Det sure med det søde.

Travle aftenvagter, sne og hovedrengøring, blev opblødt af junkfood, film for børn og andre med lav IQ og ikke mindst rigelig dyr vin, er vist hvad der beskriver min forrige uge bedst.

Den gik med at jeg bla. fik:

.. leget kaffebar på job med skildpadde-guldbarer, guldkarameller og tordenkaffe, i en stille stund før kaos indtraf og endt i overarbejde for flere af de faste.

.. og leget hjemme grillbar, med fritter, syltet, dyp og helstegt kræ.

… haft søde K til eftermiddagskaffe.

.. blevet inviteret ud på kærestedate, på byens lækreste sted til XL tapas og vin i store mængder.

.. og blevet taget med bukserne nede, da min søde kæreste hev disse op af lommen. Så flotte!.. været på dejligt besøg hos yndlings lillesøster. .. venindhygget med kaffe, gåtur og sladder i massevis. .. synes Pinoccio havde en smule Silas Holst over sig. .. fået smagt vandbakkelses-kagemand til stedsvigerfars fødselsdag, bagt på midtjysk manér... og søndagssnegle, som selv bostedets fastelavnskæledyr, sendte lange blikke. .. set anbefalelsesværdig idiotfilm. “The Dukes of Hazzard” er helt sikkert skrevet af aber med tømmermænd, og jeg er fan.

Jeg undrer mig over:



.. Hvorfor i alverden Lange-Jan med lakridssmag, kunne udgå fra dansk supermarkeds slikafdeling uden gadeprotester?

.. Hvem der egentlig var stylist på Cartoons, dengang i 90’erne? Og om vedkommende nogensinde har fået job igen?

.. Om ordet “sutteklud”, er på toplisten over klammeste ord? Det lyder jo egentlig helt og aldeles ulækkert.

.. Hvad chancerne er for, at rødvinstænder kommer på mode?

.. Hvormange, der har døbt sit barn “Kastanje” siden det kom på navnelisten?

.. Om jeg er den eneste, der først i den her uge fandt ud af at Paula Larrain ikké er en mand, der hedder Paul Allarian? Fordi jeg kun har hørt navnet fra TV’et i fælles-alrummet, når jeg står i køknet på job, og aldrig ser nyhederne selv? Viste sig, da jeg så hørte et gammelt afsnit Mads & Monopolet, at det åbenbart var en damestemme, der begyndte at tale, da vedkommende var introduceret. Der kan man bare se. Flot, Anne. 

.. Hvormange babybells jeg égentlig kunne spise, hvis de var i en tag-selv buffet? 

.. Om ‘Fedtmule & Søn’-soundtracket nogensinde forlader min hjerne igen, efter jeg sang den som godnatsang for min kæreste i torsdags?

Jeg har brændt mig noget så grueligt..








.. på mit mastercard. De sidste par uger har det nemlig stået i flammer, for at forny min forårsgaderobe med nye lækre sager  til sæsonskiftet. 
Læderjakken der skulle blive årets sommerjakke, blev allerede gaflet på januarudsalg, men ellers er jeg ualmindelig dårlig til, at købe tøj uden for sæson. Synes det er ligesom at handle vin ind med tømmermænd; lysten er der bare ikke på samme måde, som hvis det er fredag og der vanker røde bøffer og man hører Backstreey boys for fuld hammer. 
Så småfryser jeg, synes jeg at lune cardigans, ankelstøvler og fine fingervanter frister – sommerkjoler er derimod ‘total ubrugelige’ og at der ‘jo først bliver varmt i august.. og tænk hvis jeg så ikke kan lide den til den tid?

Denne ensporede tankegang, betyder tilgengæld også, at de sidste ugers sporadiske soldage, har givet mig akut sommervibes. En gang blå himmel, grillduft i parken og en kold øl i solen, og så er jeg helt forårssolgt.
Måtte også lige nappe et hav af sommerlige krydderier i Tiger og 80% af “sæson 2016/17 fra Femina” i Genbrug til 2 kr. pr styk. 
Hvem end der afleverer det troeligt hver måned, skal have tak for billig og hyggelig underholdning; 15 blade for 30 kroner. Det er nemlig helt perfekt med sådan en gang damebladsfnidder til morgenkaffe i gårdhaven. 

Men altså. Ovenstående billedstorm er faktisk kun toppet af isbjerget – både en blomstret skjortebluse, en Only t-shirt, et par BH’er og strømpebukser er også røget hjem på hylderne. Ups. Og hurra. På samme tid. For hvor er det bare alt for skønt, at føle sig lidt fin i tøjet – både herhjemme, men også at have noget nyt at putte i kufferten til Milanoturen om sølle 9 dage 

Så er der bare at krydse fingre for, solen er kommet for at blive, også når jeg vender hjem igen. 


