Ualmindelig heldig.

“Gaver” er altid et emne der skiller vandene lidt. For nogle mener, at det er en præstige-præget adfærd at give, som man gør for blær og for egen vinding. Udelukkende!

Nårh ja, og så er der os andre. Som arbejder på deltid og i tre måneder har betalt to huslejer, og stadig finder plus på kontoen til netop det, fordi det er det hyggeligste, vi ved. Og de på SU og de, der spare op og de der skylder væk, jeg kender, er absolut ej heller nærrige. For det handler om at give, og ikke om hvad man giver. Og da jeg boede hjemme og K havde job, betalte hun ofte mad en hel weekend, natbus mod byen og en håndfuld dyre fadøl, mod at jeg mødte op med papvin, lakrids og vindruer.

K og jeg, er nemlig ud af en familie og en venneflok, der altid er på banen hvad angår små gaver, betænksomme gestuser og undskyldninger for at fejre hverdagen med en lille “jeg tænkte lige på dig”-dims, bare fordi vi ikke kan lade være. Jeg er selv ligeså storslem som resten af familien, og kan i flæng nævne følgende pakkenellikker for januar måned: Fødselsdagsgave til min far, en kul-shampoo på bud til K, biograftur med Lillesøster E, indflyttergave til min kæreste, 30 års gave til kammerat, medbragt hjemmebag til de gamle, juhu-der-er-kommet-limecola-snackpack, en fjollet plante til lillesøster E, hygge-pose med forskellige sager til veninde, bog til kusine, et glas kirsebærmarmelade der bare stod “mor” på, en gave til en ufødt babypige (som blev overrakt her i februar efter kønsskaning), besøgs-slik og en masse andet, jeg sikkert har glemt. 1000 kroners gaveregn pr. måned, kan sagtens overgå mig, og andre gange langt mindre.

En ting er sikkert; jeg får det samme tilbage i både kærlighed. Og gaver! For det er hvad det er for os, der er intet materialistisk over det, og jeg drukner i lige dele sjove samtalee, betænksomme spørgsmål, søde sms’er og knus fra disse folk.

Værdien af disse sager er nemlig sjældent høj og det er heller ikke det der tæller, for os, der både modtager og giver, til dem vi kan lide.

Og modtaget, det må jeg siges at have, og jeg er helt varm i, ved tanken om alle de søde tanker bag alle disse fantastiske ting.

Senest er jeg blev beriget med:

.. fantastisk bedårende B&G fad, som nu agere nøgleskål og dermed det første jeg ser, når jeg kommer og går. Elsker den så højt!

.. fine, fine blomster, både disse fra svigermor og en smuk buket roser fra K, som bare aldrig blev fotograferet.

.. en hjemmestrikket halsdisse fra min mors hånd, som er smørblød og perfekt til årstiden.

.. den flotteste plante, af dejlig veninde.

.. ubrugte støvler – andres fejlkøb ee altid velkomne her!

.. frokost invitation af E.

.. kæreste-tømmermændstur på Vi2.

.. vin fra arbejdsgiver.

.. smukke indflyttergaver.

.. guf, gøgl og hyggerier fra Lillesøster E.

Og garanteret en masse andet, som er glemt igen, men bragte et smil i netop det øjeblik.

Hvad med jer? Er I også den snotforkælede type?

Advertisements

Pakkekalender #4

Mine adventsindlæg, i år, har været en oversigt over ugens kalenderpakker til min mor. Det kunne jo være, at I kunne bruge noget inspiration eller have lyst til at give mig noget. Efter så mange år er det lidt svært, at blive ved at være nytænkende. Nu er vi ved vejs ende og de sidste kalenderpakker for i år er pakket op.
 
Her får I den sidste omgang gaver for denne gang:

Først i denne omgang er der tagtøj til køkkenet. Mor har de fineste ‘Royal Copenhagen’-kopper med bærfarvet maling, så disse måtte hun have, selvom hun egentlig har rigeligt af den slags. 

 
 
Müslibarer og servietter med elefanter. Umiddelbart en smule usammenhængende gave, men det er begge ting, som får mig til at tænke på min mor. Hun elsker at dække et smukt bord, elefanter er hendes yndlingsdyr og så synes hun (modsat mig) at müslibarer er ret meget lækre end blandselvslik. 
 
 
Et par trusser og dadelsnacks med hasselnød. Nyt undertøj er altid lækkert, og sort passer til alt, så mon ikke disse falder i god jord. Dadelkuglerne var bare så søde og fine, at jeg ikke kunne modstå dem.
 
