3 x Top 3.

A’s Top 3 over:

 

Uopfundne beklædningsgenstande, jeg gerne vil eje:

1) Yngre strømpebukser. Nogle der ikke har lært at kravle eller rulle endnu, altså.

2) Jakke med skødeløst bindebånd, som usynlig fe holder lukket.

3) Vanter med magnet effekt, der søger mig, når jeg går fra den i bussen.

Steder jeg gerne vil besøge:

1) Harry Potter verdenen – den rigtige, selvom den i London Studios nu også er vildt fed!

2) Dronningens skattekammer, med mulighed for at snuppe en pensions-opsparings sourvinir.

3) Dubai – hvem giver?

Grimme ord, jeg er stødt på den sidste uge, som skal afskaffes:

1) “Tystys-penge”?! Stod i metro-avis og det lyder som et nyt, rædsomt slang, men har muligvis misset noget essentielt. Trump var da hvertfald på billedet, men orkede ikke google det.

2) “Sårskorper” fremfor “ristede løg”. Somom de ikke var klammo nok i udgangspunktet.

3) “Man-bun”. Den direkte oversættelse, hvis man ikke tænker på frisuren, men bagværket, gav mig akut kvalme ved tanken om, hvad det pludselig så var, de havde på hovedet. Slet det, tak! Faktisk både frisuren og ordet.

Tusinde tanker, en liste

Ting der holder i byretten:

– Hel grillkylling på lokal kinagrill til 72 kroner. Det er da til at forstå!

– At jeg for første gang i mit liv, er skudt yngre, end jeg er hele tre gange på et år. Siden jeg var 17, har svaret været: “Øh? 22?” Kun smart, når man skulle ind i byen. Meeen: Nu lander jeg på “25?” og fylder 28 i oktober. Boohya!

– At obligatorisk organdonation er på diskussionsbordet. Lad det nu please gå i gennem, og så må mormoner og nærrige freaks krydse sig ud på borger.dk. Og vil du ikke dele dine organer? Ja, det er såmænd fair nok, så får du bare heller ikke lov selv at få en nyre, hvis din står af, smålige røvhul. Du vil vel godt være med i hulen, ikke Mulle?

Hvorfor var det lige:

– At der ikke er en ny fantasy serie, der kommer på niveau med Harry Potter? Gad godt opleve hele showet forefra!

– Man ikke havde nogle jurist/ingenør/skuespillerdrømme? Så kunne man jo være blevet rig.

– At Peter Ingemann skulle teste en fleshlight lygte, da jeg tændte for Tv’et i fælleskøknet på job?

Hvem stopper:

– Salget af læbe-piercinger med UV effekt?

– Joakim B. Olsen? Helst ind i noget lydtæt.

– Folk der siger “så hut jeg hvisker”.

Ting der er vokset på mig:

– Ibi Støvring. Læste engang at hun havde udtalt, at alle jyske piger ville have en københavner, og tænkte, hun måtte være tosset. Meget voksent grundlag ikke? Tsk. Men nu følger vi hende på insta, hun er jo ualmindelig cute.

– Danskvand med lime og agurk. Så god!

– Scrunchies – meget overskuelig accesorie.

Madvarer du altid må tilbyde mig:

– Ost! Brie, emmentaler, rødkit, smørreost eller ostehaps – jeg er klar!

– Chicken nuggets.

– Flæskestegssovs. Og noget at dyppe med. Eller. Bare en ske.

Ting der forvirre mig:

– Folk der ikke kan lide kaffe. Især når det er kollegaer. Hvordan klare de den? Overmennesker, hele banden!

