Det sure med det søde.

Travle aftenvagter, sne og hovedrengøring, blev opblødt af junkfood, film for børn og andre med lav IQ og ikke mindst rigelig dyr vin, er vist hvad der beskriver min forrige uge bedst.

Den gik med at jeg bla. fik:

.. leget kaffebar på job med skildpadde-guldbarer, guldkarameller og tordenkaffe, i en stille stund før kaos indtraf og endt i overarbejde for flere af de faste.

.. og leget hjemme grillbar, med fritter, syltet, dyp og helstegt kræ.

… haft søde K til eftermiddagskaffe.

.. blevet inviteret ud på kærestedate, på byens lækreste sted til XL tapas og vin i store mængder.

.. og blevet taget med bukserne nede, da min søde kæreste hev disse op af lommen. Så flotte!.. været på dejligt besøg hos yndlings lillesøster. .. venindhygget med kaffe, gåtur og sladder i massevis. .. synes Pinoccio havde en smule Silas Holst over sig. .. fået smagt vandbakkelses-kagemand til stedsvigerfars fødselsdag, bagt på midtjysk manér... og søndagssnegle, som selv bostedets fastelavnskæledyr, sendte lange blikke. .. set anbefalelsesværdig idiotfilm. “The Dukes of Hazzard” er helt sikkert skrevet af aber med tømmermænd, og jeg er fan.

Advertisements

Jeg glæder mig..

.. og som ovenstående sms-samtale med K bevidner om, er jeg ikke den eneste. De sidste dage har snakken gået på nye kjoler i tøsegruppen og “jeg glæder mig til bajere” snak på snapchat med resten af flokken.

Min søde kæreste fyldte, som nogle måske husker, 30 i december, og i aften skal det fejres. Når man fylder år d, 1/12 er det næsten altid umuligt at samle hele venneholdet pga. julefrokoster, familie-klippeklistredage og juledekorations-traditioner, og derfor har festlighederne næsten hvert år lagt i november, eller i det nye år, for at sikre fuldt gæstehold og det samme gælder i år. Og grundet bla. flytteri, Flensburg-tur, arbejdsweekender og andre gode menneskers fester, blev det denne weekend, valget faldt på.

Så jeg glæder mig! Det er nemlig så fantastisk, at jeg blev kærester med min kæreste, fordi han blev venner med den temnelig sammentømmeret “klike” af venner, som mig og K havde haft i årevis, da den ene af drengene tog ham med i byen i 2009.

På den måde, har jeg faktisk kendt 2/3 af festens gæster længere tid, end han har, og vi er i samlet flok et gigantisk, skizofrent gammelt ægtepar. Bortset fra et par løsgængere og nogle kærester, kender vi hinanden ud og ind, har enhver pinlig historie i ærmet, der har fundet sted i løbet af de sidste 10 år, og ses på kryds og tværs af hinanden.

Det er fantastisk skønt og indavlet, og alle de “halv nye” er mindst ligeså søde, så det skal nok blive en fabelagtig aften.

I skrivende stund er buffetten, snacksene og fadøls-ankeret igang med klargørelse på restauranten og min kæreste og hans bedste homie ude at losse sodavand og sprit af, så den frie bar også er i stand.

Jeg tilgengæld, har fundet saks, pincet, dullegrej og begge de nye kjoler frem. Så mon ikke Suspekt kan hjælpe mig med at vælge den rigtige, inden min kære mand er tilbage og vi drikker et glas vin og sætter kursen mod lokalerne? Blomster, pynt og balloner for 200 kroner, skal nemlig finde vej til at skabe stemning, og glæder mig så det bobler, for at sætte det hele sammen. Og når den del er på plads, er der også kun tilbage at slå til Søren og alle hans venner.

Natmadsbordet med pizza, chicken nuggets og mozarella-sticks, ordner tjenerne gudskelov også, så vi kan bare slappe af, når først festen begynder.

Det er godt nok luksus, og jeg håber sådan, at både ham og “vores” gæster får den bedste fest . Der er da hvertfald skabt rammer til at slå sig løs. Og så skidt pyt med, det blev forsinket – bedre sent, end aldrig, som man siger!

Håber jeres lørdag bliver skøn.

Ualmindelig heldig.

“Gaver” er altid et emne der skiller vandene lidt. For nogle mener, at det er en præstige-præget adfærd at give, som man gør for blær og for egen vinding. Udelukkende!

Nårh ja, og så er der os andre. Som arbejder på deltid og i tre måneder har betalt to huslejer, og stadig finder plus på kontoen til netop det, fordi det er det hyggeligste, vi ved. Og de på SU og de, der spare op og de der skylder væk, jeg kender, er absolut ej heller nærrige. For det handler om at give, og ikke om hvad man giver. Og da jeg boede hjemme og K havde job, betalte hun ofte mad en hel weekend, natbus mod byen og en håndfuld dyre fadøl, mod at jeg mødte op med papvin, lakrids og vindruer.