Mens vi venter.

Så er det lige ved at være oppe over, at december banker på døren. Idag er der faktisk kun een sølle måned til jul – har du opdaget det?

 I Aalborg er der dog taget lidt forskud på glæderne, for allerede denne weekend åbnede det årlige Julemarked på Gl. Torv. Og jeg var som altid først på pletten. For selvom det ligner sig selv, at flere af boderne er fyldt med skrammel og at jeg til stadighed ikke tør prøve Pariserhjulet, glæder jeg mig altid.

Det er så hyggeligt at dampe rundt mellem boderne, spise ost, pølse og brændte mandler, kigge på folk og mærke julen sive ind i sjælen – især duften af glögg kan få mig helt i knæ.
I år faldt åbningen sammen med Aalborg Håndværkermuseum holdt kombineret “åben værksted” og “Julemarked/café/Naver-udstilling”, så det valgte vi også at stikke forbi. 
Det var helt vildt hyggeligt, så selvom vi stod som sild i en tønde på de små stuer i bindingshusenes fløje, blev der taget sig god tid. Det var umuligt andet. Mage til dippedutter, dåser, skruer, værktøjer og meterstoffer på så få kvadratmeter, har jeg aldrig set før. Og oveni alt der var at kigge på, var der også snak og pebernødder i massevis. Både urmageren og smedjen kom vi først fra, efter et par gode, gedine røverhistorier fra de gamle rotter i faget. Der er tydeligvis ret mange at hive op af hatten, når den ældste ansatte er over 90 og stadig svinger hammeren fra tid til anden.
Jeg var ret imponeret, tænk at man gider arbejde, når nu man kunne være fri? Men hvis man brænder for sit håndværk og ser det som en hobby er man jo heldig. Og så må dette også være arbejdspladsen at være på, tænker jeg – for det var godt nok en dedikeret, og megetmeget venlig flok mandfolk.
Afslutningsvis endte vi forskudsjulehyggen i Sallings glaskugleafdeling, efterfulgt af en halv sen frokost på Cafe Ministeriet, som jeg klart må hive tilbage i café-repitouiret. De forstår altså, at lave mad. 
Så nok var det ikke flæskesteg vi endte med den dag, men julestemningen var stadig i top, da vi trillede mætte og glade hjem efter dagens præ-decemberhygge.
Har I fået smugstartet lidt også?

På cykelturen på vej hjem fra aftenvagt..

..gik følgende spørgsmål gennem mit hoved:




.. Hvordan undgik jeg at indhalere den stilfulde, 40+ årige mand foran mig på cykelstien, før han drejede af? Ork shit, han duftede godt. Og ikke spor meget somom at han (modsat mig), havde været på 7 timers vagt og havde pis på skoene.

.. Hvem der døber sit barn Sun-Leif? Og er det et drenge eller pigenavn? Stod på vikar-listen idag. Lyder som navn på Charter-rejsebureau, ledet af en slesk middelalderende smartass med nedknappet skjorte og Finn-Nørbygaard-humor.

.. Hvorledes jeg skal formå at snige mig til, at røre ved den smålækre nattevagts skæg? Kan man sige, han har spildt, og tilbyde at redde ketchup ud af det? Klappe det fast i døren, og ae det på modsatte side? 

.. Hvor gerne jeg gad, at være en af de stangstive 18 årige, der dansede rundt om et bål og sang “kinky fætter”, da jeg trillede igennem parken. Bliver voksenlivet nogensinde det mest tiltrækkende, at leve?

.. Hvorvidt man kan fifle et engangsknald mellem Anne Glad og Nikolaj Lie Kaas? Udelukkende for at se, om de har humoristisk nok sans, til at døbe barnet “Lukas Lie Glad” – eller på den mere morbide “Glad Lie”?

.. Hvem gider tage min søndagsvagt i morgen? Og hvad er vedkommendes nummer?

Feriedagbog, Kristianssand, dag 3:

Så er vi nået til tredje, og næstsidste indlæg i Norge-rækken. Endnu en absolut skøn dag.

Med al den pensionisthygge i botanisk have og på museum, ungdoms-fuldskab på hotellet, familieagtige dyreparks-besøg og den kærestedate-stilede biotur, måtte vi jo forsøge at være lidt storbysmarte. Så tredje dagen var sat af til shopping og latenight udendørs jazz-koncert, i deres eftersigende storslåede område ved Ravndal.

Dagen forløb således:

Kl. 10.38 var vi nyvaskede og klar til at tjekke midtbyens glæder ud. Min kæreste havde nemlig gemt lidt tøj-penge på budgettet, og Kristianssand har et væld af butikker og centre at boltre sig i. Men hans indre Bjarne Riis gjorde, at vi også lige måtte stoppe op ved cykelhandleren. Og jeg var solgt til denne! 

