Dyne-nuggets, sommerøl og skumfidus-risteri.

Denne omgang “ugen der gik”, er delvist dækket ind af K’s indlæg fra lørdag, da min mandag og tirsdag blev brugt i selskab med hende og Baby E på den dejligste miniferie.

Ikke desto mindre, får I hermed stadigvæk fraklippene fra den forgående uge. En temmelig god en!

Mine dage gik med, at jeg fx fik:

.. købt ny bog til togturen, og blandede slik til alle – slikket gik som varmt brød og snakken med, så bogen blev slet ikke åbnet. Burde have vidst, vi hellere ville sladre hinanden et øre ad. Igen!

.. fået spist røde bøffer.

.. uddelt tyskergaver og kaffehygget med dejlig veninde.

.. vildskabshygget med K, lakrids og skriveri..

.. nydt en solskinsstund solo, før aftenvagt.

.. været til hyggeligt fordrag om “Det brun Aalborg” ink. fri kaffe.

.. ristet skumfiduser på job.

.. holdt luxus-søndag med to cafe-måltider, sommerøl, chokolade i hobetal og verdens bedste hånd at holde i, imens.

.. spist nuggets under dynen efter rigelige mængder bobler, vin og drinks.

.. og dagen efter sat 8 krydser på brunch-menuen og kun levnet frugttallerkenen. Tog sin tid, men var himmelsk!

Advertisements

‘Jeg har lyst til, at pjække fra mit liv’

 

IMG_0970

.. var mit svar, da min veninde skrev og lokkede med cafebesøg. Jeg har haft 5 fridage nu – og jeg har fyldt dem med alt det jeg bedst kan lide. Besøg hos mine forældre, middag hos lillesøster E, fest med damerne fra job, havneøl med mandenven, solskin og søvn. Alligevel var jeg slet ikke klar, da jeg vågnede idag. Klar til oprydning, madpakkefabrikation, fornuft og arbejde. Jeg har endda kun 24 timers arbejde i denne uge. Jeg har nemlig taget fri lørdag og søndag – mandeven og jeg skal på roadtrip, og jeg glæder mig. I morgen har jeg cafe-og-skrive-date med sødeste A, inden job og i næste uge smutter jeg til Tyskland med begge søstre. På trods af alt det skønne, som venter havde jeg ikke kræfterne til at trække i voksenuniformen idag. Så jeg lod mageligheden råde, lod rod være rod og lod fornuften ligge under dynen – og takkede ja til en lille cafetur med verdens bedste veninde.
Krydser fingre for, at det giver mig det sidste skub, så jeg kan møde glad og veloplagt på job klokken 15.

7 Ting jeg ikke er ret god til

• at skrive ting ned. Jeg ville egentlig have sagt, at huske klokkeslæt og datoer på arrangementer osv., men vores mor siger, at hjælper at skrive den slags ned. Hun sagde, at hun ville have været mere overrasket, hvis jeg ikke spurgte om, hvad tid der var påskefrokost, da jeg skrev i sidste weekend.

• at være huslig. Jeg kan sagtens, hvis tvinger mig selv – eller får løn for det. Naturligt er der ikke en eneste huslig knogle i min krop. Jeg får ingen tilfredsstillelse ud af nypudsede vinduer eller rene gulve.

• at se film. Jeg kan sagtens hygge med film, men jeg evner på intet niveau at gå op i det. Jeg vil hellere snakke eller glo ned i min mobil – og hvis det bliver for kedeligt eller uhyggeligt har jeg ingen problemer med, at slukke. Uanset om der er 30 eller 3 minutter igen. Noget min mandeven mener jeg burde arbejde lidt på.

• matematik. Eller man kalder det vel hovede/overslagsregning. Når jeg køber ind kan jeg nemt regne 47 kroner forkert, mens jeg går og lægger i kurven. Stavning og tegnsætning er vist heller ikke noget, jeg bør prale med, men så kan jeg så meget andet.

• at pakke ting pænt ind – både i bogstavelig og overført betydning.

Min far prikkede mig engang på skulderen til det årlige pakkespil, for at få mig til at deltage i latterliggørelsen af bordet grimmeste gave. Det var selvfølgelig en jeg havde pakket ind.

Der udover har jeg ry for ikke at kunne skjule mit kropssprog eller min ansigtsmimik – når noget glæder eller plager mig, så jeg forsøger ofte at være så ærlig, som jeg nu kan. Også selvom jeg nu ikke altså kan vurdere hvad der er relevant at delagtiggøre andre i.

