Jeg undrer mig over:

– H&M’s tøjstørrelser. Hvordan kan man tage 4 par cowboy-shorts med ind i prøverummet, alle i størrelse 36 og få følgende resultat:

Par 1 sidder løst på den der “Brenda Walsh”-90’er måde, 2 og 3 sidder til på den korrekte, plain maner, der forventes og par 4 kan jeg ikke trække op til mere end knæene. Overhovedet. De var simpelthen låst med skrigende lynlås gab, ovenpå knæ. Det giver jo ingen mening mand. Noget af det. Især fordi de alle var i modellen “regular fit”.

– At man må erklære sig som selvudlært barrista på sin “kaffebar” menukort, med 22 slags kaffe, når man samtidig skriver, at man også har the og “thai latte”.

– Hvorhenne man får sig et konkurrence-gen? Min kæreste begriber ikke at jeg kan tabe i pool tre gange i træk og hygge mig helt afsindigt imens. Det er vel ligemeget, er det ikke?

– Om cafeerne har ansat aber til at udvælge avocadoer individuelt på indstinkt-niveau, eller om de kyler ligeså mange grimme ud, som vi andre, der køber tre paks.

– Hvorfor filan, at chokolade-producenterne altid fylder de mørke stykker med lyst nougat, i de der scweicher-æsker (hvor der i øvrigt max er fem med ok høj kakaoprocent). Jeg kan jo ikké lide lyst chokolade, det er jo derfor jeg vælger dem, ikke? De lyse og hvide, de får tilgengæld lakridsen, karamellen, likøren og nødderne. Tsk tsk! Godt, man kan stole på marcipanbrød.

– Hvorfor Christoffers stylist har lagt en død puddel ovenpå hans hoved?

– Hvad der blev af General Dryptud?

Advertisements

Jeg’ da ligeglad.

.. synger Medina, om netop der, hvor hun absolut allermindst er det.

Det kender jeg så udemærket. Nogle gange skal man har bare holde mund, og smile pænt, fordi man er voksen, og verden er til for alle. Eller svare neutralt og ikke spydigt. Den del er endnu sværer.

Jeg kan i flæng nævne, hvornår jeg træder mig selv en ekstra gang over tæerne og bider tænderne sammen, for det sker relativt ofte, selvom jeg i egen optik er temmelig tollerant.

Jeg er “ligeglad, bare ligeglad” når:

.. folk spiser en banan på abemåden, mens de er vrede og peger agressivt med udvalgte frugt ind mellem pointerne, og forlanger at blive taget alvorligt i mens. For inderst inde er jeg ved at dø af grin.

.. når folk stemmer DF og bringer det på bane, i en diskussion om noget ganske andet.

.. når jeg ser en dame kommer gående med klapvogn og to helt ægte kamphunde. 7-9-13, siger jeg bare. Og så må dem mod hundeloven jo så mene deres.

.. når fremmede folks børn nyser på en i bussen, tørre snottet i ansigtet væk i fingrene, og putter dem ned i fælles-kikseposen. Det er så svært at få ens brækrefleks på plads.

.. ligesom det er, når jeg ser synet af mænd med barberede brystkasser. Det ser simpelthen så konfirmantagtigt og forfængeligt ud, brrh.

.. når folk på job fortæller om at man bliver så tilpas, let og afgiftet af at drikke en juice-kur i 5 døgn, men at man bliver “lidt svimmel”. Virkelig? Tænker, at ‘hvis du fucking dratter om af sult, skal jeg solo passe alle borgerne’. Så må man sgu gemme sin forstyrrede detox til sommerferien, helt ærligt.

.. når folk spørger, hvem jeg holder med i Paradise Hotel.

5 x Nej tak:


  • Ting mændene gerne må få i fred:

Militærtjeneste, ølbowling og hår på ryggen.
  • Ting danskere burde overlade til amerikanerne:

At døbe deres hunde/børn Tiffany, Diamond og Melanie, udtrykket “oh my gooood!” i daglig tale og rædsomme talentkonkurrencer på TV. 

  • Ting, landet skulle overlade til målgruppen 2-8 år:

Rottehaler, jumpsuits og programmer med Bubber som vært.

  • Ting som kun burde være forbeholdt bitre, potensudfordrede mænd på +60:

At brokke sig over køen i Fakta, at råbe af dommeren på tv-skærmen og prædike politik, opdragelse, livsstil og religion til voksne, der ikke har bedt om deres mening. 
  • Ting trendy hipsters kan slå sig løs med, helt uden jeg misunder dem:

Detox-juice kure, selvhøjtidelige opslag med hashtag #uperfekt, samt kendis-wannabee looket med solbriller og hat indendørs. 

