Da jeg pludselig kunne mærke, at jeg virkelig trænger til ferie

Jeg er ikke verdens mest nederen menneske. Jeg er bare virkelig ikke god om morgenen. Du kan spørge alle der kender mig – jeg er berømt og berygtet for at være en smuuule morgensur, eller om morgenstille, som jeg kalder det.

Så da jeg lavede mig en kop kaffe, og stilede mod min altan, havde jeg et mål for øje. At vågnede op til lyden af fuglesang og vinden der bruser igennem de omkring liggende træer. Det er min morgenrutine, så snart vejret er til det og det giver en genial start på dagen.

Jeg når lige at få sat mig til rette, drukket en mundfuld kaffe og læst den første sætning i min bog.

“Kørte med halsbrækkende fart og med en følelse, som om jeg havde skulle dø, igennem grå, regnvåde London til Magda”

Jeg læser Bridget Jones igen – utrolig jeg aldrig bliver træt af den bog.

Nå, sidespring nok. Der kom de så, den mest bedårende lille familie på 5 – med 2 skateboards, et par rulleskøjter, en løbecykel og en kæmpe madkurv. De skulle selvfølgelig slå lejr lige ud for min altan. Der er nemlig noget rigtig smadret gammel asfalt i en lille firkant – et perfekt sted, at lærer sine børn om alt fra rulleskøjter til skateboard, vil nogen mene.

Så der sad jeg – forstyrret i mere end en forstand og mere morgensur end vanligt. Jeg blev ganske enkelt irriteret over, at den glade familie nød deres formiddag i solskinnet. “Det her er simpelthen for pinligt”, sagde jeg til mig selv. Jeg bryder mig bestemt ikke om mennesker, der bosætter sig i byen, i en boligblok, og klager om at der bor andre mennesker.

Så jeg hev mig selv hårdt i ørerne og tvang et lille smil frem. Det virkede ikke lige med det første, men da jeg kom i tanke om, at jeg går til 12 dages ferie(!!) i aften, klokken 23, faldt det hele på plads. Børnenehvinene, mit myggestik, plastikhjulene der skurer mod den slidte asfalt, den kolde kaffe i min kop – alt blev med et trylleslag mere end okay, for i aften får jeg ferie, og det er åbenbart mere tiltrængt end jeg aner.

Advertisements

Afbræk

Jeg har brugt den sidste uge på at ligge i fosterstilling. Jeg har vundet i influenza-lotteriet endnu engang. Det er faktisk kun en måned siden jeg sidst var nedlagt. Det ligner mig sket ikke. Jeg plejer ikke sådan, at gå og skrante, men denne gang har jeg været hårdt ramt. Kan ikke mindes, at have haft feber på sådan et niveau, mens jeg har været voksen. Og gudskelov for det. Jeg egner mig ganske enkelt ikke til det – som om, at der er nogen som gør.

Fordelen ved at være så syg er, at jeg slet ikke har haft tid til, at være plaget af min sædvanligt dårlige samvittighed. Når jeg endelig er sygemeldt jeg er nemlig altid ved at gå til, af dårlig samvittighed – som om jeg på en eller anden måde er uundværlig på mit job, hvilket alle og enhver jo ved er løgn. Det er der jo heldigvis ingen der er. Det betyder så også at jeg har lovet mig selv, at jeg bliver hjemme til jeg er ægte rask denne gang, og ikke bare til jeg kan stå oprejse, hvis jeg er dopet. Det kan kollegaer, de svækkede borgere og jeg selv egentlig ikke være tjent med. Blev der sagt.

IMG_0479 2.jpg

Nå, men jeg vil egentlig bare fortælle, at jeg og vores dejlige veninde tog et lille afbræk fra verden for et par dage siden. Vi kunne låne en bil, og jeg havde et gavekort til en overnatning.
Før vi får set os om, er hun mor til to, så vi nød lidt ekstra kvalitetstid, bare os to. Det er jo ikke altid nemt med job, børn, hjem, kærester osv.

IMG_0452

Vi er nemlig den type veninder, som ikke kan få nok af hinandens selskab. Det er ikke sjældent, at klokken bliver efter 2, når vi mødes til en kop aftenskaffe. Selv da vi boede sammen – for efterhånden 12-13 år siden, var et par timers snak aldrig nok. Den gang var det dog lidt mere ligegyldigt, hvad tid vi kom i seng, da forpligtelserne i vores liv var ret ubetydelige sammenlignet med nu.

