Om #metoo, topløs betjening i Ikea og børneopdragelse.

  • Måske skulle man:

– Forsøge med en reel frisure? Eller at farve hår? Det er bare så uoverskueligt at blive girly ud af ingenting.

– Spørge om overbo vil opdrage ens børn, den dag man skal have nogle. De er så skide søde, slår saltomotaler på fortovet, holder entre-døren på 9 milliarder kilo, siger “hav en god dag” og viser af med hånden til, at man bare kan “tage din cykel først” i stativet.

– Sparke Lars Løkke under bordet i tide.

  • Ærgeligt, at man ikke nød:

– Dengang man rent faktisk selv kunne lave en vejrmølle.

– At ens far smurte ens madpakke, hele vejen gennem gymnasie.

– Da folk ikke var begyndt at tale om #meetoo og lock-out. Og X-factor.

  • Ting der skal aflives:

– Ovenstående tre punkter.

– Alle, der skriver blog-indlæg om opskrifter på havregrød (og tror æggehvider, kanel eller “fræk” topping er revolutionerende). Kraftedme de der “sunde banankager”-hype om igen.

– Terese Glahns stemme.

  • Kan ikke holde ud at se mere på:

– Kaffe, yoghurt og tandpasta-pletter på mit tøj.

– Flere cykelhjelme i funky design.

– Opslag om, at være “uperfekt”

  • Godt nogle har opfundet:

– Koffein.

– Ringklokker. Nu mangler vi bare, folk bruger dem.

– Husblas. Tænk, hvis fromage var udeblevet fra livet på jord.

  • Må ikke nynne med på:

– “Køb bananer”, fordi den er rædsom.

– “Kinky fætter”, fordi jeg helt sikkert ender med at synge den for mig selv offentligt – eller på job.

– “Luftens helte”.

  • Måske man skulle foreslå:

– Bubber et karriereskift. Som gadefejer på Bahamas. Eller (stum) buddistisk munk.

– Fri bar i sundhedssektoren fremfor frokost-ordning. Jeg kunne ind i mellem godt klare en sjus, i en aftenvagt.

– Topløs betjening i Ikea.

Advertisements

7 Ting jeg ikke er ret god til

• at skrive ting ned. Jeg ville egentlig have sagt, at huske klokkeslæt og datoer på arrangementer osv., men vores mor siger, at hjælper at skrive den slags ned. Hun sagde, at hun ville have været mere overrasket, hvis jeg ikke spurgte om, hvad tid der var påskefrokost, da jeg skrev i sidste weekend.

• at være huslig. Jeg kan sagtens, hvis tvinger mig selv – eller får løn for det. Naturligt er der ikke en eneste huslig knogle i min krop. Jeg får ingen tilfredsstillelse ud af nypudsede vinduer eller rene gulve.

• at se film. Jeg kan sagtens hygge med film, men jeg evner på intet niveau at gå op i det. Jeg vil hellere snakke eller glo ned i min mobil – og hvis det bliver for kedeligt eller uhyggeligt har jeg ingen problemer med, at slukke. Uanset om der er 30 eller 3 minutter igen. Noget min mandeven mener jeg burde arbejde lidt på.

• matematik. Eller man kalder det vel hovede/overslagsregning. Når jeg køber ind kan jeg nemt regne 47 kroner forkert, mens jeg går og lægger i kurven. Stavning og tegnsætning er vist heller ikke noget, jeg bør prale med, men så kan jeg så meget andet.

• at pakke ting pænt ind – både i bogstavelig og overført betydning.

Min far prikkede mig engang på skulderen til det årlige pakkespil, for at få mig til at deltage i latterliggørelsen af bordet grimmeste gave. Det var selvfølgelig en jeg havde pakket ind.

Der udover har jeg ry for ikke at kunne skjule mit kropssprog eller min ansigtsmimik – når noget glæder eller plager mig, så jeg forsøger ofte at være så ærlig, som jeg nu kan. Også selvom jeg nu ikke altså kan vurdere hvad der er relevant at delagtiggøre andre i.

Fx. ‘Undskyld, at mit hår sidder så mega grimt, men hårbørste er væk, og jeg orkede ikke lede mere’ var det første jeg udbrød, da min gæster ankom lørdag. Vi skulle jo være fine, og der stod jeg og lignede ham røveren fra Alene Hjemme som havde fået stød.

Eller ‘nej, men alle andre voksne skal altså selv kunne løse *indsæt problematik* så mon ikke også det lykkes for dig’, når jeg føler folk omkring spiller hjælpeløse. Dét burde jeg nok arbejde lidt på.

• at tvinge mig selv til noget jeg ikke vil. Der er næsten ikke noget, som jeg mener er værd, at bytte min glæde for. Uanset hvor fornuft og/eller velanset det er. Måske er det hvad man kalder dovenskab.

• at spare penge. Jeg bruger ofte alt hvad jeg har – hvilket er super dumt, men ualmindelig hyggeligt. For jeg skal da haaaa’! Og pengene kommer altid igen, har jeg hørt.

Random random facts om os

IMG_0288

– Vi laver sange om meget. Den ene er værre end den anden, men til gengæld er de nogle ulidelige ørehængere, som kan sidde fast i hjernen i årevis. Vores repertoire indholder blandt andet klasssikere som ‘Aldrig more mig’, ‘Tillykke med Skov’ og ‘Jeg vil møde dig’.

– Vi danser ikke. Sket ikke. Medmindre vi holder køkkenfest og lytter upassende gammelt rapmusik og 80’er hits. Så danser vi i timevis, på den der grimme måde, som ellers er forbeholdt når man er helt alene hjemme.

