Tusinde tanker, en liste

Ting der holder i byretten:

– Hel grillkylling på lokal kinagrill til 72 kroner. Det er da til at forstå!

– At jeg for første gang i mit liv, er skudt yngre, end jeg er hele tre gange på et år. Siden jeg var 17, har svaret været: “Øh? 22?” Kun smart, når man skulle ind i byen. Meeen: Nu lander jeg på “25?” og fylder 28 i oktober. Boohya!

– At obligatorisk organdonation er på diskussionsbordet. Lad det nu please gå i gennem, og så må mormoner og nærrige freaks krydse sig ud på borger.dk. Og vil du ikke dele dine organer? Ja, det er såmænd fair nok, så får du bare heller ikke lov selv at få en nyre, hvis din står af, smålige røvhul. Du vil vel godt være med i hulen, ikke Mulle?

Hvorfor var det lige:

– At der ikke er en ny fantasy serie, der kommer på niveau med Harry Potter? Gad godt opleve hele showet forefra!

– Man ikke havde nogle jurist/ingenør/skuespillerdrømme? Så kunne man jo være blevet rig.

– At Peter Ingemann skulle teste en fleshlight lygte, da jeg tændte for Tv’et i fælleskøknet på job?

Hvem stopper:

– Salget af læbe-piercinger med UV effekt?

– Joakim B. Olsen? Helst ind i noget lydtæt.

– Folk der siger “så hut jeg hvisker”.

Ting der er vokset på mig:

– Ibi Støvring. Læste engang at hun havde udtalt, at alle jyske piger ville have en københavner, og tænkte, hun måtte være tosset. Meget voksent grundlag ikke? Tsk. Men nu følger vi hende på insta, hun er jo ualmindelig cute.

– Danskvand med lime og agurk. Så god!

– Scrunchies – meget overskuelig accesorie.

Madvarer du altid må tilbyde mig:

– Ost! Brie, emmentaler, rødkit, smørreost eller ostehaps – jeg er klar!

– Chicken nuggets.

– Flæskestegssovs. Og noget at dyppe med. Eller. Bare en ske.

Ting der forvirre mig:

– Folk der ikke kan lide kaffe. Især når det er kollegaer. Hvordan klare de den? Overmennesker, hele banden!

– At vi er 50% overvægtige herhjemme, og de overvægtige siger de bliver mobbet og chikaneret verbalt dagligt pga. deres vægt på gaden, i butikker og på arbejdspladsen. Enten er alle normalvægtige nogle rædsomme voksenmobbere (som fatshame-jagter alle byen rundt), eller også står dem med ekstra sul på kroppen altså også, og råber “fede svin” efter hinanden på diskoteket. Either way, er jeg lidt forvirret – forstår godt modellerne med meget lidt variation i kropsstørrelserne figurere alle steder, “min fede træner”-tv er nedladende og begrænsede tøjstørrelser i butikker er et problem – det andet fatter jeg bare lidt hat af. Men hvad ved jeg.

– At der stadig er folk der ejer Bullrot tøj.

Jeg stemmer for:

– Nogle binder alle snørrebånd sammen under bordet på Christiansborg. Og filmer resultatet.

– At Peter Madsen ingen breve får, efter han har søgt pennevenner på facebook med offentligt opslag. Ikke et.

– Gratis vifter og mojitos i busserne sommeren ud.

Varm ventetid

img_1354

Idag står min dag på aftenvagt, akkurat som igår. Igår stod jeg op temmelig sent efter en ualmindelig varm nat, hvor øjenlågene først klappede i efter 4. Tilgengæld fik jeg bagt fladbrød og bikset to gange madpakker sammen, vandet blomster og kommet afsted i god tid.

Og idag står den på et smut i Føtex efter det mælk og toiletpapir, der ikke køber sig selv og som jeg glemte i weekenden og derefter et smut på biblo med bøger, før turen går over Limfjorden til nok en 15-23 vagt.

