Noget om selektiv hukommelse.

Hukommelse er en sær satan. Særligt hvis man tænker det i henhold til korttidshukommelse. Når man arbejder med senhjerneskadede til daglig, som jeg, bør det egentlig ikke komme som en overraskelse – men indimellem er jeg alligevel imponeret over, hvad min hjerne vælger at lagre, og vælger at kyle helt af helvede til. Kender I det?

Jeg kan hvertfald sige, det ikke er helt samme prioritering, som min generelle person vil vælge. Tværtimod, føler jeg indimellem at den har gang i et selvsaboterende teenageoprør, hvor jeg spærre to hævekort på en uge, fordi min talblindhed og korttidshukommelse har drukket fyraftens bajere sammen og lagt en ondsindet plan. Tilgengæld kan jeg stadig huske nummerpladen på mine forældres bil i 1998 – LZ21149. Jeg kan huske navne på K og E’s bamser, så godt som mine egne og præcis hvilke is, min farmor og farfar havde som faste favoritter. Også dem, jeg ikke kunne lide.

Og hvad i alverden skal jeg egentlig bruge det til?

Helt seriøst. Jeg kan glemme hvad dag der er i ugen, hvornår min far er født, hvem jeg gik på studie med, hvor jeg har lagt mit pas siden sidst, eller hvornår jeg åbnede mælken i køleren. Kan huske tre latinsk ord fra Anatomi undervisning – det er ikke engang løgn.

Men det nytter jo ikke noget, at skælde teenagere og andre provokerende instanser ud – det ved vi alle. De skal derimod ignoreres, eller bedst af alt, kvæles i kærlighed. Så hermed gjort!

En hyldest til alle de komplet ubruglige, ophobede ting, jeg husker, som fylder på hjernehylden, så ny viden må vige:

1) Musik. Jeg kan rappe adskillige danske rap albums fra ende til anden, med en arm bundet på ryggen. Måske ikke alle 67 på hylden, men stik mig noget Clemens eller Østkyst, og lad det blive pinligt korrekt!

2) Hjemmenummerne på afskillige piger fra min folkeskoleklasse, som jeg ikke har ringet op siden 7. klasse. Og hvad deres heste hed… og hvilken race de var? #denenesteantihestepigeiflokken #miljøskade

3) Kevin fra Backstreet boys’ fødselsdag. Det er nemlig min egen. Og så er man jo næsten kærester.

4) Min filosofilærer fra 1. g’s adresse.

5) Navnene på alle de 6 hamstre jeg har haft (.. fandt lidt sent ud af, de ikke tåler træk, og at placere dem på badeværelsegulvet om aften ikke er synderligt ideelt. Sorry Blomst, Miv, Turbo, Tarzan, Pjuske og Mini).

6) Flere replikker fra folkeskole-komedien, jeg var med i, i 6 klasse.

7) Hvordan priserne var på Cafe Klostertorv da jeg kom der for 13 år siden, og dermed hvor meget det har steget.

8) Mufasa, Zarsu og Scar’s dialog efter Simba’s fremvisning på Kongeklippen (med dertilhørende stemmer).

9) Alle mulige husholdningsråd fra Hjemmet, fra et halvts vikariat hvor jeg læste det på noget nær hver vagt. Overordnet tip: Citronsaft kan fucking kurere alt. Pletter, trætte negle, kalk, mad på vej i forrådelse og hår der trænger til striber. Pensionisternes gaffa.

10) Hvad adskillige af mine folkeskolelærers ægtefæller og børn hedder, uden nogensinde at have mødt dem.

13 småting, jeg synes, er lidt hyggelig’:

.. at jeg stadig har en kastanje min pung, som K gav mig for mange år siden.

.. når folk siger “så er der kun et halvt år til juleaften”. Det er lidt lamt, men fandme også hyggeligt.

.. unge, kasketklædte drenge med høj musik og kolde øl, der placere sig ved siden af en i parken og spørger om det er ok, og da jeg går en times tid senere, siger: “Hvor skal du hen nu mand? Arbejde! Om aftenen? Øv, det sucks når der er godt vejr, go’ arbejdslyst”

.. små børn der vinker i bussen.

