Om #metoo, topløs betjening i Ikea og børneopdragelse.

  • Måske skulle man:

– Forsøge med en reel frisure? Eller at farve hår? Det er bare så uoverskueligt at blive girly ud af ingenting.

– Spørge om overbo vil opdrage ens børn, den dag man skal have nogle. De er så skide søde, slår saltomotaler på fortovet, holder entre-døren på 9 milliarder kilo, siger “hav en god dag” og viser af med hånden til, at man bare kan “tage din cykel først” i stativet.

– Sparke Lars Løkke under bordet i tide.

  • Ærgeligt, at man ikke nød:

– Dengang man rent faktisk selv kunne lave en vejrmølle.

– At ens far smurte ens madpakke, hele vejen gennem gymnasie.

– Da folk ikke var begyndt at tale om #meetoo og lock-out. Og X-factor.

  • Ting der skal aflives:

– Ovenstående tre punkter.

– Alle, der skriver blog-indlæg om opskrifter på havregrød (og tror æggehvider, kanel eller “fræk” topping er revolutionerende). Kraftedme de der “sunde banankager”-hype om igen.

– Terese Glahns stemme.

  • Kan ikke holde ud at se mere på:

– Kaffe, yoghurt og tandpasta-pletter på mit tøj.

– Flere cykelhjelme i funky design.

– Opslag om, at være “uperfekt”

  • Godt nogle har opfundet:

– Koffein.

– Ringklokker. Nu mangler vi bare, folk bruger dem.

– Husblas. Tænk, hvis fromage var udeblevet fra livet på jord.

  • Må ikke nynne med på:

– “Køb bananer”, fordi den er rædsom.

– “Kinky fætter”, fordi jeg helt sikkert ender med at synge den for mig selv offentligt – eller på job.

– “Luftens helte”.

  • Måske man skulle foreslå:

– Bubber et karriereskift. Som gadefejer på Bahamas. Eller (stum) buddistisk munk.

– Fri bar i sundhedssektoren fremfor frokost-ordning. Jeg kunne ind i mellem godt klare en sjus, i en aftenvagt.

– Topløs betjening i Ikea.

Advertisements

Hvis bare jeg kunne blive her

Jeg har sovet på 4. sal i nat.

Det gør jeg faktisk ofte. Vinden lyder så voldsom her oppefra. Den hiver og slider i bygningen, og får vinduerne til at larme, så jeg tror de giver efter. Jeg forstiller mig alverdens ulykker, mens jeg ligger omringet af mørket og lytter. Jeg faldt da heldigvis i søvn, engang efter klokken 2 var blevet til klokken 3. Fik sågar noget der minder om 6-7 timers urolig søvn.

Det har dog ikke været nok til, at motivere mig til, at stå op. Det betyder, at jeg i skrivende stund befinder mig under den varmeste dyne. Dynen der dufter af ham. Af søvn, tryghed og varme – og det gør det så svært, at få hevet mig op.

For det skal jeg jo. Jeg har 40 timers arbejde lige foran mig. Jeg lever af at arbejde ude. Lidt ligesom et cyklende postbud, bare jeg leverer praktisk hjælp til syge, svage og døende voksne – og måske endda også en smule omsorg, når der altså er tid. Om sommeren er det magisk – solskinsfregner, musik fra udendørskoncerter, stemning og korte ærmer.

På en dag, som i dag, er det en anden sag. På en dag, som i dag, ville jeg helst kunne blive her.

Min kur mod snevejr.

Hver vinter, når frosten har bidt sig fast og mørket synes uendeligt, er den eneste kur, at finde “Den lange vinter” frem fra hylden.

Som så ofte før, slugte jeg alle 362 sider i et hug – når først håbløsheden er indfundet sig, kan jeg nemlig ikke holde ud, at lægge den fra mig, før toget fra Tracy når igennem med forsyninger til Ingalls familien og alle de andre i den lille prærieby.

