Noget om bar røv og rejsetips der søges.



I onsdags, påbegyndte jeg min første omgang tøjvask, siden 22 april. No shit, fandt strømper i kurven der kunne dateres tilbage dertil; netop fordi jeg ved, jeg havde dem på d. 23. Ikke så sært, at begge kurve havde kastet op, og jeg havde vasket trusser op i hånden i en uges tid. Mon man nogensinde bliver rigtig voksen? Kan hvertfald ikke vænne mig til, at der er flyttet så mange unge mennesker til, som benytter vaskekælderen. Og forstår sig på at booke den! Det var meget bedre i de gode gamle dage, hvor de morgenfriske pensionister herskede og kun brugte den om formiddagen.

Så idag tager jeg de sidste vaske. For kunne først få vasketid igen idag – og ikke meget man når, når man først må sætte det over fra kl. 13. Og skal møde kl. 15.
Men det ser ud til jeg når i bund idag, inden job. Thank god.
Jeg tror nemlig ikke, man må gå i bar røv i Barcelona. Og der sidder jeg. Om 5 fåkkin’ dage! Ih, det er SÅ vildt. Kan slet ikke forstå det, men hold op jeg glæder mig.

Så hurra hurra, jeg når vist det hele. De næste par dage er nemlig spækket op med frokostbesøg, cafedate, en håndfuld aftenvagter og en tøse-teatertur efter formiddagsjob. Nårh ja, og rengøring og pakning.

Det er skønt, er det!

Og i øvrigt, på falderebet: Alle alle alle Barcelona-tips modtages med kyshånd.

– A

Bagud fra sidste søndag – et luksusproblem med konsekvenser.

Kit bloggede om det i sidste uge, og nu er det min tur. Jeg er nemlig bagud. Bagud med hvad, spørger du? Pausetid. Husholdningen. Køleskabsopfyldningen. Den slags.
Startede ud med de gode intentioner i søndags med tøjvasken. Men eh, da jeg fandt ud af jeg kunne score et lift til søndagshygge hos Mor og Far – ja så endte 3 vaske rent tøj i en bunke. Og der er det stadig. Ligesom brevet fra el-selskabet og biblioteksbøden på bordet.
Og har måtte sige nej til både kaffe-tilbud fra veninde og end ikke Kit og jeg har kunne matche en dag.

..Hvorfor?
Jo, ser du:
Mandag startede ud med, at jeg var overnattet hos min kæreste efter søndagsvisitet. Og hans dyner er rare. Så nåede lige akkurat hjem til at snuppe noget madpakkeværk fra frost, og cykle på job 15-23.
Tirsdag sov jeg længe. Kvart i tolv ringede far. Så nåede lige at lynsvinge støvsugeren og hente et glas asier. Han kom nemlig til frokost, og det var skønt som altid. Dette blev efterfulgt af en time til at rydde af, og klargøre min PC inden min kæreste fik fri – for så gik turen til Aabybro for at aflevere svinet til reperation. Og dernæst bød han på besøgshyggeri, gryderet og “Home”. Og JA var mit svar.
Onsdag startede ud med en gang artikelskrivning, efterfulgt af en jobsamtale på 1,5 time som resulterede i et ja fra begges side. Endnu et tilkaldevikar-bureau til at supplere de andre; her i psykiatrien. Ikke værst. Men grundet den udtrukne tid, havde jeg kun tid til et kvik-indkøb af kusine-gave i Føtex – for havde en herlig tøsedate med min lillesøster. Og vips, blev klokken 22.30, før jeg var hjemme.
Torsdag stod jeg op kl. 11, tog 4 timers formiddags-job, som blev efterfulgt af en skøn datenight. Hvem er ikke til fri Netflix, lækker mad, massagegavekort og dovenskab? Forkælet er ikke det værste, man kan være.
Fredag morgen blev derfor brugt på endnu en hjemtur i det gode vejr, efter madpakke og rent tøj. Bare lige tidsnok til at nå et smut ved doktormanden med forsinket bus, direkte efterfulgt af en aftenvagt.
Og så blev det lørdag. Og da jeg vågnede op til en sms-aflysning af min vagt, blev jeg næsten helt glad. Og tog jeg mig god tid, da manden jeg havde en internet-handel med dukkede op, kl 13. Han havde nemlig “osse en ergoterapøjdt” – og pludselig havde vi snakket i en halv time. Hvilket var fint… udover jeg så i mellemtiden var jeg ringet op fra job. Og pludselig havde jeg en 15-23-vagt alligevel. Og travlt. En tur på apoteket efter p-piller nåede jeg dog, og efterlod rod efter morgenmaden.. og uindpakket gave på køkkenbordet, til fødselsdagen i formiddags.
Idag! Søndag! Så må sidste søndags gode intentioner altså i spil. Og jeg må få liiidt styr på alt. For hygget mig, moret mig og slappet af osv, deeeet har jeg vist nået.
Og efter en skøn, hyggelig og sladder-fyldt damefødselsdag (med indpakket gave OG Kit’s selskab), er jeg hjemme i Roligheden. Med støvet gulv, ubetalte regninger og giga vasketøjs-net – men med et nyfyldt køleskab, trods alt. For snuppede lige en rundtur i parken og Rema1000 på vej hjem,
Men – på trods af, at jeg er bagud, snupper altså liiige en chiller, inden jeg går igang. 
Kaffe, bloglæsning og marcipanbrød – here I come.