.. at min far nægter at få andet end blå sugerør i sin drink, fordi de røde er “Bubber-agtige”.

.. når fulde folk klapper i takt til Friends-temaet.

.. når ens kollegaer hælder kul sort kaffe op og skære kage til en, mens man lige er på toilettet.

.. når jeg ser, folk stadigvæk spraymaler “K”et over på Kanalstien, som jeg selv var med til at dække i årevis, da jeg var ung streetrunner.

.. når jeg støder på flere af beboerne fra min “gamle” opgang, og ender med at snakke et kvarter med dem hver gang.

.. min kæreste, når han falder i søvn med tændt lys, lydbog for fuld smadder og en gameboy i hånden og jeg finder ham siddende ret op i den position, når jeg kommer hjem fra aftenvagt. Helt tilpas og snorkende.

.. hver gang radioen spiller Spændt op til lir.

.. at støde på gamle sedler fra gymnasiet med selvopfundne ord, trusler og perverserede tegninger.

.. grafitti-kunst ala det her. Bare fordi det er fjoget.

8 ting, jeg troede som barn:

1) At folk med badekar automatisk var rige, fordi mine forældre sagde, at varmt vand var dyrt. Så farmor og farfar, der boede i et lille rækkehus, måtte have millioner! De havde jo også altid danon i huset, som var en sjældenhed hos os. For det var jo også dyrt!

2) At hunde kunne snakke sammen. Og var lidt imponeret over at terriere og schæfere kunne forstå hinandens sprog på gaden, når de nok var “fra forskellige lande”.

3) At det hed “Rodekuverter” og ikke “Rudekuverter” og at Krummes far gemte dem for moren, fordi de rodede.

4) At Sverige så ud akkurat som det gør, i Astrid Lindgrens univers fra Børnene i Bulderby og Emil fra Lønneberg.

Klip til Anne 12 år står i Stockholm’s pulserende midtby, efter lang færgetur og er fuldstændig forvirret, da hun troede 6. Klassesturen skulle foregå i røde træhuse.

5) At cykelisterne i Tour De France cyklede døgnet rundt, i alle dagene, og at bilerne i feltet delte mad ud fra vinduerne. Kunne godt forstå, de vokske talte op, at de dopede sig, for at klare det!

6) … Og da jeg så blev lidt ældre, lærte jeg de sov ind i mellem. Så dér troede jeg så, at der hver aften lød en fløjte gennem hele byen, så stod de af cyklerne, skrev et kryds og navn på stien med kridt, der hvor de var kommet til, og skulle cykle derfra næste dag. Var seriøst 13-14 år, før det gik op for mig, hvordan det fungerede. Idiot.

7) At Kurt Thorsen var statsminister sammen med Nyrup – han havde jo jakkesæt på og var tit i tv.

8) At det var vildt svært at lave astronaut-is og isbjørn-is, fordi den nok smeltede når man skulle sætte slikket fast deri med håndkraft, på fabrikken.

Hvad troede du, var den skinbarlige sandhed med barneøjne?

Irrationel frygt, marcipanbrød og diskrimination.

Ting, der hitter pt.:

Torsdags-cava på altanen.

Glædeligt gensyn med Roben og Knud hits.

At have bestilt efterårsferie til London med K. Som i igår, ret spontant. Juhu!

Mit blod – bare at spørg myggene.

Sætninger, jeg nok ikke siger igen:

“Årh, det her gajol smager jo bare af slik. Gør det noget, jeg drikker resten af flasken, nu du ikke kan lide det?”

“Var det egentlig Hamlet der skrev Shakespear eller omvendt?” (2.g-lærer ikké imponeret)

“Portvin? Ad. Men du har ret, det smager sikkert godt hvis vi blender det med bær og sukker, og laver det til en smoothie, K”

Gid nogle mennesker:

Forærede mig rejsegavekort på 50.000 halvårligt.

Ikke lige beslutter at drikke firs øl, kaste dem op på sig selv, og så sætter sig ved siden af mig i bussen.

