Da jeg pludselig kunne mærke, at jeg virkelig trænger til ferie

Jeg er ikke verdens mest nederen menneske. Jeg er bare virkelig ikke god om morgenen. Du kan spørge alle der kender mig – jeg er berømt og berygtet for at være en smuuule morgensur, eller om morgenstille, som jeg kalder det.

Så da jeg lavede mig en kop kaffe, og stilede mod min altan, havde jeg et mål for øje. At vågnede op til lyden af fuglesang og vinden der bruser igennem de omkring liggende træer. Det er min morgenrutine, så snart vejret er til det og det giver en genial start på dagen.

Jeg når lige at få sat mig til rette, drukket en mundfuld kaffe og læst den første sætning i min bog.

“Kørte med halsbrækkende fart og med en følelse, som om jeg havde skulle dø, igennem grå, regnvåde London til Magda”

Jeg læser Bridget Jones igen – utrolig jeg aldrig bliver træt af den bog.

Nå, sidespring nok. Der kom de så, den mest bedårende lille familie på 5 – med 2 skateboards, et par rulleskøjter, en løbecykel og en kæmpe madkurv. De skulle selvfølgelig slå lejr lige ud for min altan. Der er nemlig noget rigtig smadret gammel asfalt i en lille firkant – et perfekt sted, at lærer sine børn om alt fra rulleskøjter til skateboard, vil nogen mene.

Så der sad jeg – forstyrret i mere end en forstand og mere morgensur end vanligt. Jeg blev ganske enkelt irriteret over, at den glade familie nød deres formiddag i solskinnet. “Det her er simpelthen for pinligt”, sagde jeg til mig selv. Jeg bryder mig bestemt ikke om mennesker, der bosætter sig i byen, i en boligblok, og klager om at der bor andre mennesker.

Så jeg hev mig selv hårdt i ørerne og tvang et lille smil frem. Det virkede ikke lige med det første, men da jeg kom i tanke om, at jeg går til 12 dages ferie(!!) i aften, klokken 23, faldt det hele på plads. Børnenehvinene, mit myggestik, plastikhjulene der skurer mod den slidte asfalt, den kolde kaffe i min kop – alt blev med et trylleslag mere end okay, for i aften får jeg ferie, og det er åbenbart mere tiltrængt end jeg aner.

Advertisements

Kom maj, du søde milde.

.. kan I huske den?

Som friskole elev har jeg fra børnehaveklassen og til og med 9., sunget to morgensange hver eneste hverdagsmorgen i alle 10 år – og ved denne tid, var man stensikker på, at den her kom på tavlen en gang eller to.

Maj er ofte den måned, jeg glæder mig mest til. Hvertfald i mit voksenliv. Udover juledagene, er det helt fantastisk at opleve sæson-skiftet, som jeg synes finder sted tydeligst her, og ikke i marts, der ofte snyder. Nej, maj, det dur! Foråret har fået tid til at starte op, og selv år med sne til april og en regnfuld sommer som forrige år, er maj gået fri og helliget til grønne blade og solskinsfregner. Altså, hvertfald meget af tiden.

Dertil har jeg også de seneste år, lagt årets kærestetur netop her, og denne maj er ingen undtagelse. Og herudover, er der også allerede andre hyggelige ting, i stort og småt, jeg ser frem til allerede nu.

 

I maj vil jeg:

.. traditionen tro, se et rødt flag smælde d. 1 og drikke vin i Kildeparken med K.

.. lufte mine tre nye sommerkjoler, jeg købte på bud her i ugen.

.. teste Cafe Ministeriets nye brunch-kort i den kommende uge, med søde E.

.. tage på miniferie til Odense og se Herge’s Tintin udstilling ink. Filmforedrag og gå på opdagelse nye steder.

.. bruge tid på altanen. Og prøve de nye dartskive!

.. fejre min gamle studievenindes aflevering af ansøgning på onsdag.

.. invitere min søde kæreste ud på rødvinsdate i månedens tredje uge.

.. forny mit netop udløbede årskort og tage i Zoo, bla. d. 5 med svigerfamilien til frokost og dyrefodring.

.. Tage med K på tøsedate d. 12 og være fine i tøjet og grimme i munden.

.. spise to-mad i Østre anlæg og drikke iskaffe på havnen.