K og jeg, er nemlig ud af en familie og en venneflok, der altid er på banen hvad angår små gaver, betænksomme gestuser og undskyldninger for at fejre hverdagen med en lille “jeg tænkte lige på dig”-dims, bare fordi vi ikke kan lade være. Jeg er selv ligeså storslem som resten af familien, og kan i flæng nævne følgende pakkenellikker for januar måned: Fødselsdagsgave til min far, en kul-shampoo på bud til K, biograftur med Lillesøster E, indflyttergave til min kæreste, 30 års gave til kammerat, medbragt hjemmebag til de gamle, juhu-der-er-kommet-limecola-snackpack, en fjollet plante til lillesøster E, hygge-pose med forskellige sager til veninde, bog til kusine, et glas kirsebærmarmelade der bare stod “mor” på, en gave til en ufødt babypige (som blev overrakt her i februar efter kønsskaning), besøgs-slik og en masse andet, jeg sikkert har glemt. 1000 kroners gaveregn pr. måned, kan sagtens overgå mig, og andre gange langt mindre.

En ting er sikkert; jeg får det samme tilbage i både kærlighed. Og gaver! For det er hvad det er for os, der er intet materialistisk over det, og jeg drukner i lige dele sjove samtalee, betænksomme spørgsmål, søde sms’er og knus fra disse folk.

Værdien af disse sager er nemlig sjældent høj og det er heller ikke det der tæller, for os, der både modtager og giver, til dem vi kan lide.

Og modtaget, det må jeg siges at have, og jeg er helt varm i, ved tanken om alle de søde tanker bag alle disse fantastiske ting.

Senest er jeg blev beriget med:

.. fantastisk bedårende B&G fad, som nu agere nøgleskål og dermed det første jeg ser, når jeg kommer og går. Elsker den så højt!

.. fine, fine blomster, både disse fra svigermor og en smuk buket roser fra K, som bare aldrig blev fotograferet.

.. en hjemmestrikket halsdisse fra min mors hånd, som er smørblød og perfekt til årstiden.

.. den flotteste plante, af dejlig veninde.

.. ubrugte støvler – andres fejlkøb ee altid velkomne her!

.. frokost invitation af E.

.. kæreste-tømmermændstur på Vi2.

.. vin fra arbejdsgiver.

.. smukke indflyttergaver.

.. guf, gøgl og hyggerier fra Lillesøster E.

Og garanteret en masse andet, som er glemt igen, men bragte et smil i netop det øjeblik.

Hvad med jer? Er I også den snotforkælede type?

Lige nu


Jeg sidder i mine forældres sofa. Jeg har inhaleret hjembagt brød med ost, danskvand og en skræmmende mængde kaffe. På tv’et kører der ‘kender du typen’ og jeg overvejer at gå ud og glo i ‘slikskuffen’, – det kunne være, at der er et eller andet uundværligt deri. Dette er trods alt min weekend. Jeg har hele huset for mig selv, da den eneste beboer, som er hjemme, sover lur på en anden etage. Total afslapning for mig. Det er bare noget andet, at stene tv og dovne, når man ikke er hjemme, og kan se både rod og vasketøj, som kigger bebrejdende på een.
Sidste uge bestod af cirka 42 timers arbejde og en enkelt lyndate. Den slags voksenuger skal der også være plads til, hvor dynevask, støvsugning, job, møder, cykelreparation og madpakker er i højsædet. 
Denne uge består heldigvis af en hel del hyggeligheder – som idag hos vores forældre, kaffeplaner med A og en mikro-kæresteferie i verdens fineste sommerhus. Den slags uger, hvor det sværeste valg består i, hvad vi skal spise på fredag, hvilken kop jeg skal drikke kaffe af og om jeg skal købe mælkesnitter eller lakrids. Og så kun 16 timers arbejde. Så kan jeg ikke andet end at føle mig en smule heldig. Det er jo ikke alle voksne, som har muligheden for, at arbejde deltid, og nyde den frihed der følger med. 

Min telefon vibrer i konstant – den lille E og jeg er ved at planlægge vores ferie. Næste måned smutter vi til Hamborg, og jeg glæder mig til at vise hende byen. 
Tror jeg vil glo i gamle indlæg, for inspiration – vi har jo faktisk været der et par gange sidste år. 