Fx. ‘Undskyld, at mit hår sidder så mega grimt, men hårbørste er væk, og jeg orkede ikke lede mere’ var det første jeg udbrød, da min gæster ankom lørdag. Vi skulle jo være fine, og der stod jeg og lignede ham røveren fra Alene Hjemme som havde fået stød.

Eller ‘nej, men alle andre voksne skal altså selv kunne løse *indsæt problematik* så mon ikke også det lykkes for dig’, når jeg føler folk omkring spiller hjælpeløse. Dét burde jeg nok arbejde lidt på.

• at tvinge mig selv til noget jeg ikke vil. Der er næsten ikke noget, som jeg mener er værd, at bytte min glæde for. Uanset hvor fornuft og/eller velanset det er. Måske er det hvad man kalder dovenskab.

• at spare penge. Jeg bruger ofte alt hvad jeg har – hvilket er super dumt, men ualmindelig hyggeligt. For jeg skal da haaaa’! Og pengene kommer altid igen, har jeg hørt.

Weekend

Min weekend har i denne omgang været præget af procenter og dejligt selskab. Det er sjældent, at jeg sådan går ud og fulder mig efterhånden. Ikke, at der ikke bliver drukket vin til maden, en fredagsøl og den slags, men denne weekend fik den lidt mere allan end vanligt.

IMG_0647.JPG

Fredag var en klassisk værthus-tur med min ven. Vi mødes jævnligt og vender verdens situationen over en øl eller to – det er altid en fornøjelse, og vi har efterhånden 15 års venskab bag os. Min mandeven valgte dog, at gøre os selskab de sidste par timer, hvilket endte med at være ganske festligt, selvom der gik lidt drengesnak i den.

IMG_0652.JPG

Lørdag havde jeg glædet mig til på et mærkbart niveau. Den fine A og jeg går jo ikke længere ud 3 aftner om ugen, for bøje armen, te os tosset og lytte til Backstreet boys. Nu kræver det lidt mere koordination og planlægning. Til gengæld har vi en del flere kontanter at gøre godt med, hvilket også er ganske rart. Så der var lagt op til tusinde timers hygge i det bedste selskab.

IMG_0661

Det betød, at vi startede aftnen med en flaske vin og en masse pinligt musik, hos A. Næste stop på vores tourplan var Sørensen – som A også nævnte i sit tidligere indlæg. Kæmpe fornøjelse med mere vin og en helt genial ostetallerken. Sidste stop blev Bistro V, hvor vi sluttede aftenen med cocktail og mere sladder. Den slags får vi åbenbart aldrig nok af, uanset hvor mange timer vi lægger i projektet.

IMG_0679

Søndag krævede det lidt ekstra for mig, for at komme ud af starthullerne. Jeg kan altså godt mærke, at jeg er på gale side af de 30 år. Det betyder dog ikke, at jeg er blevet for gammel til hverken brikcacao eller dårlige serier med dåselatter – og den slags hjælper jo rent faktisk på de der tømmermænd.

Nu skal jeg bare lade op, og klare voksenlivets kedeligheder og så er jeg klar til en 40-timers arbejdsuge fra onsdag af – og det er jo også en måde, at bruge sin påske.

Hvis bare jeg kunne blive her

Jeg har sovet på 4. sal i nat.

Det gør jeg faktisk ofte. Vinden lyder så voldsom her oppefra. Den hiver og slider i bygningen, og får vinduerne til at larme, så jeg tror de giver efter. Jeg forstiller mig alverdens ulykker, mens jeg ligger omringet af mørket og lytter. Jeg faldt da heldigvis i søvn, engang efter klokken 2 var blevet til klokken 3. Fik sågar noget der minder om 6-7 timers urolig søvn.

Det har dog ikke været nok til, at motivere mig til, at stå op. Det betyder, at jeg i skrivende stund befinder mig under den varmeste dyne. Dynen der dufter af ham. Af søvn, tryghed og varme – og det gør det så svært, at få hevet mig op.

For det skal jeg jo. Jeg har 40 timers arbejde lige foran mig. Jeg lever af at arbejde ude. Lidt ligesom et cyklende postbud, bare jeg leverer praktisk hjælp til syge, svage og døende voksne – og måske endda også en smule omsorg, når der altså er tid. Om sommeren er det magisk – solskinsfregner, musik fra udendørskoncerter, stemning og korte ærmer.

På en dag, som i dag, er det en anden sag. På en dag, som i dag, ville jeg helst kunne blive her.

Slutspurt, junk-heaven og søndagsslik.

Så kom weekenden, hvor min søde mand blev fejret og meget af ugen har føltes som en lang slutspurt, med kjolekøbs-shoppetur, planlægning, pyntindkøb med lillesøster E, koordinering med tjenere og hjælpere, ind mellem job, sygdom, venindehygge, cafeture osv.