Lidt om en Endagstur af den bedste slags (ideer til næste søges)









Sidste weekend bød på en skøn endagstur til Flensburg, med alt hvad det indebærer. Det er helt vildt, så meget energi og hyggeri, man kan få ud af 24 timer, når stikket er trukket ud og hverdagssysler sat på hold. Pause sgu! 
Bare den lange køretur, giver mig ferieassociationer til familieferie i 90erne, med tætpakket bagagerum, hvad-sang-kan-vi-alle-lide-musikvalg, ruteplan, lakridser imellem sæderne og forventningsglæde.

Med afblæst snestorm, var heldet på vores side. Heldigvis! 
Så  vi fik gået den obligatoriske havnetur, spiste ‘See-laksfishpanf med bacon-bratzkartofln und senfsauce’ på favoritcafeen, kigget i den store legetøjsbutik på Strøget og naturligvis tømt Fleeggaard for alt godt, dumt og billigt. 
Alt for hyggeligt, afslappende og skønt med en lille ferieboble, synes jeg. Så flere af dem! Allerede på hjemturen, aftalte vi endnu en i ren eufori. 

Så et Århus-visit venter i næste måned, og jeg glæder mig. Det er altid så hyggeligt, og særligt Den Gamle By, Marselisborg og AroS er et hit. 
Menmemen. Har du nogle gode ideer til (evt.) gratis glæder/gode cafeer, som vi måske endnu ikke har prøvet? Eller bare en idé til billige udflugtsmål, ikke alt for langt væk fra Aalborg? Bring it!

Hvor lang tid tager det at lede? Pas!

Imorgen skal jeg til Tyskland. Skidehyggeligt, planlagt for længe siden og vi glæææder os til roadtrip.
Vi skal huske snolder, at lave playliste og huskesedlen med grænsevare.
Og pas. Ingen problem. Det har jeg. Det brugte jeg nemlig som ID, da jeg hentede en gave for min far, på posthuset i november. Aaall fine.
Så det var jo bare lige at finde det frem i dag, ikke? Så vi bare skulle hygge og glæde os. Bare lægge det frem på køkkenbordet, lige til at vippe i tasken i morgen. Fra det sædvanlige sted, ved du nok. Hvor det altid er.
Nå ikke?
Fårk! Med argh på. 
Efter MANGE timer, kan jeg fortælle at det altså ikké lå: 
.. I skuffen, hvor det altid er. Var nu kun gammelt pas, under servietterne og ved siden af p-pillelageret. 
.. I nogle af de andre skuffer i køknet. Eller skabene. 
.. I de 6 metalkasser med lige dele rod, ansættelsespapirer, bøger fra ergoterapeutskolen, sedler fra gymnasiedagene med perverterede dyr, limstifter, min folkeskolevenindes fysiknoter fra 9. (?), tegnegrej og et gemt og glemt førstehjælpskursusdiplom.
.. I det kæmpe skab i gangen med bla. gavepapir, bøger, go-cards, støvsuger, pantflasker og jeg-går-ned-genbrug-med-imorgen-skrammelposer.. som ooogså blev tømt. 
.. I nogle som helst jakker, tasker eller plastposer, der kunne være brugt til førnævnte Posthustur.
.. I tøjkommoden, på fald-ud-af-lommen måden.
.. I nogle af købmandsdiskmøblet i stuen. Trods hele 17 skuffer at kiiiigge i. Næhnej. Heller ikke nede i de 5 stk med dvder, som blev taget op.
.. Bag sengen.
.. I rejsekuffert 1 og 2 under sengen.
.. I køleskabet.. Eller fryseren (desperat efterhånden).
..
MEN…
.. 

