Dansk bacon-glæde, chips fra rummet og jordbærtærte-foræring.

Så er det tid til fraklip fra igen der gik, og jeg synes den er gået stærkt. Måske fordi, de to første primært foregik i Paris? Så tror min hjerne øjensynligt, de dage ikke høre med, fordi jeg altid bliver helt ferieboble-skæv af at være afsted, og føler jeg er i en helt anden verden.

For dem der har rejst hele livet, lyder det nok skørt, men for mig der primært har rejst i mit ungdoms/voksenliv, er jeg stadig helt facineret af at “man må komme på ferie et helt fremmed sted” og føler mig helt vildt forkælet og ekstatisk af noget så simpelt som en ny drikkevarer, sjove mønter eller ny arkitektur.

Men ude godt, og hjemme stadig bedst! Familiehygge, babybesøg, et par gode vagter og lidt udflugt er det blevet til, og det er nu det bedste, jeg ved.

Dagene får I her, hvor jeg:

img_0639

.. spist jordbærtærte fra Lagkagehuset på job, på borgmesterens regning. Jojo!

img_0631

.. catchet op med K, og blevet enige om, vi hellere måtte drikke os fulde sammen mandag. Og det er idag! Kæft, jeg glæder mig, til at se hende.

img_0619

.. faldet direkte i favorit-takeout’en ved hjemkomst til DK. Uhm!

img_0642

.. indset jeg ikke er brilleabe, men bare pisse fashion og forud for min tid.

img_0649

.. besøgt den sødeste baby og hendes mindst ligeså søde mor, og delt reservemoster-gaver ud til alle de søde.

img_0654

.. været til “Musik på Volden” i Klarup, hørt Østre Gasværk og spist frokost i skyggen.

img_0663

.. lavet hyggelige hjemkomst-ting somat besøge familie med diverse snacks fra byernes by.

img_0635

.. og lavet “feriehjemkomst”-husarbejde, som tilgengæld er røvsygt. Send en voksen, gør!

img_0652

.. hygget mig med at uddele franske lækkerier omkring mig.

img_0673

.. været på Fyrkat; det er sgu et hyggeligt udflugtsmål!

img_0637

.. jublet over dansk klassiker på bud. Min Føtex fatter at skamriste bacon til perfektion.

Advertisements

Jeg får lyst til at finde riflen frem, når..

giphy-22.gif

.. jeg gemmer min smukke sko, i æsken, i månedsvis, og lover mig selv kun at bruge dem ved særlige (og rolige) lejligheder – ingen drukfester, ingen ture til stranden og ingen ulykker. Og så alligevel formår at få en stor græsplet på dem allerede 2. gang de er på.

.. nogen mennersker ikke forstår min intimsfærde og derfor ikke holder sig ude af den. Det er helt sikker ikke med med vilje, men hvor er det dog svært at tage pænt.

.. jeg smider alle mine (og andres) nøgler ned i en meget dyb molok. Uden mulighed for at få dem tilbage igen. Det er altid et skønt opkald at skulle foretag.

.. mit hår giver op på mig og begynder at fælde på den agressive måde. Hvad skal det ikke endnu med?

.. mennesker der bliver helt vildt overraskede over, at de skal betale deres vare, når de endelig når frem til kassen – og derfor først skal til at grave tegnebogen frem fra bunden af deres gigantiske rygsæk, og tælle 87 kroner op i småmønter og bukseknapper, når de får beløbet læst højt.

Om #metoo, topløs betjening i Ikea og børneopdragelse.

  • Måske skulle man:

– Forsøge med en reel frisure? Eller at farve hår? Det er bare så uoverskueligt at blive girly ud af ingenting.

– Spørge om overbo vil opdrage ens børn, den dag man skal have nogle. De er så skide søde, slår saltomotaler på fortovet, holder entre-døren på 9 milliarder kilo, siger “hav en god dag” og viser af med hånden til, at man bare kan “tage din cykel først” i stativet.

– Sparke Lars Løkke under bordet i tide.

  • Ærgeligt, at man ikke nød:

– Dengang man rent faktisk selv kunne lave en vejrmølle.

– At ens far smurte ens madpakke, hele vejen gennem gymnasie.

– Da folk ikke var begyndt at tale om #meetoo og lock-out. Og X-factor.