Lige nu synes jeg, det virker som en uendelig lang dag, selvom jeg rent faktisk godt kan lide mit arbejde og kollegaer. Men puh, i 30 grader, er jeg altså lidt modløs, for hold op, det er varmt med et temmelig fysisk arbejde. Jeg er simpelthen lig en dame på 62 med akut hedeture og hysterisk stemmeføring, når jeg får fri og kan mærke det hagler af mig, helt ned til knæhaserne.

Men jeg kan sagtens udholde to dage i den praktiske ende af skalaen, da jeg derefter hopper på fire fridage inden søndagsvagt, som alle er booket fra start til slut med hyggeligheder.

Se selv:

Onsdag: Frokost med søde Lillesøster E kl. 12 og derefter Gråbrødre Museums-udflugt, efterfulgt af Kunsten Sommerlounge kl. 18 med rundvisning, DJ’s og kærestehygge.

Torsdag: Kaffe i barndomshjemmet med de dejligste forældre, efterfulgt af Cafe-tur med sød veninde.

Fredag: Frokosthygge med skønne K, efterfulgt af et direkte pick up, med kurs mod Århus. Her står den på Marselisborg dyrehave og senere vin og jazz.

Lørdag: Tømmermændshygge ved åen og et smut på fine AroS, før snuden vendes mod Aalborg.

Søndag: Kærestebrunch kl 12, efterfulgt af en 15-22.30 vagt.

Årh, det bliver skønt! Især den del med Århus, fordi ideen lige blev fabrikeret igår aftes, da min kærestes mor spontant tog på 10 dages ferie i søndags. Det annoncerede hun lige torsdag. Og efterlod dermed bil med firmabenzinkort i vores varetægt, med moderat forbrugsmuligheder (ala: “Brug det endelig, men kør ikke til Italien, Frankrig mv. tre gange på en sommer, som min idiotiske kollega”). Det er den rene luksus, og jeg pillede straks mig selv af akut-vagtskemaet, så det hele kunne gå op. Og heldigvis, spillede alle mine løse tøse-aftaler helt mirakuløsr sammen, så alt kunne lade sig gøre. Lucky me, for så kan jeg få glæden af alle de bedste mennesker.

Så (!) ikke mere aftenvagt og varme brok – må klæde mig så tækkeligt afklædt så muligt, forære mig selv en giga danskvand til vagten og smøre det store smil på. For egentlig, er der ikke grund til andet!

Håber I får en dejlig tirsdag💘

Dansk bacon-glæde, chips fra rummet og jordbærtærte-foræring.

Så er det tid til fraklip fra igen der gik, og jeg synes den er gået stærkt. Måske fordi, de to første primært foregik i Paris? Så tror min hjerne øjensynligt, de dage ikke høre med, fordi jeg altid bliver helt ferieboble-skæv af at være afsted, og føler jeg er i en helt anden verden.

For dem der har rejst hele livet, lyder det nok skørt, men for mig der primært har rejst i mit ungdoms/voksenliv, er jeg stadig helt facineret af at “man må komme på ferie et helt fremmed sted” og føler mig helt vildt forkælet og ekstatisk af noget så simpelt som en ny drikkevarer, sjove mønter eller ny arkitektur.

Men ude godt, og hjemme stadig bedst! Familiehygge, babybesøg, et par gode vagter og lidt udflugt er det blevet til, og det er nu det bedste, jeg ved.

Dagene får I her, hvor jeg:

img_0639

.. spist jordbærtærte fra Lagkagehuset på job, på borgmesterens regning. Jojo!

img_0631

.. catchet op med K, og blevet enige om, vi hellere måtte drikke os fulde sammen mandag. Og det er idag! Kæft, jeg glæder mig, til at se hende.

img_0619

.. faldet direkte i favorit-takeout’en ved hjemkomst til DK. Uhm!

img_0642

.. indset jeg ikke er brilleabe, men bare pisse fashion og forud for min tid.

img_0649

.. besøgt den sødeste baby og hendes mindst ligeså søde mor, og delt reservemoster-gaver ud til alle de søde.

img_0654

.. været til “Musik på Volden” i Klarup, hørt Østre Gasværk og spist frokost i skyggen.

img_0663

.. lavet hyggelige hjemkomst-ting somat besøge familie med diverse snacks fra byernes by.

img_0635

.. og lavet “feriehjemkomst”-husarbejde, som tilgengæld er røvsygt. Send en voksen, gør!

img_0652

.. hygget mig med at uddele franske lækkerier omkring mig.

img_0673

.. været på Fyrkat; det er sgu et hyggeligt udflugtsmål!

img_0637

.. jublet over dansk klassiker på bud. Min Føtex fatter at skamriste bacon til perfektion.

