Tak, mor.

disneymor

.. for at have opflasket mig på byens bedste hjemmebag, sarkasme, ordre om at lege ud i godt vejr og sørget for, at der strømmede Poul Krebs i højtaleren, så snart far var udenfor hørevidde.

.. for ikke at protestere, da jeg ville konfirmeres i hængerøvs-bukser og tanktop (og Lillesøster E i sort kjole med strutskørt), selvom nogle forældre himlede med øjnene i kirken.

.. for at opmuntre til alle former for psykopatisk samler-mani og bla. bruge timevis på at gennemrode butikker for udgåede Diddel-kort i slut 90’erne, og sætte dem i album.

.. for at lade mig have ældre venner, uden at stille spørgsmål og lade mig gå til fester med Kit og vores slæng – og i Jomfru Ane gade lang tid før jeg var myndig.

.. for at lade K navngive din nye racercykel Randi. 

.. have sunget ‘ulve sangen’ fra Ronja Røverdatter på repeat, når vi var syge.

.. fordi hæklede mig verdens grimmeste bøllehat, da jeg nægtede at købe en stundenterhue, så den ironiske distance var gennemført på hestevognskøreturen.

.. for at lære mig, at man hvis man er knibe, skal man finde en voksen, men at man aldrig skal sladre unødigt, for det får man ikke venner af.

.. for at være ligeså vild med vores far, som vi andre er. Det ér også svært, at lade være.

.. for at lade ‘frihed under ansvar’ være slagordet for alt, og lært os at verden ikke er farlig. Pædagogforældre af bedste skuffe, om man vil. Altid var det pålagt os cykle hjem alene, uden formaninger, at lege med dem vi ville, drikke øl til festerne med de andre osv. For du troede på, vi holdte ord og kunne tænke selv – og sparede os dertil også for sådan noget pinligt vrøvl, med bier og blomster (vi fandt nok ud af det hele, når tiden var, som du sagde, sidst jeg påpegede, at vi da gudskelov ikke var tvangsindlagt til dén type samtale, og stadig ikke var endt i ‘Unge Mødre’ på den ufrivillige måde).

.. for ikke at lade mig få Buffalos, da jeg var 9 år. Jeg ville 1) have set dum ud, som du sagde og 2) med min motorik helt sikkert brækket begge ben.

.. at føde mig to fantastiske søstre. 

.. for aldrig at have været en pinlig, ung-med-de-unge wannabee-mor, der ville være veninder med sine børn. Du er nemlig meget meget bedre end sådan nogle, som jeg desuden allerede har nok af – du er jo min mor!

.. for at have læst alle Ælle-bælle, Astrid Lindgren og Ole Lund Kierkegaard bøger højt, og altid ladet mig samle på Harry Potter, Skammer-bøgerne og tusinde af andre serier, samt foræret mig det næste bind, udover lommepengene, når de udkom. Det er helt sikkert grunden til, jeg er så læsetosset idag.

.. for alle dage at have grint af dig selv, når det har været oplagt og lært at man ingen vegne kommer uden selvironi. 

Du er lige præcis, den bedste mor, jeg kunne få.

Advertisements

Heathers, The Musical – en anbefaling

I torsdags havde jeg inviteret min søde mand på date.

Teatergruppen “Musicaliber”, der på jævnlig basis laver fortolkninger på klassiske stykker, var nemlig på plakaten på Aalborgs Hem’li Teater, og de plejer altid gøre det godt.

Sidst, jeg så noget fra deres hånd, var det “Den Eneste Ene” der stod for skud, og jeg gik helt 90’er nostalgisk og høj derfra.

Derfor var jeg ikke i tvivl om, at jeg også måtte give “Heathers” et skud.

Selv havde jeg aldrig hørt om stykket, men kan forstå, det er en ungdomsklassiker fra 1988, og efter forestillingen forstår man godt hvorfor.

Den har alle elementerne i en klichefyldt american teenmovie, men også med adskillige plottwists, der må have rystet bibelbælteholdet i USA, da den kom frem.

En vaskeægte “Mean girls” krydret med homosexsualitet, selvmord, magtesløse lærer, naive forældre og mobning der fører til skyderier.

Der er nørden, goth’en, den tykke pige, sportsidioterne, det “skadet” barn, samt top-eliten, pigegruppen “The Heathers”dø der styrer kantinen, festerne og hirakiet med hård hånd. Og selvfølgelig en hovedperson, der skal jonglere mellem tilbuddet om at blive en del af kliken, de gamle venner og farlig kærlighed. Jeg lover jer, man får akkurat det der kan forventes af denne cocktail, samt lidt til.