De første efterårsmåneder og startvinter, er der stadig pickels på lager fra gården, sirup i glassene og flæsk i butikkerne. Men så kommer krisen. Stormene tager til, skolen lukker da kullet slipper op, og i ugevis, forlader kun far Charles huset. Klammerende til tørresnoen med malkespanden på vej mod stalden for at fodre og for at spinde høbrikketter til brænde, der får hans frosne hænder til at sprænge op i blod, hver gang.

Og så går tiden. De sidste tre måneder får de få dage med sollys, hvor de dog stadig kun vover sig ud enkelte gange. Men energien er også knap og petroleumen er væk, så knaplampen skal der spares på. Og maden, der består af kartofler, 2 pund the, samt grovbrød, malet i en kaffemølle af såsæd og så tilsat smeltevand, og bagt. Såsæd, der vel at mærke er hentet af to 19 årige, der vovede livet og rejste gennem fire dages snestorm, for at lede i blinde efter en gård, med forårsreserverne i behold. Og gudskelov lykkes det, for en halv dollar pr skæppe, at skaffe et lager hjem, at leve af månederne ud.

Kun til jul er der gemt en dåse østers, og to gange er nabofamilien kommet med smør, efter familiens afkræftede ko, ikke længere giver mælk. Lykken er da naboen slagter sin, og de i en uge strækker de to pund oksekød, som er det eneste udover grovbrød de får, indtil den skæbnesvangre dag i april.

Sneen smelter, stormene tager af, og en dag er den der. Juletønden. Med tøj, gaver og 12 punds kalkunen (der stadig er bundfrossen), som den kære Pastor Alen havde lovet blev sendt dem, i brevet der var sendt i julen. De er reddet, men også akkurat med et øjenbrynshårs vidde. Det er altså så vildt. Og hvér gang, imponeres jeg over den styrke, det måtte kræve.

Så slutkapitlet “Jul i maj”, giver mig altid en varmeste fornemmelse. Af håb og taknemmelighed. Og dermed også en hånd, der holder mig i nakken, når jeg for 46. gang på en dag, lægger mine klage om sne og nattefrost.

Jeg siger ikke, at mit jamren er helt på hold, men med denne bog i mente, er den da hvertfald skruet ned på lavblus en dag eller tre.

Hvad med dig? Hvad er din kur mod vinterbrok og våde vanter?

Mens tiden snegler sig af sted

giphy-22.gif

Dette er føles som verdens længste uge. Det er selvfølgelig ikke tilfældet, alle uger har vel egentlig den samme længde – det handler jo i bund og grund om, hvad man bruger tiden på. Jeg har aldrig været hverken a-menneske, arbejdshest eller noget der minder om, så denne uge er ikke lige mig. Ikke fordi jeg ikke har de sødeste og sjoveste kollegaer, det har jeg faktisk. Jeg er bare ikke så sød og sjov en kollega i en uge som denne. 48 timers arbejde til mig. Og så er 8 af timerne endda lagt i dagstimerne, hvilket er totalt uvant for mig. Til gengæld, har jeg så også haft håndværkere på besøg, hvilket har betydet endnu en dag, hvor uret ringede før klokken 7. Det harmonerer bare så dårligt med min evne til, at sove efter klokken 2. Søvnmangel klæder mig åbenbart ikke lige frem.

Måske er jeg egenlig bare lidt morgensur i denne uge. Fordi jeg lidt underskudsramt. Det håber jeg. For orker altså ikke, at være så kedelig her fremadrettet.

Nu vil jeg gå i køkkenet efter mere kaffe, og glæde mig over at der nu kun er 24 arbejderstimer igen i denne uge.

God weekend til jer.

Søndagstanker

De der opstillede babybilleder, dem der hvor babyerne er arrangeret af en fotograf og ser ‘fredfyldte’ ud, mens de sover i en spand. Hvorfor får jeg total creeps af dem? Synes de er mega uhyggelige af en eller anden grund. Og jeg elsker endda babyer. 