  • Ting der skal aflives:

– Ovenstående tre punkter.

– Alle, der skriver blog-indlæg om opskrifter på havregrød (og tror æggehvider, kanel eller “fræk” topping er revolutionerende). Kraftedme de der “sunde banankager”-hype om igen.

– Terese Glahns stemme.

  • Kan ikke holde ud at se mere på:

– Kaffe, yoghurt og tandpasta-pletter på mit tøj.

– Flere cykelhjelme i funky design.

– Opslag om, at være “uperfekt”

  • Godt nogle har opfundet:

– Koffein.

– Ringklokker. Nu mangler vi bare, folk bruger dem.

– Husblas. Tænk, hvis fromage var udeblevet fra livet på jord.

  • Må ikke nynne med på:

– “Køb bananer”, fordi den er rædsom.

– “Kinky fætter”, fordi jeg helt sikkert ender med at synge den for mig selv offentligt – eller på job.

– “Luftens helte”.

  • Måske man skulle foreslå:

– Bubber et karriereskift. Som gadefejer på Bahamas. Eller (stum) buddistisk munk.

– Fri bar i sundhedssektoren fremfor frokost-ordning. Jeg kunne ind i mellem godt klare en sjus, i en aftenvagt.

– Topløs betjening i Ikea.

Hvis bare jeg kunne blive her

Jeg har sovet på 4. sal i nat.

Det gør jeg faktisk ofte. Vinden lyder så voldsom her oppefra. Den hiver og slider i bygningen, og får vinduerne til at larme, så jeg tror de giver efter. Jeg forstiller mig alverdens ulykker, mens jeg ligger omringet af mørket og lytter. Jeg faldt da heldigvis i søvn, engang efter klokken 2 var blevet til klokken 3. Fik sågar noget der minder om 6-7 timers urolig søvn.

Det har dog ikke været nok til, at motivere mig til, at stå op. Det betyder, at jeg i skrivende stund befinder mig under den varmeste dyne. Dynen der dufter af ham. Af søvn, tryghed og varme – og det gør det så svært, at få hevet mig op.

For det skal jeg jo. Jeg har 40 timers arbejde lige foran mig. Jeg lever af at arbejde ude. Lidt ligesom et cyklende postbud, bare jeg leverer praktisk hjælp til syge, svage og døende voksne – og måske endda også en smule omsorg, når der altså er tid. Om sommeren er det magisk – solskinsfregner, musik fra udendørskoncerter, stemning og korte ærmer.

På en dag, som i dag, er det en anden sag. På en dag, som i dag, ville jeg helst kunne blive her.

Min kur mod snevejr.

Hver vinter, når frosten har bidt sig fast og mørket synes uendeligt, er den eneste kur, at finde “Den lange vinter” frem fra hylden.

Som så ofte før, slugte jeg alle 362 sider i et hug – når først håbløsheden er indfundet sig, kan jeg nemlig ikke holde ud, at lægge den fra mig, før toget fra Tracy når igennem med forsyninger til Ingalls familien og alle de andre i den lille prærieby.

De første efterårsmåneder og startvinter, er der stadig pickels på lager fra gården, sirup i glassene og flæsk i butikkerne. Men så kommer krisen. Stormene tager til, skolen lukker da kullet slipper op, og i ugevis, forlader kun far Charles huset. Klammerende til tørresnoen med malkespanden på vej mod stalden for at fodre og for at spinde høbrikketter til brænde, der får hans frosne hænder til at sprænge op i blod, hver gang.

Og så går tiden. De sidste tre måneder får de få dage med sollys, hvor de dog stadig kun vover sig ud enkelte gange. Men energien er også knap og petroleumen er væk, så knaplampen skal der spares på. Og maden, der består af kartofler, 2 pund the, samt grovbrød, malet i en kaffemølle af såsæd og så tilsat smeltevand, og bagt. Såsæd, der vel at mærke er hentet af to 19 årige, der vovede livet og rejste gennem fire dages snestorm, for at lede i blinde efter en gård, med forårsreserverne i behold. Og gudskelov lykkes det, for en halv dollar pr skæppe, at skaffe et lager hjem, at leve af månederne ud.