Om #metoo, topløs betjening i Ikea og børneopdragelse.

  • Måske skulle man:

– Forsøge med en reel frisure? Eller at farve hår? Det er bare så uoverskueligt at blive girly ud af ingenting.

– Spørge om overbo vil opdrage ens børn, den dag man skal have nogle. De er så skide søde, slår saltomotaler på fortovet, holder entre-døren på 9 milliarder kilo, siger “hav en god dag” og viser af med hånden til, at man bare kan “tage din cykel først” i stativet.

– Sparke Lars Løkke under bordet i tide.

  • Ærgeligt, at man ikke nød:

– Dengang man rent faktisk selv kunne lave en vejrmølle.

– At ens far smurte ens madpakke, hele vejen gennem gymnasie.

– Da folk ikke var begyndt at tale om #meetoo og lock-out. Og X-factor.

  • Ting der skal aflives:

– Ovenstående tre punkter.

– Alle, der skriver blog-indlæg om opskrifter på havregrød (og tror æggehvider, kanel eller “fræk” topping er revolutionerende). Kraftedme de der “sunde banankager”-hype om igen.

– Terese Glahns stemme.

  • Kan ikke holde ud at se mere på:

– Kaffe, yoghurt og tandpasta-pletter på mit tøj.

– Flere cykelhjelme i funky design.

– Opslag om, at være “uperfekt”

  • Godt nogle har opfundet:

– Koffein.

– Ringklokker. Nu mangler vi bare, folk bruger dem.

– Husblas. Tænk, hvis fromage var udeblevet fra livet på jord.

  • Må ikke nynne med på:

– “Køb bananer”, fordi den er rædsom.

– “Kinky fætter”, fordi jeg helt sikkert ender med at synge den for mig selv offentligt – eller på job.

– “Luftens helte”.

  • Måske man skulle foreslå:

– Bubber et karriereskift. Som gadefejer på Bahamas. Eller (stum) buddistisk munk.

– Fri bar i sundhedssektoren fremfor frokost-ordning. Jeg kunne ind i mellem godt klare en sjus, i en aftenvagt.

– Topløs betjening i Ikea.

Hvis bare jeg kunne blive her

Jeg har sovet på 4. sal i nat.

Det gør jeg faktisk ofte. Vinden lyder så voldsom her oppefra. Den hiver og slider i bygningen, og får vinduerne til at larme, så jeg tror de giver efter. Jeg forstiller mig alverdens ulykker, mens jeg ligger omringet af mørket og lytter. Jeg faldt da heldigvis i søvn, engang efter klokken 2 var blevet til klokken 3. Fik sågar noget der minder om 6-7 timers urolig søvn.

Det har dog ikke været nok til, at motivere mig til, at stå op. Det betyder, at jeg i skrivende stund befinder mig under den varmeste dyne. Dynen der dufter af ham. Af søvn, tryghed og varme – og det gør det så svært, at få hevet mig op.

For det skal jeg jo. Jeg har 40 timers arbejde lige foran mig. Jeg lever af at arbejde ude. Lidt ligesom et cyklende postbud, bare jeg leverer praktisk hjælp til syge, svage og døende voksne – og måske endda også en smule omsorg, når der altså er tid. Om sommeren er det magisk – solskinsfregner, musik fra udendørskoncerter, stemning og korte ærmer.

På en dag, som i dag, er det en anden sag. På en dag, som i dag, ville jeg helst kunne blive her.

Min kur mod snevejr.