Hvorfor skriver folk: ‘Kone til en’ i deres profiltekster rundt omkring på nettet? Har nogen nogensinde skrevet: ‘Kone til 40’? for så ville det på en eller anden måde være relevant. Det andet forvirre mig, og jeg frygter, at det er et absurd forsøg på at være morsomme. 

Er jeg den eneste der skriver sms’er til mig selv? Særligt efter blogger-appe’en er væk. Jeg plejede at påbegynde mine indlæg deri. Nu har jeg flere have indlæg liggenede på sms. Blandet andet det her. Måske er det tid til at flytte til en anden platform. Hvor blogger I?

Jeg har regnet ud, at jeg har 2 dage, uden planer, til at få styr på mit liv, inden jul. Og det er allerede fra i morgen. Så nu skal jeg det der med at være voksen i 2 døgn, så mit hjem, mit klædeskab, mine gaver osv. også kan blive klar til julen. Lyder det ikke bare som en festlig feriestart?

Hvordan kan jeg få akut sommer-savn? Det er jo jul nu, og det er hyggeligt. Men ville af ukendte årsager give min højre arm for lidt lys og varme. 

Husker du snehaderen? Det er så meget mig. Min kollega ringede til mig lige efter 21:30 igår for at advare mig om, at sne nu var ankommet. Jeg kan ikke fordrage det – synes det er iskoldt og upraktisk. Ser frem til det er væk igen. 

Den søde ventetid/sikke en voldsom trængsel og alarm.



Først og fremmest skal I have tak for alle jeres søde og opmuntrende kommentarer på mit halvpaniske/maniske indlæg fra forrige uge. 
Det er nemlig rigtigt heldigt for mig, det med den lejlighed, og mon ikke også det hele går? Det gør det da!
Og som min mor sms’ede allerede i november måned, så kan det jo sagtens blive et hyggeligt og sjovt december-element at flytte, og ikke noget det spolere højtiden. Og det er ganske sandt. 

Men for andre folk, er ventetiden til julen lang, og vi kender alle visen om “i aften er det juleaften, der er længe, længe til”. Er du en af dem, der har det sådan?
Well. I såfald vil jeg som opfølgning præsentere mulighed for at dykke ned i min kalender, og nuppe lidt tidsfordriv fra mit pakkede skema.
I byder bare ind – allé de steder der er markeret med job, rengøring af lejlighed og noget der bare lugter af flyttekasser, må I endelig sætte kryds ved.
Resten tror jeg nemlig lige jeg orker.



Here we go, fra den første til og med 3. juledag, kan I snylte aktiviteter til jeres december på følgende datoer:

  1. Fejre min mand, efter pakkehentning – biograf kl. 16 & bistro V kl. 20.
  2. Julebrunch og i Silvan efter flyttekasser ink. nedpakning.
  3. Hente pakke på Kennedy + aftenvagt.
  4. Formiddagsjob 12-15, købe gave, venindedate 16-18.30, julehygge hos familien 19+??. 
  5. Vaske tøj + aftenvagt
  6. Århus, AroS og Den Gamle By
  7. Århus, besøge veninde kl. 14. Drudenfuss kl. 18, Juleshow kl. 20.30.
  8. Århus, shoppedag, husk at købe R.C figur til mor.
  9. Kæreste’s familiefødselsdag på Abbey kl. 14 + aftenkaffe med veninde.
  10. Hygge med kæreste, køre hjem, aftenvagt.
  11. Vaske tøj 10-13, aftenvagt.
  12. Formiddagsjob, spisning + Teateret med Lillesøster E.
  13. Frokost med K evt. + fylde varevogn op med kasser med min kæreste efter 16.
  14. Hente nøgler, rundvisning af vicevært kl 11 + aftenvagt.
  15. Flytte + aftenvagt.
  16. Hjælpe kæreste med at gøre klar til drengejulefrokost hos ham, mens han flytter tunge sager med min far, for mig + solohygge med indretning om aftenen.
  17. Julefrokost i Aabybro med familien.
  18. Julefrokost på job.
  19. Pakke julegaver ind + aftenvagt
  20. Formiddagsjob + gøre rent i gammel lejlighed.
  21. Frokost med Mie + gøre rent i lejlighed.
  22. Teater og hygge-før-jul aften med min kæreste. 
  23. Pakning af juletøj mv. + aftenvagt: hentes kl. 23 med K og sove hos mor og far.
  24. Jul hos Moster med alle de søde.
  25. Julebrunch hos mor og far, hjem med gaver. 
  26. Julefrokost med familien, kærestehygge om aftenen. 
  27. Aftenvagt (evt vaske tøj først… eller gå i bar røv.. og handle ind.. eller stjæle fra fælleskøknet?)