 
Hvert år, den 23. giver jeg min mor en øl, cider eller lignende. Vi har nemlig bring-selv-drikkevarer-julefrokost 2. juledag. Denne gang blev der en æblecider med kirsebær. Jeg fandt den i Hamborg og kunne endnu engang ikke stå for den fine emballage. 
 
 
Året sidste gave er endnu en lyserød sag. Vi slutter af med en Lyngby vase. Jeg fandt den brugt til 1/4 af prisen. Så kunne jeg godt tillade mig, at købe den – for den slags er jo ikke helt gratis. 
 
Det var alt for i år. Håber I får en magisk juleaften, med jeres kære og alt hvad I ønsker jer.

 

Pakkekalender #3

 
Mine adventsindlæg, i år, bliver en oversigt over ugens kalenderpakker til min mor. Det kunne jo være, at I kunne bruge noget inspiration eller have lyst til at give mig noget. Efter så mange år er det lidt svært, at blive ved at være nytænkende. 
 
I denne uge er der blevet pakket 3 pakker op:
 
 
Viskestykker er en klassiske i pakkekalenderen. Jeg går altid efter nogle, som jeg selv ville have i mit køkken, hvilket næsten altid betyder lyserøde- eller rosa-nuancer er øverst på ønskelisten. 
Mor er skrap til at flytte om i sit køkken, så det er ofte et hit med lidt nyt til dette.


 
Disse strømpebukser fra fra Primark virkede ualmindelig rare. Og når man har trang til at gå med kjole uanset vind og vejr, er det nok ikke værste med et par af den rigtig varme slags. 


 
Endnu en pakkekalender-klassiker. Jeg er selv helt vildt glad for lækker shampoo, og ønsker mig det hvert eneste år. Det er derfor oplagt for mig, at forsøge at forsøde mine mors tilværelse på samme måde – selvom hun vist ikke er så meget fan som jeg. 
Har du fået nogle gode gaver i denne uge? Eller har du givet nogle?

Tøsefrokost & voksenpoint på julegavekontoen

 Der er pres på for tiden. A og jeg er derfor nødt til, at gribe chancen for at ses, når lejligheden byder sig. Onsdag var heldigvis sådan dag. Vi mødte til frokost på cafe, som vi har for vane. Denne gang var det Bistro V, som var vært ved vores frokost. Vi spiste ofte på Abbey Road, da det ligger ganske belejligt i forhold til job og er et virkelig rart sted. Onsdag havde ingen os job på programmet, så det blev udnyttet. Bistro V havde til gengæld moule frites på menuen. Det har jeg altid haft en svaghed for, selvom jeg kun får det engang om året cirka. Min mandeven plejer at servere det for mig, når vi er i sommerhus og vejret er til, at vi kan spise ude. Det smager dog også fortræffeligt i december må jeg tilstå. 
A havde berettet om de fantastiske fritter på stedet, og jeg blev bestemt ikke skuffet. 

Mens vi spiste os igennem til den lækre mad fik vi sladret til den helt store guldmedalje. Munden står aldrig stille, når vi ses. Sådan er det nok med søstre, for mig og lillesøster E havde helt samme problem, da vi i sidste måned besøgte Hamborg. Det er en ren fornøjelse, hvis vi selv skal sige det. Jeg er dog ikke sikker på, at vores stakkels forældre er enige. Der er vidst noget af et uanstændigt lydniveau, når vi alle tre er på visit. 

Der er altid plads til kaffe, hvis man spørger os, så efter maden måtte vi en smut forbi Klosteret for at dele en stempelkande og endnu mere snak. Kaffen er god og billig der, og der er et eller andet over stemning derinde, selvom de ikke ligefrem er gourmet. Tiden tager altid røven på os, klichefyldt som det er – men den flyver jo altså bare, når man er i godt selskab. 

Efter et hastigt farvel gik vi hver vores vej, A mod flytterodet hjemme og jeg mod julegaveshopping. Jeg havde lige et par indkøb tilbage, da jeg var påbegyndt juleindkøb allerede i december.

Det betyder, at jeg allerede færdig med julegaver nu. Det er aldrig sket før. Det er oprigtigt første gang, hvor jeg ikke flakker forvirret rundt med panik i øjenene omkring den 22. december. Jeg lægger altid omsorg og omtanke i mine gaver, men er bare lidt for tidsoptimistisk og ustruktureret til at bære mig anderledes an. Indtil nu, åbenbart. Det må da give ubeskrivelig mange voksenpoint til mig. 
Det er faktisk ret dejligt, må jeg indrømme, men sig det ikke til min mor. Hun plejer at hive mig lidt i ørerne, over min evne til aldrig at få noget gjort til tiden.  