– At vi er 50% overvægtige herhjemme, og de overvægtige siger de bliver mobbet og chikaneret verbalt dagligt pga. deres vægt på gaden, i butikker og på arbejdspladsen. Enten er alle normalvægtige nogle rædsomme voksenmobbere (som fatshame-jagter alle byen rundt), eller også står dem med ekstra sul på kroppen altså også, og råber “fede svin” efter hinanden på diskoteket. Either way, er jeg lidt forvirret – forstår godt modellerne med meget lidt variation i kropsstørrelserne figurere alle steder, “min fede træner”-tv er nedladende og begrænsede tøjstørrelser i butikker er et problem – det andet fatter jeg bare lidt hat af. Men hvad ved jeg.

– At der stadig er folk der ejer Bullrot tøj.

Jeg stemmer for:

– Nogle binder alle snørrebånd sammen under bordet på Christiansborg. Og filmer resultatet.

– At Peter Madsen ingen breve får, efter han har søgt pennevenner på facebook med offentligt opslag. Ikke et.

– Gratis vifter og mojitos i busserne sommeren ud.

Jeg undrer mig over:

– H&M’s tøjstørrelser. Hvordan kan man tage 4 par cowboy-shorts med ind i prøverummet, alle i størrelse 36 og få følgende resultat:

Par 1 sidder løst på den der “Brenda Walsh”-90’er måde, 2 og 3 sidder til på den korrekte, plain maner, der forventes og par 4 kan jeg ikke trække op til mere end knæene. Overhovedet. De var simpelthen låst med skrigende lynlås gab, ovenpå knæ. Det giver jo ingen mening mand. Noget af det. Især fordi de alle var i modellen “regular fit”.

– At man må erklære sig som selvudlært barrista på sin “kaffebar” menukort, med 22 slags kaffe, når man samtidig skriver, at man også har the og “thai latte”.

– Hvorhenne man får sig et konkurrence-gen? Min kæreste begriber ikke at jeg kan tabe i pool tre gange i træk og hygge mig helt afsindigt imens. Det er vel ligemeget, er det ikke?

– Om cafeerne har ansat aber til at udvælge avocadoer individuelt på indstinkt-niveau, eller om de kyler ligeså mange grimme ud, som vi andre, der køber tre paks.

– Hvorfor filan, at chokolade-producenterne altid fylder de mørke stykker med lyst nougat, i de der scweicher-æsker (hvor der i øvrigt max er fem med ok høj kakaoprocent). Jeg kan jo ikké lide lyst chokolade, det er jo derfor jeg vælger dem, ikke? De lyse og hvide, de får tilgengæld lakridsen, karamellen, likøren og nødderne. Tsk tsk! Godt, man kan stole på marcipanbrød.

– Hvorfor Christoffers stylist har lagt en død puddel ovenpå hans hoved?

– Hvad der blev af General Dryptud?

Jeg’ da ligeglad.

.. synger Medina, om netop der, hvor hun absolut allermindst er det.

Det kender jeg så udemærket. Nogle gange skal man har bare holde mund, og smile pænt, fordi man er voksen, og verden er til for alle. Eller svare neutralt og ikke spydigt. Den del er endnu sværer.

Jeg kan i flæng nævne, hvornår jeg træder mig selv en ekstra gang over tæerne og bider tænderne sammen, for det sker relativt ofte, selvom jeg i egen optik er temmelig tollerant.

Jeg er “ligeglad, bare ligeglad” når:

.. folk spiser en banan på abemåden, mens de er vrede og peger agressivt med udvalgte frugt ind mellem pointerne, og forlanger at blive taget alvorligt i mens. For inderst inde er jeg ved at dø af grin.

.. når folk stemmer DF og bringer det på bane, i en diskussion om noget ganske andet.

.. når jeg ser en dame kommer gående med klapvogn og to helt ægte kamphunde. 7-9-13, siger jeg bare. Og så må dem mod hundeloven jo så mene deres.

.. når fremmede folks børn nyser på en i bussen, tørre snottet i ansigtet væk i fingrene, og putter dem ned i fælles-kikseposen. Det er så svært at få ens brækrefleks på plads.

.. ligesom det er, når jeg ser synet af mænd med barberede brystkasser. Det ser simpelthen så konfirmantagtigt og forfængeligt ud, brrh.