.. Dog var det lige på sin plads med en morgensnack i solen, inden vi reelt gad at finde et sted, hvor vores morgenmad skulle indtages.

.. Men pludselig rendte tiden fra os, og klokken sagde 13.11. Og efter alt shopperiet havde den reelle sult meldt sig. Sådan, for alvor.
Heldigvis kom vi forbi en sportsbar, som serverede hvad jeg vil kalde grisk, gul gourmet af den bedste slags: Seasoned frites and onionrings with cheddar-covered corn-chicken… Og lige en gang mozarellasticks med cheesedip som sidevogn, hvis nu der ikke var noget friture eller ost på tallerkenen.
.. Så vi (læs: ham, ikké mig) glæden af at se lidt engelsk fodbold, hvorefter vi benyttede desuden muligheden for et slag pool inden næste runde shopping. 
Da den var ovre, var klokken blevet 17.16 og vi stak et smut ned på hovedgaden. Her var der nemlig International kulturfestival, så vi kiggede os lidt omkring. Rigtig fint arrangement, med god opbakning af både udenlands og indlands nordmænd.
..  Kl 18 stod den så på ‘eftermiddagskaffe’ på hotellet. Tiltrængt, lige at smække fødderne op i selskab med Hook og de fortabte drenge, inden vi skulle rejse os tidsnok til, at nå vores bordbestilling.
.. Og det gjorde vi. Kl. 19.30 var vi fremme ved restauranten, og Ravndal levede bestemt op til sit rygte. Det var simpelthen decideret smukt. Så med denne udsigt fra terassen, under teltdugene, slog vi os ned, bestilte mad og nød bare at være til. 
Og det blev kun bedre, da klokken slog 20.30 og de to Big Bands gik på, og leverede underholdning for fuld skrue. Det var så hyggeligt, at sidde i det klare aftensvejr under lyskæderne, lytte til jazz og se på vandfaldet, der brusede i baggrunden.
Koncerten sluttede kl. 23, og en halv times penge efter nåede vi hotellet. Så mætte af indtryk, hoppede vi under dynerne til choko og hjemmebio, mens vi talte om, at det da ikke kunne passe, at vi allerede skulle hjem i morgen. Men der ventede dog stadig en halv dag i det norske før færgen skulle bestiges, så helt slut var det ikke endnu. Heldigvis.

Feriedagbog, Kristianssand, dag 1:


Billeder sig altid en del mere end ord – hvertfald, når det gælder det, at rejse. Stemingen, den smukke natur, friheden til at lege millionær, spise ude og drikke vin hver dag, opleve en ny by, kultur, kunst, sang og nationale seværdigheder, kan aldrig helt beskrives. 
Det skal ses, smages, duftes og opleves. Og tage jer med, kunne jeg ikke, men se, det kan I jo her. 
Så derfor får I min skønne, skønne Norges tur i dagbogsform, en dag af gangen.

Her får I døgn nr. 1, som gik med:

At jeg (modsat alle andre dagepå året) kl. 09, var fuld af pep og sommerfugle i maven. Kort tid efter snappen var sendt, stod min rejseherre nemlig parat, og vi satte kursen mod Hirtshals havn. 

Kl. 12.00 satte færgen i gang, og efter en mildest talt små-heftig sejltur, ankom vi. Gudskelov helt uden søsyge og med humøret højt. Og kæft altså, hvor var der pænt fra første øjekast. 
.. Henad kl. 15 var vi checket ind, og snuppet en tur gennem byen for at se os lidt omkring. Vi faldt straks over denne butik, og undrede os. Tænk, at have en hel’ tøjkæde, kun til transvistitter ved navn Rasmus? Men hey, der må jo være marked for det deroppe? 

Kl. 15.36 ankom vi så til Naturhistorisk museum, i de skønneste omgivelser. 

.. Hvor der indenfor var lidt mere hardcore gothstil, med afhuggede dyrelemmer.

.. Men værten var vældig flink, og der var riglig at se på.