Der er nemlig fantastisk live musik, fede stop-motion effekter og ualmindelig velskrevet manus, der giver kvaliteten et nøk op, der i min optik kan matche Aalborg Teaters professionelle opstillinger, uden problemer.

Indlægget her er ganske anti-sponsoreret, men blot en anbefaling. Både min kæreste og jeg er enige om, man sagtens kunne se den igen. Så lyder det, som noget for dig, synes jeg, du skal skynde dig at booke en date til formålet.Der er flere aftner, der ligesom i torsdags, er meldt udsolgt, men der er stadig mulighed for at slå til.

Stykket kører i øvrigt til og med d. 3 marts, så er du interesseret, så tjek deres facebook for ledige billetter.

Bed time stories – husker du?




Om aftenen, er en noget nær fast del af min kærestes sove-ritual, legen “Fortæl lige om..”.
Legen går på runde mellem os, og selv efter syv år, er der stadig nye ideer til fortællinger, og ellers kan en god gammel genganger fortælling også efterlyses. Tit er det mig, der plager min kæreste, og han må derfor så diske op med en godnathistorie. Han er eminent til at gå helt i “Thomas Winding”-mode og starte fortællinger op ala: “Jo, nu skal du høre. Vi skal langt tilbage idag – før der var rindende vand i husene og at elektricitet var allemandseje..”

Emnerne spænder vidt; nogle gange beder min kæreste om at jeg skal forklare  noget fra Harry Potter, eller jeg forlanger overblik over slaveriet eller skyttegravene i 1. Verdenskrig.
Aller oftest er det dog personlige beretninger, vi uddeler, og her lyder spørgsmålene fx på “hvem var den sejeste dreng på din folkeskole, og ved du hvor han er endt idag” eller “fortæl den sjoveste fuldehistorie fra gymnasiet”.

Når det så en sjælden gang i mellem, har været min fortælleaften er konsekvensen ofte, at jeg næsten altid summer i en dagdrøms-strøm dagene efter. Bud til kategoriens spørgsmål, vælter ind i øst og vest, og jeg kan ikke stoppe. Tirsdag, er sådan en dag. 
Min fortællings-ordre lød på: “Fortæl om din allerbedste sommer – eller bare bedste sommerminde”, og de sidste dage har min hjerne impulsivt brainstormet sommererindringer fra barndommen.

Jeg husker bla.:
Da K og jeg legede Bølle Bob og gik med hver sin ende af et sjippetov om livet.

– Sommerhus tur med farmor og farfar, hvor spandauerne med syltetøj og creme altid blev halveret og sat sammen, så man kunne smage en af hver. 

– At drikke øl som 12 årige på svævebanen og kravle op på børnehavetaget, med min 2 år ældre kusine og vores fælles venner. 

– Da Lillesøster E og jeg sov i telt og havde slik og lommelygter med.

– At vælte hegnet til Malk De Kojin på Roskilde.

– At synge “ferie ferie”-sangen i Aulaen med friskolens 160 personer, så taget næsten lettede.

– Da K og jeg drak os fulde i papvin på en bænk, og K kørte mig hjem i en indkøbsvogn.

– At stå på løbehjul ned og hente vandhunde-is med veninde inden Juniorklub.

– Tøsecamping-tur til Kerteminde med bål og vandpibe på stranden.. Og alle de andre år, hvor campingværterne ógså kom efter os.

.. At rutsje to mand, med ryggen mod vandbanen, mens mor skreg af grin, og jeg af skræk.

– Grillfester med familien, hvor man spiste brankede flutes og ventede på kødet, der aldrig blev færdigt, mens snakken gik, solen skinnede og hængekøjen snildt kunne huse alle os børn.

16 ting, jeg husker, fra folkeskolen:

.. At det var utroligt, som brugt idrætstøj, ugebreve og overmodne bananer aldrig lærte selv, at finde op fra ens taske.
.. At topmålet med skolegang var at nå til 9. klasse. Ikke for at dimentere, men fordi man så måtte tage til købmanden i frikvarteret. Dancake-roulader, cupnoodels, langejan’er og parisertoast for the win.
.. Hvor stille der kunne blive, når biologilæren kylede sin bog mod skabet bagerst i klassen.
.. Hvor mange gange, man ønskede sig død, når ens musiklærer proklamerede der skulle laves lege med fagter og dyrelyde, som “indlevende opvarmning” inden instrumenterne måtte findes frem. 
.. Duften af osteboller fra ‘Boden’.
.. At skulle gå med håndklædet om sig på fællesgangen, mellem omklædningsrum og pigernes fællesbad (altimens hele drengeholdet stod i rækken overfor), var mere nervepirrende end at se X-files med lyd og uden selskab. For for satan, tænk hvis det var netop idag, man snublede.
.. Hvor hårdt 14 årige, håndværker-udklædte konfirmanter kan tyrer Big-Ben karameller. 
.. At “skrive noter” var et synonym for at tegne i timen.
.. Hvor rasende upopulært det var, da lærene fandt ud af, at 8. klasserne havde smuglet vodka med på overnatningsturen i skoven. Shit, der røg mange sedler med hjem på den konto.
.. Lykken ved at få lov at skrive stil på PC før alle andre, fordi ens fantasi var for god og ens skrift for rædsom, til at læreren kunne gennemlæse 13 skrevne sider. 
.. At alle hyyyylede og havde hjemve på lejrturene. Og jeg en af årene sov i drengeteltet, bare for at blive fri.
.. Hvor tit man kiggede efter Frederikke i Tysk.
.. At ordren om at at “vente” eller  “tage et stykke frugt” inden aftensmad, lød som en straf mere end et pænt tilbud. Udelukkende fordi man naturligvis havde ædt hele madpakken ink. snacks kl. 12, og derfor synes et æble var et en dråbe i havet, til aftensmaden faldt præcis 17.30.
.. Hvor ulækkert kaffedrikkende lærer stank.
.. At topmålet af nederen var, at grave sin cykel frem af bunken foran cykelstativet.
.. Hvor meget jeg nær døde af grin, da de tre “seje piger” ville holde stripshow for drengene, og jeg var “inviteret med” i den hemmelige plan. At melde sig som “lysshow”-assistent og dermed holde lommelygten fra overkøjen var vist et godt træk.
Hvad husker du?

Noget om at føle sig gammel og et sus i maven.


Erindrer du også den fornemmelse? Det sus i maven, man fik sig, da man satte benene i sin første lejlighed, velvidne om, at det fra nu af var ens hjem? Jeg gør, som om det var igår. Tænk, at man måtte få så meget plads helt for sig selv. At måtte drikke rødvin på hverdagsaftner, fylde køleskabet med alle sine livretter og spille MC Clemens ligeså højt man ville, når man ville. HVER DAG! Hvor fedt var det ikke? Ingen bekymringer om pludselige, ubetalte regninger, den evige støvsugning hvor det altid er din tur, eller alle de gange, man glemmer at købe salt, toiletpapir og elpærer i rette tid. Nej, det her, det var bedre end at vinde i lotto.

Denne følelse ved jeg, vores lillesøster står med netop idag. Hun har nemlig fået tilbudt en lejlighed og sagt ja, efter at have set den i formiddags. Og til mit og K’s held ligger den lige i smørhullet mellem hendes og mit hjem. Hvor heldig kan man være, måske at få sine to yndlings personer indenfor en radius af 1,5 km? Jeg håber virkelig, at hun får den og de andre i køen, siger nej tak. 

Så pyt med, at denne oplysning også gør, jeg føler mig lidt som en olding, velvidne om, at det er noget nær 7 år siden, det var mig der stod med den sommerfugle-hær i maven. Og skulle jeg have glemt akkurat hvordan det var, så har jeg altid indlægget her at se tilbage på: http://venterpaavin.blogspot.dk/2010/09/min-nye-lejlighed.html. Fremvisningen af min lejlighed anno 2010. I babybilleder med skod-pixels godt nok, men ikke desto mindre svømmer jeg over af nostalgisk kærlighed. Blev helt overrasket, da jeg fandt det i gemmerne idag. Det er bare skægt at se. Og der er sørme sket meget, havde rent glemt badeværelset før renoveringstid, de gamle Bridgewater-krukker i køknet og det hvide Ikea-bord der forlængst er udskiftet. 7 år, Niels – 7 år!

Hvad med dig? Husker du suset? Og hvordan så dit første hjem mon ud?

Fortæl om mig #1

Idag har vi fjolle-interviewet hinanden, om hinanden – svarene kan I læse her:

“Hvad kalder du mig?”

A: Lidt af hvert. Lige fra Doktor Bacon til Snuffi McCutie. Men generelt falder Mille, Mulle, Mumma og særligt “Mils” ofte ud af munden på mig.
K: Jeg kalder dig primært Lange – men Snugge, Snibli, Mibla, Mibbib og tusinde andre ting er også flittigt brugt. 

“Hvornår griner jeg højest?”

A: Når noget er upassende. Du kan tydeligvis overhovedet ikke skjule din begejstring over, hvis en mand snubler på vejen, et perverteret ordspil eller når folk bliver åbenlyst tøsefornærmede.