 – K

Dinner & a show


Jeg er så heldig, at jeg skal på to dates denne weekend. Og begge dates involverer en middag og en forstilling. Jeg starter fredag ud med en date med den pæne mand – vi skal spise ud og derefter i teateret og se ‘Drengen der ville være vægtløs’. Det bliver hyggeligt med dejligt selskab, liveunderholdning og evt en smule fingerfletteri. 
Dagen efter starter A, E og jeg ud med en middagsforstilling på teateret. Denne gang er det ‘Gummi T’ på scenen – E og jeg har inviteret A, som den del af hendes julegave. Efterfølgende står den på frokost på Meat. Det bliver så skønt. Kan slet ikke få armene ned – søde søstre, sladder og lækker mad, hvilken lykke. 
Jeg har set sådan frem til en weekend i selskab med min yndlings mennesker, og når man så får underholdning leveret og maden serveret er det ualmindelig svært, at være andet end begejstret. 
 – K

Noget om at føle sig gammel og et sus i maven.


Erindrer du også den fornemmelse? Det sus i maven, man fik sig, da man satte benene i sin første lejlighed, velvidne om, at det fra nu af var ens hjem? Jeg gør, som om det var igår. Tænk, at man måtte få så meget plads helt for sig selv. At måtte drikke rødvin på hverdagsaftner, fylde køleskabet med alle sine livretter og spille MC Clemens ligeså højt man ville, når man ville. HVER DAG! Hvor fedt var det ikke? Ingen bekymringer om pludselige, ubetalte regninger, den evige støvsugning hvor det altid er din tur, eller alle de gange, man glemmer at købe salt, toiletpapir og elpærer i rette tid. Nej, det her, det var bedre end at vinde i lotto.

Denne følelse ved jeg, vores lillesøster står med netop idag. Hun har nemlig fået tilbudt en lejlighed og sagt ja, efter at have set den i formiddags. Og til mit og K’s held ligger den lige i smørhullet mellem hendes og mit hjem. Hvor heldig kan man være, måske at få sine to yndlings personer indenfor en radius af 1,5 km? Jeg håber virkelig, at hun får den og de andre i køen, siger nej tak. 

Så pyt med, at denne oplysning også gør, jeg føler mig lidt som en olding, velvidne om, at det er noget nær 7 år siden, det var mig der stod med den sommerfugle-hær i maven. Og skulle jeg have glemt akkurat hvordan det var, så har jeg altid indlægget her at se tilbage på: http://venterpaavin.blogspot.dk/2010/09/min-nye-lejlighed.html. Fremvisningen af min lejlighed anno 2010. I babybilleder med skod-pixels godt nok, men ikke desto mindre svømmer jeg over af nostalgisk kærlighed. Blev helt overrasket, da jeg fandt det i gemmerne idag. Det er bare skægt at se. Og der er sørme sket meget, havde rent glemt badeværelset før renoveringstid, de gamle Bridgewater-krukker i køknet og det hvide Ikea-bord der forlængst er udskiftet. 7 år, Niels – 7 år!

Hvad med dig? Husker du suset? Og hvordan så dit første hjem mon ud?

‘Fredag skal jeg virkelig slappe af’


.. proklamerede jeg tidligere på ugen. Jeg har ikke lavet andet end, at drømme om fredag. Dagen, hvor jeg først skulle rejse mig til middag – kun for at rulle ind på sofaen, hvor jeg skulle ligge brak (kun afbrud af ture til toilettet eller køleskabet), helt indtil klokken slog lørdag. Jeg har ventet med længsel. Jeg fik da også sovet længe. Det var åbenbart nok, for før jeg vidste af det var jeg ude af sengen. På vej mod købmanden scorede jeg en gåaftale med den dejlige A – så var dagen lissom igang. Gåaftalen sluttede på havnen, hvor solen stod høj på himlen. Utrolig, hvad sådan noget vejr kan gøre ved min uduelighed. Efter at have trisset lidt rundt, og jagtet pokemons, blev jeg inviteret på kaffe. Den slags siger jeg næsten aldrig nej til. Så klokken var lige pludselig blevet sluteftermiddag, og jeg havde lovet mig selv væk til en omgang aftensmad imorgen. Det betød en tur omkring Netto, hvor jeg stødte på en tidligere kollega. På hjemturen fik jeg endda redet mig selv endnu en gåaftale. Så jeg nåede lige en gang aftensmad og et bad, før jeg igen var ude. 
Dog kun en lille time, for den kaffeaftale fra i eftermiddags blev pludselig til en aftale, om en overnatning – så jeg måtte hjem og pakke, både tøj og en lille gave ind.
 Og nu sidder jeg her – med en whisky i hånden, en computer i skødet, med 11 kilometer i benene og ovenikøbet en lille håndfuld pokemons rigere. Tænk, hvordan hvor meget jeg egentlig kan overkomme, når jeg ingenting skal. 

Håber I har en dejlig fredag og en lækker weekend i vente. 

 – K