– A har fået K til at kaste op af grin 3 gange. En gang gik det udover en venindes sko, en anden gang en sofa og den sidste gang var det et århusiansk gulvtæppe, som måtte lade livet.

– Apropros opkast, K og forsøgte engang at fragte fulde A hjem i en indkøbsvogn. Det var en stor succes indtil A skulle kaste op, og slet ikke kunne komme op af vognen igen.

– Vi har en top 3 over de bedste lure vi har taget sammen.

– K er vanvittig god til at navngive folk, og “Grisefisken”, “Spøgelsesfreaken” og “Mejetærskeren” er nogle af A’s favoritter.

– Vi har engang taget til Roskilde festival, kun for at se Malk de Koijn og endte med at være med til at vælte hegnet til pågældene koncert, og fik urimeligt lækre pladser. (Her døbte K desuden teltet, vi boede i, for “Ludvig Tandkød-lejren”).

10 Tilfældige facts

  • Jeg er tidsoptimist på et pinligt niveau. Det betyder at jeg udskyder alt til sidste sekund, da jeg jo ‘sagtens kan nå det’ – uanset hvor mange gange modsatte er bevist.
  • Jeg ved ikke hvad jeg vil, når jeg bliver voksen. Som i, at jeg oprigtigt ikke har noget bud.
  • Hvis jeg skulle være narkoman med noget ville det nok være ost og fridage med solskin – der findes næsten intet bedre.
  • Jeg savner gode tv-serier – jeg har travet diverse streamingtjenester tynde, men synes ikke de har nok af den slags jeg kan lide. Altså serier som Seinfeld, Ally McBeal, Fraiser, Will & Grace og Beverly Hills. Alt er nyt, dramatisk eller kedeligt.
  • Jeg har et had/kærligheds-forhold til min seng – jeg vil bare ikke gå i seng, men når jeg så endelig er i seng, vil jeg ikke op.
  • .. overstående gælder i øvrigt også for mit bad.
  • Lige nu glæder jeg mig umanerligt til mikro-forårsferie med mine to yndlings søstre. Det er næsten årets højdepunkt.
  • Jeg går ikke med makeup, så forstår ikke det der hysteri med ikke at kunne gå til bageren uden, og dets lige. Tænk, at folk tror bagere går så meget op i øjneskygge og stripperglitter. Nå, men anyway – jeg har købt en mascara. Sådan en allergivenlig sag, som kan vaskes af med vand og alting. Hurra. Måske får jeg den faktisk brugt.
  • Det faktum at min cykel er lilla gør mig lidt gladere hver eneste dag.
  • Jeg er lidt talblind, og har talt antallet af fact ret mange gange, uden at være sikker på der rent faktisk er 10.

5 tips til de dage, hvor du føler du bør stilles ud til storskrald:

original

Brug penge på nettet – jeg fortrækker at købe pænt undertøj, for at glæde mig selv eller små hyggelige gaver for at glæde andre

Giv dig selv stuearrest. Medmindre du selvfølgelig er top extrovert eller noget i den stil. Det er fedt med en ego-dag uden at skulle forholde sig til andre.

Gør noget dejligt  for andre – det er som balsam for sjælen og fjerne fokus fra egen elendighed.

Begrav dig under dynen med en af de bedste bøger – en af dem, som du kan uden ad, men som stadig går rent ind.

Lyt til musik, som du kunne lide den gang du var ung, uanstændig og forstod dig på at feste. Det hjælper hvertfald på et hvert humør her – og jeg kan stadig hvert eneste nummer helt udenad.

Det føles som om, at jeg er allergisk overfor..

tumblr_mm4dsvTWLA1rh4mwfo1_400

– snaps, storys, whatever af koncerter. Lyden er hæslig og det kan da ikke være specielt fornøjeligt for den der filmer.

– praktiske foranstaltninger som regntøj, vinterstøvler og cykelhjelm. Hvordan fik I jer selv med på den vogn?

– bloggere der undskylder for deres fravær.

– følelsen af vat. Den lyd/fornemmelse når det skilles ad – får kuldegysninger ved tanken

– husarbejde. Eller, det ville i hvertfald forklare en del. Må tage mig lidt sammen på den front.

 

Drømmeri

IMG_0591

Jeg har det med at romantisere ting. Jeg er en dagdrømmer uden lige. Hvis jeg ikke koncentrerer mig sådan ordenligt, er min hjerne altid på vej hen ad et sidespor.

Da jeg gik hjem her til aften, igennem rimtågen, på de glatte fortorv mod min lejlighed, fløj tankerne afsted.
Min hjerne vil have sommer – og det kan kun gå for langsomt. Jeg brygger på storslåede fantasier om græs mellem tæerne, morgenkaffe på altanen, min mors drivhus, lyse nætter og hvor mange øl jeg skal drikke med alle mine mennesker. Jeg kan næsten fornemme lyset mod min øjelåg, hvis jeg blinker lidt for længe. Dufte det nyslåede græs og den varme asfalt.
Når tiden kommer skal jeg bare slappe af, og nyde at nu er lyset og varmen der endelig.

I min overdrevne romantisering er der intet negativt. Jeg kan faktisk ikke huske en eneste regnvejrsdag, ikke en eneste dårlig sommer. Jeg mindes ikke, at have klaget over varmen, søvnløse nætter eller et eneste skænderi. Og gudsklov for det. Det er nu dejligt med et lille frikvarter fra virkeligheden – og evnen til at glæde sig til noget, som muligvis aldrig kommer. For når det bliver vinter igen næste gang, har jeg alligevel kun de gode minder i gemmebogen.