K: Når ting er upassende og/eller overraskende. Særligt kombinationen. Du laver det bedste overraskelsesgrin, som jeg kender. 

“Hvad serverer du gerne, når jeg skal sidde med til bord?”

A: Kød! Og noget med ost, gerne babybells eller Lillebror-ostehaps. Og vin. 

K: Masser af kød og groft grønt – derudover gerne noget med mayo og ost. 

“Hvilke 3 personlighedstræk er tydeligst hos mig?”

A: 1) Dit kompromiløse omsorgsgen, som altid indbefatter enormt overskud til andre og aldrig spilles som en offerrolle fra din side. Det falder dig åbenlyst meget naturligt, og det beundre jeg meget. 2) Din evne til at formulerer dig som om, din sidste time er kommet, hvis du skal noget, du ikke har lyst til. Generelt har du et væld af gloser, der er en evig kilde til morskab. 3) Gavmildhed – om det er gaver, den sidste slurk vand fra din flaske en varm sommerdag, eller husly; du er altid den første til at dele ud.

K: 1) Du er ualmindelig lige til. Du holder altid hovedet koldt, lader dig sjældent slå ud, er aldrig kræsen og nægter at bruge tid på bagateller. 2) Du er lynhurtig, både til at til tilbyde hjælp, forstå en joke, spise, cykle, opfatte en stemning osv. Det er aldrig kedeligt, at være sammen med dig. 3) Du er sød. Helt indtil knoglerne er du et helt igennem sødt menneske. Du bekymrer dig om andre, kan huske hvad man fortæller dig, du spørg ind med ægte interesse – og så får du aldrig en til, at føle sig som værende på andet end første pladsen i dit selskab. 

“Hvad er dit yndlingsminde med mig?”

A: Vi har så mange fra barndommen – særligt elskede jeg når vi kørte lange ture og vi sad på bagsædet, og skiftes til at vælge, hvilken sang vi skulle synge. Senere må vores utal af ferier være på toplisten – både til Århus Took it, men særligt da vi var i HarryPotter Studios i London. Det skulle bare opleves med dig!

K: Da jeg lige var flyttet hjemmefra, og du ofte kom forbi til hvidvin og toast i vores lille rodede 1-værelses lejlighed. Aarhus Took it er også virkelig højt på listen, sjældent har jeg grinet, drukket og skrålet så meget – og vi er jo ellers ikke kendt for, at holde os tilbage. Men også alle juleaftner, ferier og andre familie anledning, hvor vi alle fem har haft fri sammen. 


A & K

Feriedagbog Hamburg, 4. og sidste dag:

Kl. 11.22 var vi ude af fjererne og havde tjekket ud fra hotellet. Turen gik mod havnen, og på vej derned stødte vi på Sct. Michael kirken, som var ligeså pæn, som rygtet lovede. 

Vores næste pitstop blev på en lille portogisisk diner, for vi var noget koffeinhungrende da klokken slog 11.45. 



(Så der var ingen klager, da der blev serveret den lækreste, nymalede espresso).

Efter morgenkaffen gik vi på jagt efter et billigt morgenmadsalternativ, for spise i solen ville vi, og kl. 13.14 sad vi der. 

.. Med udsigt til mennesker, vand og både i massevis.

Kl. 15 fik vi også æren af vores egen rundfart på de mange kanaler, og 90 minutter efter kom vi vindblæste på land igen. 

Hernæst skulle vi nemlig vende snuden mod banegården, for at kunne nå at shoppe det sidste og hoppe på toget 18.45 mod Aalborg.

.. Men selvom vi nåede det hele, var der vrøvl med tog nr. 2 i Fredericia. Og pludselig stod vi der, og havde ikke nået vores lyntog til Aalborg pga. forsinkelser. Vi fandt derfor et tog mod Århus og havde udsigt til at vente fire timer der og først nå Aalborg kl 06, fremfor 01.

Men da vi hoppede på et toget mod Århus, tilsmilede lykken os. Da vi rakte vores tyske-rejsebilletter, bad konduktøren om vores rejsehistorie, og sagde at hun straks ville skaffe os en Taxa til Aalborg ved ankomsten. Er det ikke helt fantastisk? Vi var helt overrumplede og meget taknemmelige. 


.. Og kl. 01.24 stod jeg på adressen hjemme, og så Kit dreje om hjørnet og fortsætte den lille kilometer hjem. Og således fik vore skønne Hamburgtur en velfortjent fairytale ending. 


Vi glæder os allerede til næste tøseferie.