Kun til jul er der gemt en dåse østers, og to gange er nabofamilien kommet med smør, efter familiens afkræftede ko, ikke længere giver mælk. Lykken er da naboen slagter sin, og de i en uge strækker de to pund oksekød, som er det eneste udover grovbrød de får, indtil den skæbnesvangre dag i april.

Sneen smelter, stormene tager af, og en dag er den der. Juletønden. Med tøj, gaver og 12 punds kalkunen (der stadig er bundfrossen), som den kære Pastor Alen havde lovet blev sendt dem, i brevet der var sendt i julen. De er reddet, men også akkurat med et øjenbrynshårs vidde. Det er altså så vildt. Og hvér gang, imponeres jeg over den styrke, det måtte kræve.

Så slutkapitlet “Jul i maj”, giver mig altid en varmeste fornemmelse. Af håb og taknemmelighed. Og dermed også en hånd, der holder mig i nakken, når jeg for 46. gang på en dag, lægger mine klage om sne og nattefrost.

Jeg siger ikke, at mit jamren er helt på hold, men med denne bog i mente, er den da hvertfald skruet ned på lavblus en dag eller tre.

Hvad med dig? Hvad er din kur mod vinterbrok og våde vanter?

Mens tiden snegler sig af sted

giphy-22.gif

Dette er føles som verdens længste uge. Det er selvfølgelig ikke tilfældet, alle uger har vel egentlig den samme længde – det handler jo i bund og grund om, hvad man bruger tiden på. Jeg har aldrig været hverken a-menneske, arbejdshest eller noget der minder om, så denne uge er ikke lige mig. Ikke fordi jeg ikke har de sødeste og sjoveste kollegaer, det har jeg faktisk. Jeg er bare ikke så sød og sjov en kollega i en uge som denne. 48 timers arbejde til mig. Og så er 8 af timerne endda lagt i dagstimerne, hvilket er totalt uvant for mig. Til gengæld, har jeg så også haft håndværkere på besøg, hvilket har betydet endnu en dag, hvor uret ringede før klokken 7. Det harmonerer bare så dårligt med min evne til, at sove efter klokken 2. Søvnmangel klæder mig åbenbart ikke lige frem.

Måske er jeg egenlig bare lidt morgensur i denne uge. Fordi jeg lidt underskudsramt. Det håber jeg. For orker altså ikke, at være så kedelig her fremadrettet.

Nu vil jeg gå i køkkenet efter mere kaffe, og glæde mig over at der nu kun er 24 arbejderstimer igen i denne uge.

God weekend til jer.

Søndagstanker

De der opstillede babybilleder, dem der hvor babyerne er arrangeret af en fotograf og ser ‘fredfyldte’ ud, mens de sover i en spand. Hvorfor får jeg total creeps af dem? Synes de er mega uhyggelige af en eller anden grund. Og jeg elsker endda babyer. 

Hvorfor skriver folk: ‘Kone til en’ i deres profiltekster rundt omkring på nettet? Har nogen nogensinde skrevet: ‘Kone til 40’? for så ville det på en eller anden måde være relevant. Det andet forvirre mig, og jeg frygter, at det er et absurd forsøg på at være morsomme. 

Er jeg den eneste der skriver sms’er til mig selv? Særligt efter blogger-appe’en er væk. Jeg plejede at påbegynde mine indlæg deri. Nu har jeg flere have indlæg liggenede på sms. Blandet andet det her. Måske er det tid til at flytte til en anden platform. Hvor blogger I?

Jeg har regnet ud, at jeg har 2 dage, uden planer, til at få styr på mit liv, inden jul. Og det er allerede fra i morgen. Så nu skal jeg det der med at være voksen i 2 døgn, så mit hjem, mit klædeskab, mine gaver osv. også kan blive klar til julen. Lyder det ikke bare som en festlig feriestart?

Hvordan kan jeg få akut sommer-savn? Det er jo jul nu, og det er hyggeligt. Men ville af ukendte årsager give min højre arm for lidt lys og varme. 

Husker du snehaderen? Det er så meget mig. Min kollega ringede til mig lige efter 21:30 igår for at advare mig om, at sne nu var ankommet. Jeg kan ikke fordrage det – synes det er iskoldt og upraktisk. Ser frem til det er væk igen.