.. nyde Paris for fuld hammer i fire fantastiske døgn fra d. 26. – og Disneyland ikke mindst!

.. fejre min kusine og fætter’s 18/20 års med familiehygge og brunchbuffet d. 20.

.. invitere mig selv på kaffe i mine forældres drivhus-orangeri.

.. få verdens bedste eksil-jyde hjem til hyggeaften med teatertur og lækker mad fredag d. 18.

Hvad med dig? Nogle rare planer, ideer eller mål i sigte?

Drømmeri

IMG_0591

Jeg har det med at romantisere ting. Jeg er en dagdrømmer uden lige. Hvis jeg ikke koncentrerer mig sådan ordenligt, er min hjerne altid på vej hen ad et sidespor.

Da jeg gik hjem her til aften, igennem rimtågen, på de glatte fortorv mod min lejlighed, fløj tankerne afsted.
Min hjerne vil have sommer – og det kan kun gå for langsomt. Jeg brygger på storslåede fantasier om græs mellem tæerne, morgenkaffe på altanen, min mors drivhus, lyse nætter og hvor mange øl jeg skal drikke med alle mine mennesker. Jeg kan næsten fornemme lyset mod min øjelåg, hvis jeg blinker lidt for længe. Dufte det nyslåede græs og den varme asfalt.
Når tiden kommer skal jeg bare slappe af, og nyde at nu er lyset og varmen der endelig.

I min overdrevne romantisering er der intet negativt. Jeg kan faktisk ikke huske en eneste regnvejrsdag, ikke en eneste dårlig sommer. Jeg mindes ikke, at have klaget over varmen, søvnløse nætter eller et eneste skænderi. Og gudsklov for det. Det er nu dejligt med et lille frikvarter fra virkeligheden – og evnen til at glæde sig til noget, som muligvis aldrig kommer. For når det bliver vinter igen næste gang, har jeg alligevel kun de gode minder i gemmebogen.

Et marathon af en slags

Vi har glædet os længe. Vi har haft planen klar i næsten et år. Det er efterhånden ved at være tradition. De sidste 3 år har min skæggede mandeven inviteret mig til præmiere på det nyeste ‘Star Wars’-film.
I dag skal slaget endnu engang stå. Det vel egentlig ikke helt den ægte præmiere, men det er godt nok til os.
Man kan selvfølgelig ikke med uforberedt op til sådan en biograftur, så vi har afsat hele dagen til projektet. Faktisk tyvstartede vi allerede igår aftes. Ellers skulle vi have været op en del før daggry. Vi skal se alle filmene. Ikke at vi ikke blænder op for dem ofte, for det gør vi. Det er vel en form for go-to-film for os. For det er jo altid hyggeligt, når teksten ruller frem på skærmen og den dramatisk musik går igang.
Så nu er der ‘Star Wars’-marathon på 4. sal – og jeg har tænkt mig at hænge i. Det er trods alt nok den eneste form for marathon, der er chance for at jeg gennefører. Særligt taget i betragtning af, at jeg nok kan drikke en flaske vin en helt del hurtigere end jeg kan løbe 2 kilometer.
Nu vil jeg læne mig tilbage i den bløde grå sofa, og forsøge at få firkantede øjne.
God fredag – and may the force be with you.

Mine tips: Dette års fire jule-forestillinger.

Noget af det bedste jeg ved, er at  komme ud og blive luftet og få en oplevelse, der går udover scenekanten. Hele året rundt er opsøger jeg gerne diverse kulturelle events, museer eller shows, og i december er der ingen grænser for, hvad der frister.

Derfor repræsentere jeg hermed for inspirations skyld mine udflugtsplaner, indenfor revy, biograf, impro comedy og teater i juledagene.




Impro-teater
For to år siden oplevede jeg for første gang teatergruppen Ej Blot Til Lyst på en tilfældig kærestetur til Århus. Vi vidste ikke helt hvad vi gik ind til, men resulatet blev at jeg – seriøst hulkende af grin – måtte vaske min møjsommeligt pænt lagte sminke af, på teatertoilettet, da den var flygtet fra mine øjne til mine kinder.
Så da vi nu er på juletur til byen igen, kan jeg ikke andet end at glæde mig, til et forhåbentlig glædeligt gensyn med banden. 