Bag komfuret! Det siger jeg jer, det er et perfekt sted, at opbevare sådanne sager kan I tro. Støvede bliver de; men i sikkerhed, det er de!
#JegErIdiot
#MenSkalDaAfstedIMorgen
#SendEnVærge

Anbefalinger søges – tøsebogs-korrespondancer, ja tak!

Jeg kan ligeså godt indrømme først som sidst, at jeg er en total sucker for tøsebøger. Og på det seneste har jeg (temmelig sent) fået smag for den social-realistiske slags. Lidt ligesom, at jeg før har klappet i hænderne over fx. Julia Lahme’s romaner og Anette Fuhrmann’s ærlige “Længsler og Leverpostej”. 

Men på det seneste, er jeg faldet over flere “tøse-korrespondence”-bøger – hvor hverdagsliv, fjol, alvor, mænd og børn vendes. På den pinlige, sjove, sørgelige, hyggelige jeg-er-et-rigtigt-menneske-og-nøj-det-kan-være-en-mundfuld-måde. Gerne med en eller flere modspillende parter. Og det er altså elstra skægt, at følge med i to eller flere individers liv, og opleve andres respons derpå. Det er jo som at være fluen på væggen til en venindedate, man gerne ville deltage i (.. helt uden selv at skulle dele ud af ens kiksede liv. Perfekt!)

Så derfor har jeg støvsuget mine e-bog-apps og der efter læst, alt  jeg kunne finde, og præsentere her for jer mine tre favoritter:


Men! Som sagt, er jeg jo lidt sent ude, hvad angår denne fascination – og disse bøger jo ikke er af helt ny karakter. Så hvis du sidder derude, og har bud på andre bøger i samme genre, så smid endelig en kommentar!

Orange is the New Black? En bogorms vej til point på trend-kontoen.



Det er ikke nemt både at være ligedele uinteresseret, uimponeret og en kende distræt, i den moderne verden. For det er jeg – hvertfald på nogle områder.
Men i disse tilfælde, så er det ekstra godt, vi har en 19 årig lillesøster. Jeg er nemlig tit voldsomt bagud, hvad angår alt hvad der er hipt, smart, moderne og bør tales om i køen i Netto. Og i søndags blev jeg bevidst om det, nok engang.

Denne gang faldt emnet på TV-serier (af hvad jeg ikke lige gør i), og jeg burde åbenbart have hørt om Orange is the New Black. Shame on me, åbenbart. Det var lidt et flashback til min venindedate i sidste måned, hvor hun var forfærdet over jeg ikke vidste hvem ”ham den lækre fra Games Of Thrones” er – hvad det end måtte være.
Men til sagen: Orange is The New Black buuuurde jeg altså kende til. Men nej. Så jeg blev klogere og steg i coolness på rekordtid. Skide smart!
Serien er åbenbart en semi-autentisk afbildning, af en ung kvindes oplevelse i kvindefængsel – skildret fra den humoristiske vinkel. Så efter fruens kyndige referat af hele sæson 1, trailer-klip og sjove anektdoter, måtte jeg indrømme det lød ganske underholdende.

Jeg ved dog med mig selv, at 50 minutters engagement i hvert afsnit, ikke lige bliver mig – men så skete det magiske. Hun fortalte nemlig, at skaberen og hovedpersonen i første omgang faktisk havde udgivet en bog, som serien så blev baseret på. Se dét er jo fremragende nyheder, for læsenørden her!
Så den vil jeg give mig i kast med, når jeg er færdig med mit Eragon-marathon. Bogen ligger nemlig frit tilgængeligt på Mofibo, så det er ingen sag.

Så nu er spørgsmålet: Kender I bogen, jer der har set showet – og er den ligeså god som serien?

Jeg glæder mig hvertfald til at kunne snakke med, og være hip to the game.. altså.. hvis jeg skulle blive spurgt.

Ferie-tips, cafe-anbefalinger, udflugtsmål – hit med dem!