Indfører marcipanbrød som en del af aftenvagt-tillæg i kommunen.

Folk, der burde have et los i røven:

Dem med så dårlig selvværd, at de ikke under andre lykke. Og klager i er væk over hvad andre kommer nemt til, som de ikke har fortjent, fordi de ikke “kæmper”, som dem selv. Føj, smålighed er uklædeligt.

Dem der placerer frostvarer, de ikke liiige vil have alligevel, på tilfældige hylder i supermarkedet.

Cykeltyve. I piller bare snitterne, gør I!

Fag der burde være obligatoriske i folkeskolen:

“Luxusfælden-undgåelse” 1, 2 og 3.

“Paradise Hotel-afskrækkelse for begyndere”.

“Bare rolig” – fag om at alt der sker af pinlige ting fra 7. til 9. er glemt i to uger inde gymnasiet.

Godt der er lang tid til:

Hjemtur på cykel med snevåde vanter.

Man får børn der plager. Fx om at prøve noget højt i Fårup Sommerland, jeg ikke vil med op i. Eller om at få flere breezers med til fest. Eller en piercing i hjernen.

Titler jeg aldrig vinder:

DM i pænt sprogbrug.

Arbejdspladsens bedst klædte.

Motorik-kongernes stafet.

Trends, der gerne må stoppe nu:

Hashtagget #mitguld og #alterlove efterfulgt af ‘smukt, men såbart’ opslag, som man skal like, ellers er man ufølsom.

Udrykket “power kvinde” for hunkøn der stikker næsen frem. Åbenbart den største ros, man kan få, somom det er en vild præstation at have en karriere/holdning/evner for damer. Mænd, der får charmet journalisten og “indrømmer han elsker sine børn”, får tilgengæld “romantisk drengerøv” som hæderstitel. Ved fandme ikke, hvad der er mest diskriminerende.

Crossianter. Smager af fucking spandauer uden fyld. Ad.

Ting, der gør mig en lille smule panisk:

At man ikke har nogle at skyde skylden på, når man selv gør noget væk. Har brug for afreagtion.

Fyrværkeri.

Når folk prøver at overbevise en om, at håndlæsning rent faktisk er en form for videnskab, og du godt ved man ikke bare må sætte hænderne op for ørene og vifte med dem, eller spørge om de har husket at tage deres morgenmedicin.

At blive overfaldet af eget vådt hår i badet. Det skal af – nu!!

Mere fjoller? Tjek: forrige liste, ting jeg er ligeglad med eller de ting, der aktivere min brækrefleks

Dyne-nuggets, sommerøl og skumfidus-risteri.

Denne omgang “ugen der gik”, er delvist dækket ind af K’s indlæg fra lørdag, da min mandag og tirsdag blev brugt i selskab med hende og Baby E på den dejligste miniferie.

Ikke desto mindre, får I hermed stadigvæk fraklippene fra den forgående uge. En temmelig god en!

Mine dage gik med, at jeg fx fik:

.. købt ny bog til togturen, og blandede slik til alle – slikket gik som varmt brød og snakken med, så bogen blev slet ikke åbnet. Burde have vidst, vi hellere ville sladre hinanden et øre ad. Igen!

.. fået spist røde bøffer.

.. uddelt tyskergaver og kaffehygget med dejlig veninde.

.. vildskabshygget med K, lakrids og skriveri..

.. nydt en solskinsstund solo, før aftenvagt.

.. været til hyggeligt fordrag om “Det brun Aalborg” ink. fri kaffe.

.. ristet skumfiduser på job.

.. holdt luxus-søndag med to cafe-måltider, sommerøl, chokolade i hobetal og verdens bedste hånd at holde i, imens.

.. spist nuggets under dynen efter rigelige mængder bobler, vin og drinks.

.. og dagen efter sat 8 krydser på brunch-menuen og kun levnet frugttallerkenen. Tog sin tid, men var himmelsk!

