Et Popcorn Eventyr

I der følger med på instagram, har måske allerede set denne skønhed – men jeg er altså ikke helt færdig med at prale.

Selve blusen kan jeg ikke tage æren for, kun en del af designet, for selve udførslen har vores dygtige mor stået for. Hun er fast leverandør i familien af lækre tæpper, smørbløde håndklæder og rå designer-grydelapper med læderlukning, og jeg er i troen, at hun kan skabe, hvad hun vil.

Projektet startede med at jeg i tidernes morgen plagede om, om hun ikke ville strikke mig den meget populære popcornsweater (originalen) og da hun efter et par års jævnligt pres, meddelte hun at hun havde fået lyst til at lave tøj igen, og jeg greb chancen. Men som med Fanden og en lillefinger, fik jeg tusinde ideer, da jeg først fik nøglen til geniet.

Jeg ville gerne have 80’er pop inkorporeret og spurgte om man måske kunne lave en bred rib i bunden? Og på ærmerne?! Med guldglimmer, måske?

Hun mente det lige skulle tjekkes ud, og vi googlede garnfarver og snakkede undertoner. Jeg sprang fra rosa til mosgrøn til mint farvet. Alt lød pludselig flot, og inden besøget endte var vi stadig ikke nået frem til noget endeligt bud på garnfarve.

Herefter gik min mor på jagt i sin lokale biks og glimmer garn var der at få. Pludselig en formiddag, nogle dage efter, sendte hun smser fra garnbutikken i Aalborg, og jeg var ikke sen til at hoppe i bad og på cyklen. 21 minutter efter endt opkald stod jeg der, og måtte konstatere, hun havde fundet de bedste nuancer til glimmeret. Selvom jeg havde fået frit slag, endte jeg med at vælge det, hun havde lagt frem til min ankomst.

Men hende, der lavede meget af sit eget tøj netop i dette årti, tog så teten. For skulle vi lave den 80’er, så måttte der absolut også flagermus-ærmer på, indtil ribkanten ramte. Og rib i halsen! Dertil kom pufdelen, som jeg var meget hooked på. Der besluttede hun derfor, at lave midterdelen i opskriften på en XL, korte den hurtigt af og så påbegynde den tætsiddende rib – så ville den lave den bløde gigantiske puf på mig, der normalt bruger 36-38 i t-shirts, og er 173 cm høj.

Det lød alt sammen prægtigt, men kunne det lykkes, måtte tiden vise. Alt hun målte var mine underarme, så hun vidste hvormeget rib der skulle være der – alt andet blev på kyndigt øjemål.

Og det måtte det sige at være. Den passede simpelthen på sigtekornet, da ieg overtog den i onsdags. Og jeg er så glad for den.

Den er let som en fjer og varm som Sahara – og smuk, fremfor alt! Virkelig smuk.

Jeg er en heldig lopppe.

Overraskelser

I min opvækst har vi altid været meget priviligerede hvad angår gavegiveri.

Vi har også før berørt emnet, faktisk lige her  og her, fordi folk netop ofte misforstår forholdet til denne uhæmmede forkælelsestrang. Det handler nemlig ikke om gavens værdi eller om at købe hinandens kærlighed, tværtimod.

Både lillesøster E og K, samt vores kærester, får ofte en ting ud af det blå. Ikke fordi vi mangler, eller fordi de har Kongens mønt, men fordi vi ikke kan lade være. Akkurat ligesom at vi selv ofte tager guf med til kaffen, ser en creme der lige passer ind i vores fars skab, eller en lækker fairtraide juice, vores mor skal smage.

Denne tendens af lusket gaveregn, har endnu engang stået for skud, og i både stort og småt, har mine forældre nok engang fundet deres gavmilde side frem, af flere omgange.

De sidste par gange jeg har været i deres selskab er der på magisk vis sneget sig en lille (eller stor) ting ind, og jeg vil derfor vise det frem.

I de sidste par måneders løb, har jeg fået følgende foræringer, der alle rammer lige i hjertet.

… en flaske vin fra far, for stærke arme, til at bære sofa. Skægabens, naturligvis, ikke mine!

.. en fantastisk smuk cardigan på 70%, der røg op af hatten, ved et tilfældigt besøg i forrige uge. Vores mor havde købt en til sig selv, tog hjem, fortrød og tog ud næste dag og købte en til mig også.

.. en forårs-snerle da vi inviterede dem på søndagskaffe i juni, der nu blomstre uhæmmet.

