Ni skud fra hjertet.

Jeg er komplet overvældet – igen har både min familie og Skægaben vist sig fra en åndssvagt gavmild side, og mine gaver for i år, er fantastiske.

K og jeg havde som bekendt valgt at fællefejre os selv og hinanden med familiebrunch forrige fredag, hvor gaveregnen allerede begyndte fra vores forældre, lillesøster og hendes kæreste. Alene det, at jeg allerede der fik, den ene af de smukke lamper fra ønskesedlen, var jeg helt forvirret over – jeg havde max forestillet mig et tilskud dertil. Men både den, det fineste tøj og en pærer fra Nordlys kom mine forældre med. Dertil bragte Kit de flotteste, rå øreringe og lille E bød på en invitation til bio, den fineste marmor lystestage og guf/slik i hobetal. Tænk sig, så heldig man kan være!

Siden, har min kæreste og svigermor også tryllet fine sager op af hatten.

Dagen derpå tog nemlig også nye højder. Først en tøsebog og en fin Tefal-pande fra svigerfamilien, begge ting, jeg blev rigtig glad for. Dertil kom kærestepakkerne, før vi skulle afsted til fin mad, teater og vin. Hvad mon det kunne være?

Jeg havde fået en fantasybog som teaser, og havde ikke rigtig nogle ideer om, hvad han kunne hitte på at supplere med – ønskeseddel beder han aldrig om. Men en stor pakke lå der. Efterfulgt af endnu en minichok, da papiret gled af.

Den House Doctor lampe, der ikke er i produktion mere, som både han og jeg er forelsket i, havde Skægaben fået fingrene i. Hverken realistisk set eller økonomisk, burde det kunne lade sig gøre, og endnu engang blev jeg helt rundtosset. Det hjalp ikke ligefrem, da han så kom ind i stuen igen med en “ekstra regning” i en rudekuvert.

Den rummede en invitation til Fredericia Teater, hvor Tarzan The Musical husere i november/december – en forestilling vi har snakket en del om, da vi har set tre af de andre, med stor succes.

Er der noget at sige til, jeg var en smule forpustet? Ikke overrrasket, for de er alle sammen skrupsøde altid, men hold op, en høst.

Jeg er hvertfald så beæret, glad og taknemmelig over hvor betænksomme og dejlige folk jeg har omkring mig, og kan slet ikke vente med, at tage hver og en af tingene i brug.

Om 10 minutter..

.. fylder denne mega cutie 26 år.
Tænk, at vi var så heldige, at vi var dem der fik hende.
Tillykke med dagen til dig A – den mest upassende jeg kender, sødhedsministeren, Mumma og min bedre halvdel ❤️
Håber du får alt hvad du ønsker dig!
 – K

Lidt om at fylde 30

Jeg skal love for, at jeg fik min 30-års fødselsdag at føle. Den varede faktisk over et døgn – ja, faktisk nærmest 2. Og taget i betragtning af, at jeg slet ikke er et fødselsdagsmenneske, var det noget overvældende. Og rigtig rigtig sjovt.
Normalt fejre jeg ikke rigtig fødselsdag, eller forsøger at springe let og elegant over. Og de 30 stod ikke øverst på min liste. Jeg er en af dem, som kan gå lidt i alderspanik.
Jeg er ikke rigtig alderssvarende, når det kommer til det der med planlægning, så jeg startede fejring ud hos vores forældre på tom mave. Heldigvis havde jeg taget masse af slik med, og der var sørget for kaffe ad libitum. Hos dem blev jeg beriget med de fineste gaver – også fra vores yngste søster. Efter et par timer i familiens skød, var det tid til at vende retur til Aalborg. Jeg skulle nemlig ud og spise sushi – endnu engang med drikkevare ad libitum. Selvom running sushi ikke lige frem skriger elegance, findes der næsten ikke noget hyggeligere. Mad på bånd – længe leve dovenskab. Da måltidet var spist, og vinen var drukket vendte jeg snuden mod næste punkt på listen. Flere gaver og gin/tonics i dejligt selskab. Det blev en lækker aften, hvor jeg drak mig lidt mod til, så det ikke gjorde så ondt da klokken slog 24.00. – men sådan en dag, men gin, overraskelser og ingen morgenmad kan godt mærkes, så jeg måtte give semi-tidligt op, og finde mig en seng.
Næste morgen, på min ægte 30-års fødselsdag, vågnede jeg tidligt op. Tømmermændsramt og stjerneglad. Tænkte, at det måtte være aldersbetinget, med sådan en tidlig opvågning, men det er ikke sket siden.
Det blev en fødselsdag lige efter mit hoved – en dag, hvor man aldrig står op. Eller det vil sige, kun når for at spise frokost stjerneskud, hente blandselvslik og for at sætte en ny film på. 
Jeg følte mig meget heldig og ganske forkælet, da jeg efter 2 døgn med mit gaverov på skulderen, slæbte igennem de regnfyldte gader. Så gik jeg der og tænkte, at det var godt, at jeg ikke nåede at gå helt i panik. For det gjorde faktisk ikke decideret ondt, at fylde 30.
 – K