Det endte heldigvis ganske fantastisk og alting klappede som det skulle, maden var uovertruffen, betjeningen i top og alle vores dejlige gæster, blev i 9 timer og festede med os på allerbedste vis. Så selvom tømmermændene bevidnede om at den fri bar, ikke stod urørt hen, var vi begge i fabelagtigt humør søndag. Det kunne ærlig talt ikke, være gået bedre, synes hverken jeg eller værten. Så dejligt.

Ugen i billeder, får I selvfølgelig her, som blev brugt på, at jeg:

.. spiste langt over de sædvanlige 20 nuggets (som jeg ville købe i mine gå-i-byen-dage fra min favorit “TeamBox” på McD), i festens natmadsbuffet. Udover pizza. Og løgringe. Og chilicheese tops. Så godt et valg, kokken(vi) tog der; Hvem gider egentlig have suppe til midnat? Ikké mig.

.. kaffehygget hos sød, gravid veninde.

.. været på førjob-date med K.

.. lavet madpakke på tøm-køleskabet-måden.

.. og fyldt fryseren på den nemme måde pizza-i-overskud måde.

… søndagshygget.

… sendt ros til kokken for den mest velsmagende buffet ever. Og været småfuld og ikke engang kunne tage et ok billede. Det eneste udover det af nuggets, fra festen, faktisk.  Men minderne har vi tilgengæld, og det er det, der tæller.

.. blevet medejer af et nyt 55 tommers Tv og håber bare, han så ikke længere plager om en hund.

.. forsøgte allerede at spise ham af med nogle på servietterne.

.. rent faktisk også spist noget hjemmelavet! (Løgn, fiskefarsen var præ-rørt og remoen fra tube).

Jeg glæder mig..

.. og som ovenstående sms-samtale med K bevidner om, er jeg ikke den eneste. De sidste dage har snakken gået på nye kjoler i tøsegruppen og “jeg glæder mig til bajere” snak på snapchat med resten af flokken.

Min søde kæreste fyldte, som nogle måske husker, 30 i december, og i aften skal det fejres. Når man fylder år d, 1/12 er det næsten altid umuligt at samle hele venneholdet pga. julefrokoster, familie-klippeklistredage og juledekorations-traditioner, og derfor har festlighederne næsten hvert år lagt i november, eller i det nye år, for at sikre fuldt gæstehold og det samme gælder i år. Og grundet bla. flytteri, Flensburg-tur, arbejdsweekender og andre gode menneskers fester, blev det denne weekend, valget faldt på.

Så jeg glæder mig! Det er nemlig så fantastisk, at jeg blev kærester med min kæreste, fordi han blev venner med den temnelig sammentømmeret “klike” af venner, som mig og K havde haft i årevis, da den ene af drengene tog ham med i byen i 2009.

På den måde, har jeg faktisk kendt 2/3 af festens gæster længere tid, end han har, og vi er i samlet flok et gigantisk, skizofrent gammelt ægtepar. Bortset fra et par løsgængere og nogle kærester, kender vi hinanden ud og ind, har enhver pinlig historie i ærmet, der har fundet sted i løbet af de sidste 10 år, og ses på kryds og tværs af hinanden.

Det er fantastisk skønt og indavlet, og alle de “halv nye” er mindst ligeså søde, så det skal nok blive en fabelagtig aften.

I skrivende stund er buffetten, snacksene og fadøls-ankeret igang med klargørelse på restauranten og min kæreste og hans bedste homie ude at losse sodavand og sprit af, så den frie bar også er i stand.

Jeg tilgengæld, har fundet saks, pincet, dullegrej og begge de nye kjoler frem. Så mon ikke Suspekt kan hjælpe mig med at vælge den rigtige, inden min kære mand er tilbage og vi drikker et glas vin og sætter kursen mod lokalerne? Blomster, pynt og balloner for 200 kroner, skal nemlig finde vej til at skabe stemning, og glæder mig så det bobler, for at sætte det hele sammen. Og når den del er på plads, er der også kun tilbage at slå til Søren og alle hans venner.

Natmadsbordet med pizza, chicken nuggets og mozarella-sticks, ordner tjenerne gudskelov også, så vi kan bare slappe af, når først festen begynder.

Det er godt nok luksus, og jeg håber sådan, at både ham og “vores” gæster får den bedste fest . Der er da hvertfald skabt rammer til at slå sig løs. Og så skidt pyt med, det blev forsinket – bedre sent, end aldrig, som man siger!

Håber jeres lørdag bliver skøn.