Ting, der altid morer mig.

– Folk der går durk ind i en glasdør.

– At stikke en våd finger i øret på sin sidemand.

– Folk, der forsøger at argumentere i en diskussion, mens de spiser banan. Især hvis de også peger med den. 
– “Din mor” vitser.
– Bloggere/instagrammers der deler en overskrift på havregrød, selvom den består af gryn, (ris)mælk og varierende topping hver gang, som man jo sjovt nok kan se hvad er. Og – suprise – kanel, hvis det er kanelgrød, eller kakao, hvis det er kakaogrød. Og skal det mætte, så tilsæt en æggehvide, *thi-hi fniz* #dullermedmuller. Det er så tragi-komisk. 
– Når folk overraskes af et nys.
– Casper og Mandrillen. Altid!
– “Er det en abe”-klippet fra Godmorgen Danmark. 

Jeg forstår ikke:


Folk skal have deres hår holdt, mens de kaster op. 
Er det egentlig ikke en situation, hvor man allerhelst vil have lidt privatliv?

Hvordan jeg har kunne leve uden min computer.
Den er jo åndssvagt vanedannende. MacBook Air er åbenbart vejen frem for mig. 

Hvor folk får deres gejst fra.
Når jeg ser nogen gå op i noget med liv og sjæl bliver jeg altid imponeret – om det så er hamsteravl, at gå til yoga eller deres job. Jeg forstår dog ikke hvor det kommer fra. Jeg går ikke op i noget. Hvertfald ikke på et målbart niveau. 

Solbriller som pynt.
Jeg synes det svarer til, at gå rundt med cykelhjelm på gaden. Det er jo ikke fordi, at de ikke kan være praktiske og nødvendige i forbindelse med fx bilkørsel.

Hvorfor det tager så lang tid for min telefon at opdatere.
Jeg føler mig amputeret, selvom jeg slet ikke skal bruge den. Det tager muligvis også kun et par minutter, men når den fungerer som et ur er det svært at vurdere. 

Hvordan jeg har kunne leve uden tørshampoo. 
Det er jo genialt! Og så bilder jeg mig selv ind, at det så meget bedre for mit hår end de hyppige hårvaske. 


Hvor meget vasketøj jeg kan producere.
Når jeg kigger på, hvor meget min vasketøjskurv har kastet op ud over mit soveværelsesgulv, tænker jeg at der må være mindste 2-3 andre beboere i lejligheden, som jeg ikke kender til. 

 – K

Jeg undrer mig over..

.. hvorfor hende, der ofte vasker tøj før mig, altid vasker i noget vaskepulver, der stinker umanerligt gennemtrængende af luseshampoo. Eller måske, hun bare slet og ret bruger lusemiddel? Må overveje at foreslå hende kæmning, nu hvor hun åbenlyst ikké er sluppet af med dem.

.. “Sunde banan-pandekager” overalt på instagram. Kan hverken lide opvarmet banan eller pandekager. Eller den der dut flødeskum ovenpå, man så må crimerideragtigt må “cheate sig til” nu hvor de er “så total healthy”.

.. At man må kalde sit barn “Kastanje”. Og “Altan”

… Folk der bruger 10-20 skrattende skod-snapchats pr. koncert de er til, fremfor at nyde musikken.

.. Voksne, der mener man kan bide af en banan og føre en alvorlig samtale imens. Det er jo umuligt, at abstrahere fra abe-associationen.

.. Det der med falske negle. Og øjenvipper. Medmindre man da har tabt dem. Altså, I har jo allerede et sæt? Man gaffa-taper jo heller ikke to ekstra arme på, medmindre man er amputeret.

.. Hvem der har besluttet at modeuge er fedt, og fået bildt blogverdenen det samme ind. Kæft, nogle åndsvagt kedelige videoer folk ligger op af catwalks.

.. Om nogle vil hoppe på Onkel Reje en våd aften i byen, fordi han er kendt? Eller er der grænser?

.. Hvorfor fanden der stadig er folk, der gerne vil rejse til månen. Hvad er det helt præcis, I vil deroppe?

.. Folk der hidser sig op over håndbold.

Anbefaling – prøv noget nyt!

Kan du lide en toast der knaser, for hver bid du tager? Glem den sprøde skorpe – der er nye metoder til at opnå den netop denne fornemmelse.

Prøv Rema1000 skinke – nu med suprise-knoglestykker.

Det er crispy, det er kalk-tilskud fra danske dyr og du får samtidig flænset din tunge i et moderne mønster – alt sammen kvit og frit, når varen er betalt! Så hvad venter du på?

Køb det før din nabo!

(Indlægget er ikké sponsoreret)