.. når folk på job fortæller om at man bliver så tilpas, let og afgiftet af at drikke en juice-kur i 5 døgn, men at man bliver “lidt svimmel”. Virkelig? Tænker, at ‘hvis du fucking dratter om af sult, skal jeg solo passe alle borgerne’. Så må man sgu gemme sin forstyrrede detox til sommerferien, helt ærligt.

.. når folk spørger, hvem jeg holder med i Paradise Hotel.

5 x Nej tak:


  • Ting mændene gerne må få i fred:

Militærtjeneste, ølbowling og hår på ryggen.
  • Ting danskere burde overlade til amerikanerne:

At døbe deres hunde/børn Tiffany, Diamond og Melanie, udtrykket “oh my gooood!” i daglig tale og rædsomme talentkonkurrencer på TV. 

  • Ting, landet skulle overlade til målgruppen 2-8 år:

Rottehaler, jumpsuits og programmer med Bubber som vært.

  • Ting som kun burde være forbeholdt bitre, potensudfordrede mænd på +60:

At brokke sig over køen i Fakta, at råbe af dommeren på tv-skærmen og prædike politik, opdragelse, livsstil og religion til voksne, der ikke har bedt om deres mening. 
  • Ting trendy hipsters kan slå sig løs med, helt uden jeg misunder dem:

Detox-juice kure, selvhøjtidelige opslag med hashtag #uperfekt, samt kendis-wannabee looket med solbriller og hat indendørs. 

Ting, der altid morer mig.

– Folk der går durk ind i en glasdør.

– At stikke en våd finger i øret på sin sidemand.

– Folk, der forsøger at argumentere i en diskussion, mens de spiser banan. Især hvis de også peger med den. 
– “Din mor” vitser.
– Bloggere/instagrammers der deler en overskrift på havregrød, selvom den består af gryn, (ris)mælk og varierende topping hver gang, som man jo sjovt nok kan se hvad er. Og – suprise – kanel, hvis det er kanelgrød, eller kakao, hvis det er kakaogrød. Og skal det mætte, så tilsæt en æggehvide, *thi-hi fniz* #dullermedmuller. Det er så tragi-komisk. 
– Når folk overraskes af et nys.
– Casper og Mandrillen. Altid!
– “Er det en abe”-klippet fra Godmorgen Danmark. 

Jeg forstår ikke:


Folk skal have deres hår holdt, mens de kaster op. 
Er det egentlig ikke en situation, hvor man allerhelst vil have lidt privatliv?

Hvordan jeg har kunne leve uden min computer.
Den er jo åndssvagt vanedannende. MacBook Air er åbenbart vejen frem for mig. 

Hvor folk får deres gejst fra.
Når jeg ser nogen gå op i noget med liv og sjæl bliver jeg altid imponeret – om det så er hamsteravl, at gå til yoga eller deres job. Jeg forstår dog ikke hvor det kommer fra. Jeg går ikke op i noget. Hvertfald ikke på et målbart niveau. 

Solbriller som pynt.
Jeg synes det svarer til, at gå rundt med cykelhjelm på gaden. Det er jo ikke fordi, at de ikke kan være praktiske og nødvendige i forbindelse med fx bilkørsel.

Hvorfor det tager så lang tid for min telefon at opdatere.
Jeg føler mig amputeret, selvom jeg slet ikke skal bruge den. Det tager muligvis også kun et par minutter, men når den fungerer som et ur er det svært at vurdere. 

Hvordan jeg har kunne leve uden tørshampoo. 
Det er jo genialt! Og så bilder jeg mig selv ind, at det så meget bedre for mit hår end de hyppige hårvaske. 


Hvor meget vasketøj jeg kan producere.
Når jeg kigger på, hvor meget min vasketøjskurv har kastet op ud over mit soveværelsesgulv, tænker jeg at der må være mindste 2-3 andre beboere i lejligheden, som jeg ikke kender til. 

 – K