.. og så er der desuden et par aftenvagter mellem jul og nytår, en nytårsaften ooog en nytårsdag, som du oooogså kan byde ind på. Plus et sikkert kedeligt flyttesyn d. 2/1, inden jeg skal på shopping med min mor. Det er heller ikke så vigtigt for mig lige med den detalje, så den er også ledig. 

Såeh..

Any takers?



(Pjat, det er 100% selvvalgt luksusproblem og jeg er bare røvforkælet og selvfølgelig bliver det skidehyggeligt al sammen – det’ bare en vits. Håber I får bagt nogle pebernødder derude.)

Der er rod i mit liv.





Altså, mest på den fysiske måde, men også inde i mit hoved. Min kæreste og jeg, har fået lejlighed sammen. Og efter 7 år ville alle nogle nok mene, det egentlig var på tide. Og det er det på sin vis også. Og 70% af tiden glæder jeg mig helt vildt, har bobler i maven og ved det mindste kig i et boligblad får jeg tusinde ideer. De sidste 30% af tiden føler jeg tilgengæld, at djævlen holder mig ud i strakt arm fra 4. sal og råber: “VI HAR DIG, HAHAHA”.
Håber seriøst, den del snart går over. Og at jeg stopper, med at vågne hver anden nat badet i koldsved. 
For det er komplet åndssvagt at skabe sig, bare fordi man ikke liiige synes at det passer en selv, at flytte mellem jul og nytår, men at det var dér, drømmelejligheden blev ledig. Og fordi man er tryghedsnarkoman, og ikke er særlig vild med ændringer. Og at man ikké kan lide at ens far skal bære tung ting for en, fordi man tror han dør, fordi han får et skab i hovedet. Eller at man stresser, fordi man pt. kun har d. 12 og 20. december uden planer, inden jul.  Fordi man lige sagde ja til en pakket vagtplan på bostedet, en kærestetur til Århus og en del jule-arrangementer, før man fik smidt en lejlighed i nakken. 
Så må man altså komme over sig selv. For jeg er jo heldig, for satans. Og det er hovedsagligt på den helt vildt skønne, julede og dejlige måde, at jeg har travlt. Minus den der skab-i-hovedet del, hvor en masse lort skal pakkes i kasser og flyttes 500 meter til det nye sted.

Min kæreste tager det naturligvis med stoisk ro – I kender typen. Han er sikker på, det hele nok skal gå. Og det skal det jo også – det ér jo ham jeg vil have. Men vil han mon have mig, hvis han skal glo på mig hele dagen? Og kan jeg lade være med at skubbe ham ud af vinduet, når han for 4. gang glemmer at sætte i opvaskeren?
Jeg håber det sådan, for han ér altså bare så pisse sød. Og han er endda gået med til, at lade mig bo der en hel måned selv, før han kommer med sine kasser med gøgl, en sofa og noget “uundværligt” TV-værk, som jeg jo ikke ejer. Bare fordi, jeg er stress-Maren. 

Så mon ikke det går? Krydser hvertfald fingre for, jeg er i live efter d. 15, hvor jeg rykker ind. 
Ellers ønsker jeg mig en genoplivning til jul – for kæft, det er altså en lækker lejlighed, vi får!