.. rester af hjemmebagte flutes fra grillmaden til hygge på deres terasse, som blev brugt til frokost i det lille hjem.

.. en hvidgulds ring, der dukkede op i arve-rodet og fars families restesmykker, som kun jeg kunne passe, så jeg måtte få den. Ingen ved hvem den oprindeligt tilhøre, men det er ligemeget, den er smuk og passer perfekt.

.. en pose kaffe, kiks, ost og knækbrød, som far havde stykket sammen, så der er “lidt hyggeligt” til lageret.

Hvad med jer, er I også forkælede af jeres yndlings folk? I så fald, hvad har du så fået for nylig?

Pakkekalender #1


De sidste mange år, vi snakker 10-15 år, har jeg lavet kalenderpakker til vores mor. 
Kalenderpakker er noget helligt i vores familie. Vi er alle total besat af julen og alle dens traditioner, og øverst på listen står kalenderpakkerne. Vores mor (og far) laver til os tre søstre – og så laver hun en kæreste en til vores far. Vi  tre søstre laver derfor også til vores mænd. Vi kan simpelthen ikke lade være. 
Det er nemlig et privilegium, at få lov at lave til ens mor. Bliver jeg træt af tjansen en dag (som om), står der to søstre klar i kulissen klar til at lægge arm om, hvem der får lov at overtage.

Jeg køber ind til kalenderen i løbet af året. Der står 2 kasser i det sorte karlekammerskab, som jeg fylder op som tiden går, så jeg ikke skal stresse op til december. For det er, indrømmet, ikke altid lige sådan at finde på. Og så er det heller ikke decideret gratis, selvom nogle af pakkerne er ret budgetvenlige. Men når der skal købes 26 styks løber det alligvel op.

Vi får nemlig gaver hveranden dag, og den 24. – det er altid den bedste dag, for der sidder vi samlede og slår terninger om, hvem der skal pakke op først og sidst. Der er aldrig nogen der gider starte ballet. 

Så mine adventsindlæg, i år, bliver en oversigt over ugens kalenderpakker til min mor. Det kunne jo være, at I kunne bruge noget inspiration eller have lyst til at give mig noget. Efter så mange år er det lidt svært, at blive ved at være nytænkende. 


Året første gave er en glaskugle. Min forældre har samlet siden de var helt unge, så hver eneste gang, at vi er i udlandet er vi på udkig efter noget nyt. Denne gang fandt jeg en pladespiller. Min mor ønsker sig næsten en ægte en, og denne gave er endnu et forsøg på at drive hende i fordærv. 

Næste gave er lidt tøsede hyggeligheder. Mor har en svaghed for rabarber og lyserød. Præcis lissom mig. Den slags smitter åbenbart. Så strømper med glimmer og de fineste småkager falder forhåbentlig i god jord.

Har du fået nogle gode gaver i denne uge? Eller har du givet nogle? 

Kære julemand🎅🏻✍🏻


Med præcis en måned til jul, er det på tide både at indhente andres og udlevere egen ønskeseddel.
Min egen er stykket sammen for længst, og kilometerlang som altid, men jeg er også altid åben for, at gavegiverne selv må komme med overraskelser, som jeg slet ikke selv har tænkt på. 
Storesøster K og lillesøster E kom fx med det lækreste gavekort på fælles tøsetur og en rå, plante i patentglas, som var en af de fedeste gaver overhovedet.

Dog ér der ting, jeg allerhelst ikke så, der gemte sig under træet i år.
Så for nemhedens skyld, kommer hermed min anti-ønskeseddel for i år. Så er det næsten umuligt at gå galt i byen, tror jeg.

✍🏻🖕🏻✍🏻

Jeg ønsker mig altså ikké:
Bolig:
Livesize nøgenbillede af Poul Richard.
Noget som helst med Poul Pava.
Hoptimist med klaphat.
Udstoppet Mærsk Møller figur.

Gaderobe:
Fjerboa.
Mavetrøjer i alle afskygninger.
Bundløse trusser.

Personlig pleje:
Foundation i farve #orange tramp nr. 5
Blå mascara.
Kunstigt hår i uskøn clips-version.

Diverse:
Årsforbrug af kogt spagetti.
Nogen som helst former for kæledyr.
Forlovelsesring fra Claus Elming.

Hvad med dig? Hvad vil du gerne frabede dig, julemanden bringer ud i år?