Biograf
Marvel såvel som DC comics film, er evig fast tradition her og de skal ses i biografen. Den nye Justice Leauge blev derfor et oplagt valg, til min kærestes fødselsdag d. 1., og kan varmt anbefales. Der er fuld allan på action og effekter, Lynet er fantastisk kikset (og lige tilpas socialt handicappet til det er morsomt), Wonderwoman den vildeste damefrækkert og skurken ondere end ond.


Revy
Denne revygruppr er ukendt land for mig, men navnet fænger og elsker at støtte op om lokale forestillinger. Det Hem’li er altid gode til at stable noget fedt på benene, og har både set Den Eneste Ene musical, stykket Charlie Papa Hotel, Aalborg Studenter revy og en håndfuld andre succesfulde forestillinger i år derinde. Det skal nok blive godt, særligt når selskabet er Lillesøster E. 


Teater
Siden 2011, har min kæreste og jeg fast set årets jule-familieforestilling på Aalborg Teater, inden vi skilles for at tage på “juleferie” hos familien. Det første år stod den på “Vinden i piletræerne”, og i år står den på “Rockulven”. Fælles for alle årene er nemlig anmeldere der klapper i hænderne og uddeler 5-6 stjerner, og det er også tilfældet i denne omgang. Så vi glæder os til at runde af med deres sidste forestilling d. 22/12., akkurat som vi plejer. 

⭐️

Hvad med jer? Har I noget spændende på programmet?

Odenseferie #2: Magi, osteomelet og genbesøgs-planer.








Uundgåeligt endnu et billedetungt indlæg fra Odense-turen, nu hvor dag 2 bestod af en eksplosion af vanvittigt opfindsomme, smukke og sjove indslag. 
Vi fik både besøgt de mange workshops, hvor de engagerede eventmagere fik ungerne helt kulrede som var det første dag på Hogwarts. Ville have elsket det som barn, tror jeg. Dertil så vi også Diagonal-strædet i fuld flor, fik fortællinger i Klosterkirken og læste op på racerne i Ugleriet. Finest var dog Brandts museum, der var komplet forvandet fra det formelle og kunstneriske museum vi oplevede dagen inden (læs her), til en eventyrlig verden, der nu bød på Hagrid’s hytte, Noberta’s grotte og Nutte Truttes Thesalon. Det var så gennemført – og det faktum at Den Fede Dame styrtede rundt og bad alle om kodeord, var et fantastisk kaos-touch. 

Som afsluttende element, spiste vi et lækkert måltid på Froggys, inden vi satte kursen mod Aalborg. Så mens vi glædede os over at regnen først begyndte, da vi ramte motorvejen, fik vi hygget og fordøjet de mange indtryk på turen hjem. Selvfølgelig til Harry Potter marathon på skærmen og natmad, for nørderi-lykken ville ingen ende få. Komplet fjollet og ualmindelig hyggelig afslutning på det hele. 

Jeg må godt nok sige, at festivalen virkelig op til vores forventninger – sikke et kæmpe arbejde, de har stablet på benene. Det var godt nok en skæg oplevelse. Vi kommer gerne igen næste år. Og næste år igen.




Hvis jeg gik på Hogwarts..






Ville jeg med garanti:

✨✨✨

..kigge efter Hermione ved enhver anledning.

.. forsøge at sende en skråler til Mugglerland kl. 6 om morgenen til K, bare for at drille. 

.. smugle skarpe sager fra Det Glade Vildsvin og drikke det i den forbudte skov med Weasley-tvillingerne før skolefesterne.

.. gøre det til et mål at udfordre Storsalens selvopfyldende fade med kyllingelår. Så må vi se om Husalferne i køknet kan følge med, eller om de skylder en ingefærøl når de 7 år er omme.

.. håbe Ron Weasley inviterede mig med til juleballet.

.. aldrig blive optaget på Quddich holdet.

.. ville elske Besværgelser og Magiens Historie, og pjække fra Magiske dyrs pasning og pleje, og med garanti græde hysterisk af frygt på hippogrifdag.

.. miste min tryllestav og knække den et par gange om året på Iphone-manér.

.. lave Dobby en sokke-pakkekalender til jul med 24 umatchende af slagsen.

.. elske at lære den der “vand til vin besværgelse” som Jesus lærte, da han gik der. 

✨✨✨

Hvad med dig?