‘Jeg har lyst til, at pjække fra mit liv’

 

IMG_0970

.. var mit svar, da min veninde skrev og lokkede med cafebesøg. Jeg har haft 5 fridage nu – og jeg har fyldt dem med alt det jeg bedst kan lide. Besøg hos mine forældre, middag hos lillesøster E, fest med damerne fra job, havneøl med mandenven, solskin og søvn. Alligevel var jeg slet ikke klar, da jeg vågnede idag. Klar til oprydning, madpakkefabrikation, fornuft og arbejde. Jeg har endda kun 24 timers arbejde i denne uge. Jeg har nemlig taget fri lørdag og søndag – mandeven og jeg skal på roadtrip, og jeg glæder mig. I morgen har jeg cafe-og-skrive-date med sødeste A, inden job og i næste uge smutter jeg til Tyskland med begge søstre. På trods af alt det skønne, som venter havde jeg ikke kræfterne til at trække i voksenuniformen idag. Så jeg lod mageligheden råde, lod rod være rod og lod fornuften ligge under dynen – og takkede ja til en lille cafetur med verdens bedste veninde.
Krydser fingre for, at det giver mig det sidste skub, så jeg kan møde glad og veloplagt på job klokken 15.

7 Ting jeg ikke er ret god til

• at skrive ting ned. Jeg ville egentlig have sagt, at huske klokkeslæt og datoer på arrangementer osv., men vores mor siger, at hjælper at skrive den slags ned. Hun sagde, at hun ville have været mere overrasket, hvis jeg ikke spurgte om, hvad tid der var påskefrokost, da jeg skrev i sidste weekend.

• at være huslig. Jeg kan sagtens, hvis tvinger mig selv – eller får løn for det. Naturligt er der ikke en eneste huslig knogle i min krop. Jeg får ingen tilfredsstillelse ud af nypudsede vinduer eller rene gulve.

• at se film. Jeg kan sagtens hygge med film, men jeg evner på intet niveau at gå op i det. Jeg vil hellere snakke eller glo ned i min mobil – og hvis det bliver for kedeligt eller uhyggeligt har jeg ingen problemer med, at slukke. Uanset om der er 30 eller 3 minutter igen. Noget min mandeven mener jeg burde arbejde lidt på.

• matematik. Eller man kalder det vel hovede/overslagsregning. Når jeg køber ind kan jeg nemt regne 47 kroner forkert, mens jeg går og lægger i kurven. Stavning og tegnsætning er vist heller ikke noget, jeg bør prale med, men så kan jeg så meget andet.

• at pakke ting pænt ind – både i bogstavelig og overført betydning.

Min far prikkede mig engang på skulderen til det årlige pakkespil, for at få mig til at deltage i latterliggørelsen af bordet grimmeste gave. Det var selvfølgelig en jeg havde pakket ind.

Der udover har jeg ry for ikke at kunne skjule mit kropssprog eller min ansigtsmimik – når noget glæder eller plager mig, så jeg forsøger ofte at være så ærlig, som jeg nu kan. Også selvom jeg nu ikke altså kan vurdere hvad der er relevant at delagtiggøre andre i.

Fx. ‘Undskyld, at mit hår sidder så mega grimt, men hårbørste er væk, og jeg orkede ikke lede mere’ var det første jeg udbrød, da min gæster ankom lørdag. Vi skulle jo være fine, og der stod jeg og lignede ham røveren fra Alene Hjemme som havde fået stød.

Eller ‘nej, men alle andre voksne skal altså selv kunne løse *indsæt problematik* så mon ikke også det lykkes for dig’, når jeg føler folk omkring spiller hjælpeløse. Dét burde jeg nok arbejde lidt på.

• at tvinge mig selv til noget jeg ikke vil. Der er næsten ikke noget, som jeg mener er værd, at bytte min glæde for. Uanset hvor fornuft og/eller velanset det er. Måske er det hvad man kalder dovenskab.

• at spare penge. Jeg bruger ofte alt hvad jeg har – hvilket er super dumt, men ualmindelig hyggeligt. For jeg skal da haaaa’! Og pengene kommer altid igen, har jeg hørt.