Efter en times tid, begav vi os over til “naboen”, nemlig Gimle Gaard, som var vældig flot – især rosenhaven var helt overdådig.
.. Men slog dog ikke den afslutningsvise gåtur gennem Botanisk Have. Nøj, det var fint. Men klokken nærmede sig de 17, maverne rumlede og efter en runde, vendte vi igen mod indre by.
.. Overvældet af ferieglæde og oplevelser, faldt vi over den skønneste urban cafe. Grafitti i gårdhaven, forskellige stole og borde, menu skrevet på tavlekridt – og nårh ja: BlueCheese Burger med det hele. Så den hoppede vi på, ink. en flaske vin. Og kl. 19.07 stod denne svinske tallerken og tronede foran os. SÅ godt. 
.. Og efter den og vinen var konsumeret, var klokken blevet 22.11. Og vi var mætte og rødkindede, men stadig tørstige. Så et smut i Rema1000 havde skaffet os vin og snacks, som skulle holde de næste par dage.
.. Lige indtil, vi indså hvór tørstige vi var. Og pludselig var klokken over to, og vi havde ribbet hele lageret og sang højere end højt. Alt for skægt. Godt, man aldrig bliver helt voksen. Dog vidste vi, der også var en dag i morgen, vi gerne ville have udnyttet til det fulde. Så hen af 2.30, fik vi revet det vin-indsmurte lagen af, børstet tænder og hoppet under dynerne, med store smil.
Nej, I kan tro, Kristiansands første dag skuffede absolut ikke.

Dagene op til ferien – lidt, men godt.

Inden I får rejsedagbogs-indlæggene for den forlængede weekend i Norge, kommer som altid sidste uges fraklip. Jeg havde jo et par dage op til afrejse, hvor jeg udover at glæde mig, fik knipset lidt krimskrams.

Dagene gik med at jeg:

.. lagde rejseplaner med rejsemakker på “vores cafe” i det dejligste solskin. 
.. Fandt sær, sær lidelse i Metroexpress. Og genkendt følelsen, sådan lidt. Hedder det ikke bare “freaky irritations-panik, over at eje ting, der ikke kan støves ordentlig af”, i daglig tale?
.. Set mit livs første stjerneskud. 
.. Fået skønne gaver. 70% tranebærchoko og malebog, lige noget for mig.  
.. Fået sæsonens første bajer på stadion. Perfekt, især når det er sejr, der skåles på. 

.. Tøsedatet og nydt at få maden serveret.
.. Været svært tilfreds med mit rejsetaske-genbrugskup, og prøvekørt det på Pokejagt. 
.. Foræret rejsemakker rejse-fjolle gave. Emoji til at vogte bilkørslen, plastik-krus til kaffen og nårh ja: skod-slik, bare fordi navnet var klamt. 

.. hvor denne blev udklækket. Total cute. 
.. Lagt på langs i parken, som et pitstop på hjemvejen, ind mellem en laaaang række fornuftsærinder.

Noget om at slå søm i kisten, benløse fugle og gratis glæder



 



Her lidt billeder fra torsdagens event i Kunsthal Nord, der som altid var et besøg værd. 
Modsat deres vanlige udstillinger, er denne dog ikke en de selv har været inde over at afdække, men har blot lagt lokaler til. 
Det gjorde den dog ikke mindre interessant. Også selvom ejeren tydeligvis i sin tale, var ærgelig over slet ikke at have haft en finger med i spillet. På Kunsthallen er rundvisningen nemlig altid en debat og dialog mellem ham og publikum, og det er altså rigtig hyggeligt. Han er definitionen af entusiastisk (læs: lettere excentrisk), og er derfor altid en stor fornøjelse at blive vist rundt af. Mage til engagement, skal man lede længe efter.

Denne gang var der tale om Nordkraft-udstillingen med 82 anonyme værker. Diisse er indsendt af diverse kunstnere og bedømt af censorer, der hverken kender baggrunden for kunsten eller skaberen bag. 
Det gjorde jo rundvisningen til en en omgang gætteværk. Hvertfald lige indtil, at det viste sig, at flere af de anonyme kunstnere var mødt op, netop for at hører folks analyser. Og da de gav sig til kende, valgte de selv at præsentere deres værker. Det var lige et ekstra touch – for normalvist er der jo en titel eller et skilt som pejlemærke. Så efter at have gået rundt og beundret dem, helt uden at vide hvad tankerne bag var bag, fik man dem pludselig serveret efterfølgende. Synes sgu, de var temmelig modige at stå frem, for at være helt ærlig.

Men jeg nævnte jo allerede i indlægget her fra marts, at jeg gerne ville gøre lidt mere ud af oplevelser, rejser og kultur. Og at det selvfølgelig betyder, at man må give afkald andetsteds i budgettet. Men på Kunsthal Nord er et kig på deres udstillinger, samt rundvisninger altid gratis og ink. fri bønnekaffe (..og ofte følger der et glas vin med) Det er altså fornemt.
Så hvis du, ligesom mig, gerne vil opleve lidt ekstra for den nette sum af 0 kr., så anbefaler jeg et kig forbi. De skifter som regel udstilling hver 3. måned, så der er masser af gode timer at hente.

(og for god ordens skyld: Nej, det er ikke sponsoreret – så seje er vi slet ikke. Jeg er bare fan af konceptet)