.. For på tirsdag, skal jeg sparke årets sommerferietur til Göteborg igang. Og ih, jeg glæder mig. Har de sidste uger set frem til afslapning, drømt om traditionelle kjöttbollar med sovs og tyttebær, udtalt alle ord i Ikea med tyk dialekt og haft Pippi Langstrømpe på hjernen
Men hvad skal vi se? Hvor skal vi spise? Og shoppe?
Det eneste der er helt fastlagt er, at børnebogsfantatiker (nørd, legebarn, dagdrømmer (freak) – kært barn har mange navne) aka mig, har nedlagt veto og vil i Alfons Åberg land. 
Ellers har vi bla. talt om kanalrundfart, naturisk/geologisk museum, søfarts-huset, botanisk have og Volvo udstillingsfabrikken – men kom endelig, eeeendelig med foreslag!
Go go go! 

Design vs. DisneyMutant quiz – hjælp!

Vores boligtossede forældre, er som altid fristet af noget lækkert design, som de overvejer at forskønne vores allerede fine barndomshjem med. 

For tiden kredser drømmene bla. om pelikanstolen, og mig og Kit er med i fælles-debatten på sms, når der bølgerne går højt.

Dog viste det sig, at både mor og jeg synes at netop denne stol har et touch af mutant over sig, – nærmere betegnet den pukkelryggede Quasimodo. På den fede måde! Man kunne kaldet det: Godt håndværk, men smed en snert af bedårende kromosomfejl?


Eller, er det bare os?

Com’ on, kan I ikke se det? .. Eller er vi bare sindssyge?

Tre tøsehits part 2!

Det er altså mit liv – Sinaed Moriarty. 
Længsler og leverpostej – Annamette Fuhrmann. 
Fra pæn pige til Powerprinsesse – Lone Rasmussen.

Som jeg før har gjort, kommer her mit bud på en gang bog-anbefalinger (bla. her). Chicklit er og forbliver en af mine favorit-kategorier. For modsat serie-typen, (der slår hjernen fra med en omgang Girls, Games of Trones (eller hvad det nu hedder?)) efter en lang dag, så slår jeg dem fra med en bog i stedet.

Førstnævnte bog fik mig til at klappe i hænderne af begejstring – sådan virkelig! Ja, hvis du ikke kender Sinead, så kom igang, hvertfald hvis du ligesom jeg er Marian Keyes-fan. For hun får kamp til stregen her – og det troede jeg ikke kunne ske, da hun er min ubetridte yndling. 
Sinead er nemlig meget lig Marian, en vanvittig god historiefortæller – her også tilsat irsk charme, riglig sarkasme og et meget familie-prægede tema. Det må være det, der forfører mig.

Annamette Fuhrmanns bog er god. På den ærlige måde. Selvbiografisk, sjov og hård. Lidt ala Julia Lahme’s bøger, I ved; der er ikke lagt fingre i mellem. Det er et nu godt indblik i en almen persons hverdag, hvor der både er surt og sødt.

Sidstnævnte bog, er faktisk ikke en jeg nok selv havde valgt. Men da jeg anbefalede “Længsler og Leverpostej” til en veninde, fik jeg “Power prinsessen” med hjem som bytter. Og den var faktisk meget forfriskende – lige i det kækkeste og en kende selvhjælpspræget, men det er jo også ind i mellem skægt at læse noget nyt. Og hun ér sgu sød, hende Lone.

Har du en anbefaling til mig, så smid den endelig!

Rejsetips søges – "Turen går til Paris"


.. Med kun 22 dage til afgang mod Paris, efterlyser jeg rejsetips fra alle jer søde læsere. Jeg blev overrasket med en forlænget weekend dertil i julegave, og nu er det sgu snart nu. Og jeg siger jer: KÆFT jeg glæder mig. For at være ærlig, kan jeg ikke helt forstå, jeg skal afsted.
Min medrejser og jeg, har skruet forventningerne ned ihht. at skulle nå en masse. Vi har derfor pt. planer om en endagstur til Disney-land, en tur på Notre Dame og en sejltur på Seinen, som max. Ellers skal der bare shoppes, hygges, gloes på mennesker i gadebilledet og spises lækker, lækker mad.
Men hvor finder vi det lækre mad, den gode vin og byens bedste beuf bourgione til rimelige penge? Og er der noget, vi bare burde smage/prøve/se/opleve nu vi er der? 

Vi har jo lagt luft ind i skemaet, netop så vi kan overraskes af hvad byen byder på, så tips modtages gerne. Vi bor i Marais området, og er både fan af historiske ting, teater, mad og kunst.

Så sig eeeeeeeendelig frem, hvis I har noget i ærmet?