Fejring #2 comming up.


Så blev det min tur, til at blive en gammel abe. Jeg elsker lakridspindene fra bridgeblanding, skal have en skud for panden i år, for at blive cool nok til at joine rockstjernernes Klub27 og min UngKonto i banken, har dens sidste år, med den titel. 
Man føler sig dog altid som en forventningsfuld og overforkælet 7 årig, når ens familie er så betænksom som vores. 

Ovenstående høst fra i onsdags består af både et tilskud til ny seng, en skål fra R.C, samt den fineste Louise Kragh ring fra vores forældre, fantastisk nørde-kreagrej fra lillesøster E, samt lidt dulleri og en tøsetur i byen af søde K. 
Så fine sager, som alle er lige mig.

Selve dagen idag, har jeg også set frem til – og en formiddag med kaffe, langt bad og læggen neglelak til høj musik er perfekt opvarmning til eftermiddagens startskud.
Mig og mit høje, skæggede vidunder, har nemlig hyggelige planer, og i dagens anledning tager han tilmed tidligt fri. Så inden længe sætter vi kurs mod Biocity, hvor vi 15.30 skal se Kingsmen II, hvorefter vi sætter kursen mod Klostertorvet til en flaske delevin, inden vi har bord på det altid skønne Bistro V kl. 19.45 til mere vin ink. noget lækkert på tallerkenen og stearinlys at spejle glasset i. 
Så er det ikke så slemt, at blive et år ældre. Overhovedet, faktisk. 

Håber I også får en skøn aften.

– A

Klokken 09:15


Jeg er fyldt 31 nu – det betyder åbenbart, at man får gaver. Også selvom man er sådan ægte voksen, og derfor tjener til både dagen og vejen. Overstående fik jeg foræret af familie, svigerfamilie og den pæne mand med skæg. 
Det er svært ikke, at være lidt begejstret, når alle sådan ligger sig i sele for at opfylde ens ønsker. 

Der var, som altid, porcelæn på ønskelisten. Denne gang var det flora-spisetallerkner. Dem har jeg ventet på længe, da det før kun har kunne fåes i en 6-pak, som slet ikke var min smag. Så nu skulle det være, og de er allerede prøvet af. Stor succes. Derudover fik jeg lidt tøserier i form af shampoo og et par øreringe. En kaffe kværn og den yndigste kaffe kunne det også blive til. Og sidste, men absolut ikke mindst, et par plader. Begge to nogle jeg har hørt til hudløshed, og som allerede har været en tur på den gamle rejsegrammofon. Der findes næsten ikke noget bedre. Var lige ved at gå i koma af fryd, da jeg så der var Dirty Dancing i den sidste gave. Vidste slet ikke, at jeg havde manglet den så meget. 

En ekstra ‘gave’, som der er blevet mig skænket, er et indre ur. Jeg er seriøst vågnet klokken 09:15 hver dag siden. Jeg vågner aldrig på faste klokkeslet, og står sjældent op ved den tid, da jeg arbejder om aftenen, og derfor er vågen det meste af natten. Er min tid som hardcore b-menneske mon forbi? 
Jeg håber det bare er et tilfælde, og at jeg er tilbage til normal inden længe – for jeg trænger sådan til noget søvn. 

 – K

Gaver fra hjertet #1 De hjemmelavede




Devisen om alt man giver, kommer tilbage til en selv, passer altså i nogen grad.
Min søde, hårdtarbejdende veninde (som jeg berettede om ‘Her), synes min mor nemlig fortjente en lille ting. Både fordi hun er dygtig og fordi hun er en meget god veninde, men også fordi vores mor elsker at have et nyt projekt mellem hænderne. Hun spurgte derfor mig, om hun kunne glæde hende med en form for tørklæde fra hendes hånd, som en lille bonus-kandidatgave.
Og velvidne om min venindes beskedne person og feminine stil, var jeg ikke i tvivl om, at det ville falde i god jord. Især fordi vores sirlige mor, naturligvis bladrede hendes facebook igennem for at matche nuancer og garnmønster, der passede netop til hendes farver. 

Så det var med stor glæde og forventning, jeg i fredags kunne overrække hende ovenstående kreation fra min mor. Ganske rigtigt blev hun nemlig både rørt og glad, og det var så fornem en opgave at være mellemled i denne betænksomme tanke. 

Jeg er altså heldig, at have så gode folk i mit liv.

– A