Hver vinter, når frosten har bidt sig fast og mørket synes uendeligt, er den eneste kur, at finde “Den lange vinter” frem fra hylden.

Som så ofte før, slugte jeg alle 362 sider i et hug – når først håbløsheden er indfundet sig, kan jeg nemlig ikke holde ud, at lægge den fra mig, før toget fra Tracy når igennem med forsyninger til Ingalls familien og alle de andre i den lille prærieby.

De første efterårsmåneder og startvinter, er der stadig pickels på lager fra gården, sirup i glassene og flæsk i butikkerne. Men så kommer krisen. Stormene tager til, skolen lukker da kullet slipper op, og i ugevis, forlader kun far Charles huset. Klammerende til tørresnoen med malkespanden på vej mod stalden for at fodre og for at spinde høbrikketter til brænde, der får hans frosne hænder til at sprænge op i blod, hver gang.

Og så går tiden. De sidste tre måneder får de få dage med sollys, hvor de dog stadig kun vover sig ud enkelte gange. Men energien er også knap og petroleumen er væk, så knaplampen skal der spares på. Og maden, der består af kartofler, 2 pund the, samt grovbrød, malet i en kaffemølle af såsæd og så tilsat smeltevand, og bagt. Såsæd, der vel at mærke er hentet af to 19 årige, der vovede livet og rejste gennem fire dages snestorm, for at lede i blinde efter en gård, med forårsreserverne i behold. Og gudskelov lykkes det, for en halv dollar pr skæppe, at skaffe et lager hjem, at leve af månederne ud.

Kun til jul er der gemt en dåse østers, og to gange er nabofamilien kommet med smør, efter familiens afkræftede ko, ikke længere giver mælk. Lykken er da naboen slagter sin, og de i en uge strækker de to pund oksekød, som er det eneste udover grovbrød de får, indtil den skæbnesvangre dag i april.

Sneen smelter, stormene tager af, og en dag er den der. Juletønden. Med tøj, gaver og 12 punds kalkunen (der stadig er bundfrossen), som den kære Pastor Alen havde lovet blev sendt dem, i brevet der var sendt i julen. De er reddet, men også akkurat med et øjenbrynshårs vidde. Det er altså så vildt. Og hvér gang, imponeres jeg over den styrke, det måtte kræve.

Så slutkapitlet “Jul i maj”, giver mig altid en varmeste fornemmelse. Af håb og taknemmelighed. Og dermed også en hånd, der holder mig i nakken, når jeg for 46. gang på en dag, lægger mine klage om sne og nattefrost.

Jeg siger ikke, at mit jamren er helt på hold, men med denne bog i mente, er den da hvertfald skruet ned på lavblus en dag eller tre.

Hvad med dig? Hvad er din kur mod vinterbrok og våde vanter?

Mens tiden snegler sig af sted

giphy-22.gif

Dette er føles som verdens længste uge. Det er selvfølgelig ikke tilfældet, alle uger har vel egentlig den samme længde – det handler jo i bund og grund om, hvad man bruger tiden på. Jeg har aldrig været hverken a-menneske, arbejdshest eller noget der minder om, så denne uge er ikke lige mig. Ikke fordi jeg ikke har de sødeste og sjoveste kollegaer, det har jeg faktisk. Jeg er bare ikke så sød og sjov en kollega i en uge som denne. 48 timers arbejde til mig. Og så er 8 af timerne endda lagt i dagstimerne, hvilket er totalt uvant for mig. Til gengæld, har jeg så også haft håndværkere på besøg, hvilket har betydet endnu en dag, hvor uret ringede før klokken 7. Det harmonerer bare så dårligt med min evne til, at sove efter klokken 2. Søvnmangel klæder mig åbenbart ikke lige frem.

Måske er jeg egenlig bare lidt morgensur i denne uge. Fordi jeg lidt underskudsramt. Det håber jeg. For orker altså ikke, at være så kedelig her fremadrettet.

Nu vil jeg gå i køkkenet efter mere kaffe, og glæde mig over at der nu kun er 24 arbejderstimer igen i denne uge.

God weekend til jer.