Pakkekalender #2


Mine adventsindlæg, i år, bliver en oversigt over ugens kalenderpakker til min mor. Det kunne jo være, at I kunne bruge noget inspiration eller have lyst til at give mig noget. Efter så mange år er det lidt svært, at blive ved at være nytænkende. 

Denne uge har bud på forskellige gaver:


Denne fine bordskåner – eller stenplade, om man vil, fandt jeg på min mors endagstur til Göteborg. Synes den var noget pænere end de bordskånere jeg ellers faldet over. 


Som tidligere nævnet er rabarber et hit hos hende mor, så da jeg så denne saft var der ingen tvivl. Finde etiketter er en stor svaghed for mig, og jeg ved også at den slags gør hende blød i knæene. 


Ansigtscremen er en genganger. Vi er ikke det store pyntedukker eller mærkedyr i familien, når det kommer til makeup og plejeprodukter, så ved hun ikke får købt andre end den, som jeg forærer hende hver december. 

Har du fået nogle gode gaver i denne uge? Eller har du givet nogle? 

Gaver fra hjertet #2 De praktiske.



Efter tre ugers sammenhængende fri, er min kæreste idag begyndt på job igen. 
De sidste fire døgn af ferien er blevet brugt på herretur til Spanien med vingård-besøg, frokost-gin, tapas og et forsinket fly på tre timer. Og velvidne om, det var en tømmermændsramt og feriemør ramt mand, der ville hjemvende igår aftes, besluttede jeg, jeg ville overraske ham med en gave af den praktiske slags. Ikke halvt så smuk, som den jeg viste igår, men fra hjertet var den bestemt.

Min madglade mand er absolut god i et køkken, men magelighedens ånd ringer ofte en pizza eller griber en pose clikmix efter en hård arbejdsdag, før der skal indspilles podcast eller dribles på stadion med vennerne.

Så bevidst om, at han er ved at dø af lykke over når der er reele hjemmelavede rester i køknet fra en af vores måltider, tænkte jeg at en fyldt fryser ville blive værdsat. Selv er jeg slet ikke typen, der ville ønske folk luskede rundt i mit hjem, men min kæreste var helt fjollet med ideen om, at jeg skulle passe planter og “du må bare være her alt det du vil!”, var hans sidste ord. Og efter 7 år, må jeg indrømme at det også føles som mit andet hjem.

Så jeg blandede en pose slik, tømte eget basislager og købte lidt småting, og indtog herrens lejlighed.
En time i køknet senere var 2×3 chili-tortillias, 2 hjemmelavede pizzaer og 2×2 kyllingebøf med flødeost i kartoffel/bacon/grøntfad produceret. Nemt og umådelig hyggeligt, med lydbog på højtaler og belønning i vente

For modsat jeg selv, har min kæreste både fjernsyn og et Appel-TV med alle tænkelige TV/film-tjenester. 
Så en støvsugning, plantevanding og tøjsammenlægning senere, dykkede jeg ned i de velkendte dyner med chili-con-carne rester og snold.

Største gave var dog modtagelsen, jeg modtog på sms, da jeg næste dag i aftenvagt, da han hjemvendte til en seddel om overraskelsen og resteslik på bordet. Ja, både den og de tusinde knus jeg fik, da jeg stod med uglet hår pg praktiske sko, efter job, gjorde mig glad helt nede i maven.



Hvad med jer? Gør I også i praktiske gaver? Eller får dem selv? 


Så er det i morgen..


.. at det hele starter. Pakkekalendershowet, som vi så nøjsomt og fornøjeligt har hygget os med, de sidste mange måneder. Nogle gange har pakkerne ligget næsten et år – og andre gange mangler man mange i november. Vi laver begge til vores kærester, og jeg også til vores mor. Ved ikke om det er så meget for modtagerens skyld. Jeg tror faktisk, at jeg gør for min egen. Der er lissom indprintet i min hjerne, hvergang jeg støder på noget, som tiltaler enten min mor eller min kæreste, scanner og vurderer min bevidsthed det – er det noget til pakkenkalenderen? 
Det gør også at der, som altid, er nogle dobbeltpakkede pakker i blandt. 
Vi får også pakkekalender – min står i køkkenet, klar til at sprede juleglæde og hygge hele december.

Jeg glæder mig allerede!

 – K