Bliver jeg mon nogensinde ægte blogger, når..

.. jeg ikke kan lide hverken vafler eller croissants?

.. jeg heller vil skydes i knæet end at stille op til OOTD?

.. jeg ikke er klar over, om det rent faktisk er sådan forkortelsen lyder, men virkelig orker google det?

.. jeg ikke har lært at forstå hvordan makeup-fri, opvask op til loftet og overtræk i banken kan være #uperfektperfekt? Jeg troede det var ganske standart.

.. jeg går kun i sneakers og grimme sandaler. Orker og evner ikke andet. Selvom det ser voldsomt pænt ud til andre.

.. jeg bliver vildt imponeret over hvad de ‘ægte’ bloggere kan få formuleret i sponsorede indlæg? Jeg ville ikke kunne skrive noget fint, interessant og flot om leverpostej. Det er sgu talent.

.. jeg ikke formår at blogge konsekvent, men kun når jeg har tid og lyst.

Jeg burde stille op i DM i distræt, fordi:

– jeg smadrede min mobilskærm for 4. gang i lørdags, på sølle 1,5 år. Og fik den fixet mandag, efter to døgn med halvvejs sort skærm.

.. især fordi batteriet så brændte sammen onsdag morgen. Så nu er jeg fra igår 1200 kroner og endnu en cykel-til-og-fra-mobilbix-ink-ventetidsprocess rigere på 3 dage.

– stolt afleverer biblioteksbøger på sidste afleveringsdato selv samme mandag Men opdager tirsdag aften, da jeg rydder sengen til kærestebesøg, at der mangler en bog.

.. især fordi jeg på mail får en bøde på den og ser jeg har tre yderligere stående, og derfor onsdag må på biblo for anden gang, aflevere lortet og punge ud.

– ikke har vasket tøj i 3,5 uge og derfor må vaske om formiddagen onsdag, selvom jeg havde tre timers vasketid torsdag aften, fordi jeg ikke kunne nå i bund.

.. især fordi jeg, of course, smækker mig ude i nattøj på vej i kælderen, opdager jeg ikke har nøglerne og må ringe på hos nabo. Og op og ned af trapper. Igen igen.

Ægteskabstesten og efterslæb.

I onsdags bestod min kæreste og jeg ægteskabstesten, aka. samlingen af et Ikea-møbel uden bandeord, skridtspark og tåre. Vildt ikke? Efter 6 år, måtte den afprøves, helt uden vi vil giftes.

Havde ellers handlet slik, sat høj musik på og lovet aftensmad, i frygt for det skulle blove en heftig affære med to ‘jeg kan selv’-typer om samme projekt. Men frygten blev gjort til skamme.

Det var tværtimod svært hyggeligt, og straks efter skabet var på benene, fejrede vi succesen. Vi strøg nemlig på cafe, efterfulgt til Slettestrand for at se solnedgang, og afsluttede aftenen under dynen hos ham, med 7-eleven junk og Jumanji på skærmen.

Perfekt! .. umiddelbart.

Men måske jeg nu har luret, hvorfor det gik så smertefrit at bestå den ellers hardcore test. For sagen er den, at vi jo egentlig ikke færdiggjorde processen. Vi efterlod nemlig punkt 2, aka. rod. Meget rod. Og tre møbler i stuen, der skal flyttes på plads i soveværelset og fyldes op igen, tøj der skal sorteres og ja, selv pappet røg også bare bag i hans bil. Med andre ord: Aaalt det kedelige, voksne, besværlige og bøvlede.

Ups. Men sådan er jeg generelt, og derfor er sagen nu også den, at mit hjem stadig sådan ud, selvom det nu er fredag eftermiddag og dette stod på onsdag.

Altså, hvorfor er det altid jeg tror fremtids-Anne elsker den slags opgaver, og lader nutids-Anne slippe? Torsdag morgen sendte jeg hende nemlig bare til bageren med sin kæreste, efterfulgt af en Zoologisk have tur med veninde fra Kbh og et cafebesøg, der endte med jeg 22.30 stod og kiggede på det her:

.. og dermed stille som en mus, måtte liste alt lortet fra min seng, ned på gulvet, velvidne om at jeg ville vække underbo+børn, hvis jeg forsøgte mig med møbelrykkeri, bogopstillinger og timers sortering. Fik dog lavet en fin tisse-om-natten-forgængerfelt, og undgik at brække benet, også da jeg væltede ud af sengen i morges, for at tage på formiddagsjob.

Så når det, og dagen venindeaftale er ovre, må slaget stå. Solo vel at mærke, for min kære mand er til påskefrokost, og ærlig talt, vil jeg også helt sikkert helst tage tjansen selv (som sagt, kan selv, vil selv).

Men jeg tænker.. mon ikke det kan forblive mig og ham forever alligevel, hvis vi gider, også selvom vi sprang punkt 2 over?

Han har jo trods alt lovet, at køre pappet på lossepladsen.

– A