukommelse.

Hukommelse er en sær satan. Særligt hvis man tænker det i henhold til korttidshukommelse. Når man arbejder med senhjerneskadede til daglig, som jeg, bør det egentlig ikke komme som en overraskelse – men indimellem er jeg alligevel imponeret over, hvad min hjerne vælger at lagre, og vælger at kyle helt af helvede til. Kender I det?

Jeg kan hvertfald sige, det ikke er helt samme prioritering, som min generelle person vil vælge. Tværtimod, føler jeg indimellem at den har gang i et selvsaboterende teenageoprør, hvor jeg spærre to hævekort på en uge, fordi min talblindhed og korttidshukommelse har drukket fyraftens bajere sammen og lagt en ondsindet plan. Tilgengæld kan jeg stadig huske nummerpladen på mine forældres bil i 1998 – LZ21149. Jeg kan huske navne på K og E’s bamser, så godt som mine egne og præcis hvilke is, min farmor og farfar havde som faste favoritter. Også dem, jeg ikke kunne lide.

Og hvad i alverden skal jeg egentlig bruge det til?

Helt seriøst. Jeg kan glemme hvad dag der er i ugen, hvornår min far er født, hvem jeg gik på studie med, hvor jeg har lagt mit pas siden sidst, eller hvornår jeg åbnede mælken i køleren. Kan huske tre latinsk ord fra Anatomi undervisning – det er ikke engang løgn.

Men det nytter jo ikke noget, at skælde teenagere og andre provokerende instanser ud – det ved vi alle. De skal derimod ignoreres, eller bedst af alt, kvæles i kærlighed. Så hermed gjort!

En hyldest til alle de komplet ubruglige, ophobede ting, jeg husker, som fylder på hjernehylden, så ny viden må vige:

1) Musik. Jeg kan rappe adskillige danske rap albums fra ende til anden, med en arm bundet på ryggen. Måske ikke alle 67 på hylden, men stik mig noget Clemens eller Østkyst, og lad det blive pinligt korrekt!

2) Hjemmenummerne på afskillige piger fra min folkeskoleklasse, som jeg ikke har ringet op siden 7. klasse. Og hvad deres heste hed… og hvilken race de var? #denenesteantihestepigeiflokken #miljøskade

3) Kevin fra Backstreet boys’ fødselsdag. Det er nemlig min egen. Og så er man jo næsten kærester.

4) Min filosofilærer fra 1. g’s adresse.

5) Navnene på alle de 6 hamstre jeg har haft (.. fandt lidt sent ud af, de ikke tåler træk, og at placere dem på badeværelsegulvet om aften ikke er synderligt ideelt. Sorry Blomst, Miv, Turbo, Tarzan, Pjuske og Mini).

6) Flere replikker fra folkeskole-komedien, jeg var med i, i 6 klasse.

7) Hvordan priserne var på Cafe Klostertorv da jeg kom der for 13 år siden, og dermed hvor meget det har steget.

8) Mufasa, Zarsu og Scar’s dialog efter Simba’s fremvisning på Kongeklippen (med dertilhørende stemmer).

9) Alle mulige husholdningsråd fra Hjemmet, fra et halvts vikariat hvor jeg læste det på noget nær hver vagt. Overordnet tip: Citronsaft kan fucking kurere alt. Pletter, trætte negle, kalk, mad på vej i forrådelse og hår der trænger til striber. Pensionisternes gaffa.

10) Hvad adskillige af mine folkeskolelærers ægtefæller og børn hedder, uden nogensinde at have mødt dem.

Advertisements

Jeg’ da ligeglad.

.. synger Medina, om netop der, hvor hun absolut allermindst er det.

Det kender jeg så udemærket. Nogle gange skal man har bare holde mund, og smile pænt, fordi man er voksen, og verden er til for alle. Eller svare neutralt og ikke spydigt. Den del er endnu sværer.

Jeg kan i flæng nævne, hvornår jeg træder mig selv en ekstra gang over tæerne og bider tænderne sammen, for det sker relativt ofte, selvom jeg i egen optik er temmelig tollerant.

Jeg er “ligeglad, bare ligeglad” når:

.. folk spiser en banan på abemåden, mens de er vrede og peger agressivt med udvalgte frugt ind mellem pointerne, og forlanger at blive taget alvorligt i mens. For inderst inde er jeg ved at dø af grin.

.. når folk stemmer DF og bringer det på bane, i en diskussion om noget ganske andet.

.. når jeg ser en dame kommer gående med klapvogn og to helt ægte kamphunde. 7-9-13, siger jeg bare. Og så må dem mod hundeloven jo så mene deres.

.. når fremmede folks børn nyser på en i bussen, tørre snottet i ansigtet væk i fingrene, og putter dem ned i fælles-kikseposen. Det er så svært at få ens brækrefleks på plads.

.. ligesom det er, når jeg ser synet af mænd med barberede brystkasser. Det ser simpelthen så konfirmantagtigt og forfængeligt ud, brrh.

.. når folk på job fortæller om at man bliver så tilpas, let og afgiftet af at drikke en juice-kur i 5 døgn, men at man bliver “lidt svimmel”. Virkelig? Tænker, at ‘hvis du fucking dratter om af sult, skal jeg solo passe alle borgerne’. Så må man sgu gemme sin forstyrrede detox til sommerferien, helt ærligt.

.. når folk spørger, hvem jeg holder med i Paradise Hotel.