IMG_0458.jpg

Vi ankom til Grenaa først på eftermiddagen. Hvor vi slenterede rundt i gågaden til vi fandt noget smeltet ost, som kunne udgøre vores frokost. Efterfølgende var det tid til, at tjekke ind. Hotellet var ganske gammeldags, duftede af svømmehal og der var gratis te og kaffe i ankomsthallen. Vi blev vist til vores værelse. Der ventede en gigantisk seng – blød som smør, og med pyntepuder af mørkerødt satin. Hvilken fryd.
Vi var heldigvis enig om et lille hvil – smeltet ost og køretur kræver lidt kræfter, jo.

IMG_0471.jpg

Efter et par timer under dynenerne blev vi enige om, at vi ikke gad ud og spise vores aftensmad. Så vi trawlede internettet for take-out. Vi endte med at hente noget thaimad og cola fra Netto. Det ville jo være dumt ikke at udnytte, at vi havde en bil ved hånden.

Efter rovet var i hus fandt vi tøsefilm på tv’et og satte os til rette under dynerne.
Det var en perfekt afslutning på en afslappet dag. Vi nødt til fuldeste, at vi ikke skulle hver til sit og kunne snakke os i søvn.

Morgenmaden blev indtaget på hotellet, før det var tid til, at vænne næsen mod Aalborg igen. Tænk, at et døgn kan gå så hurtigt, i så langsomt et tempo. Det er en fornøjelse uden lige, og jeg håber vi får chancen for, at komme afsted igen engang.

Idiot i solskin


Jeg er nok næppe den hurtigste knallert havnen. Jeg skal vist være glad, hvis jeg skal svinge mig op på et 4-tal, når det kommer til det der med voksenfornuft, sunde sengetider og evne til at afslå enten rødvin eller lakrids. Til gengæld er jeg mesterlig til, at finde gærdes laveste punkt, de smukkeste sneakers og det bedste humør, når solen står højt på himlen. Så selvom jeg kun har sovet tre timer, og mit hjem ligner noget ISS ville interessere sig for, er jeg glad helt ude i tæerne. Jeg har nemlig lige hente to par helt vidunderlige sko, den slags med blomster – min favorit, hvis der skulle herske tvivl. Og solen står højt på himlen, så jeg vil brygge mig en kande kaffe, og sætte mig ud og fryse, til jeg ikke orker mere, for det er simpelhen for godt til at gå glip af.

God mandag!

 – K

Feriedagbog, Kristianssand, dag 1:


Billeder sig altid en del mere end ord – hvertfald, når det gælder det, at rejse. Stemingen, den smukke natur, friheden til at lege millionær, spise ude og drikke vin hver dag, opleve en ny by, kultur, kunst, sang og nationale seværdigheder, kan aldrig helt beskrives. 
Det skal ses, smages, duftes og opleves. Og tage jer med, kunne jeg ikke, men se, det kan I jo her. 
Så derfor får I min skønne, skønne Norges tur i dagbogsform, en dag af gangen.

Her får I døgn nr. 1, som gik med:

At jeg (modsat alle andre dagepå året) kl. 09, var fuld af pep og sommerfugle i maven. Kort tid efter snappen var sendt, stod min rejseherre nemlig parat, og vi satte kursen mod Hirtshals havn. 

Kl. 12.00 satte færgen i gang, og efter en mildest talt små-heftig sejltur, ankom vi. Gudskelov helt uden søsyge og med humøret højt. Og kæft altså, hvor var der pænt fra første øjekast. 
.. Henad kl. 15 var vi checket ind, og snuppet en tur gennem byen for at se os lidt omkring. Vi faldt straks over denne butik, og undrede os. Tænk, at have en hel’ tøjkæde, kun til transvistitter ved navn Rasmus? Men hey, der må jo være marked for det deroppe? 

Kl. 15.36 ankom vi så til Naturhistorisk museum, i de skønneste omgivelser. 

.. Hvor der indenfor var lidt mere hardcore gothstil, med afhuggede dyrelemmer.

.. Men værten var vældig flink, og der var riglig at se på.

Efter en times tid, begav vi os over til “naboen”, nemlig Gimle Gaard, som var vældig flot – især rosenhaven var helt overdådig.
.. Men slog dog ikke den afslutningsvise gåtur gennem Botanisk Have. Nøj, det var fint. Men klokken nærmede sig de 17, maverne rumlede og efter en runde, vendte vi igen mod indre by.
.. Overvældet af ferieglæde og oplevelser, faldt vi over den skønneste urban cafe. Grafitti i gårdhaven, forskellige stole og borde, menu skrevet på tavlekridt – og nårh ja: BlueCheese Burger med det hele. Så den hoppede vi på, ink. en flaske vin. Og kl. 19.07 stod denne svinske tallerken og tronede foran os. SÅ godt. 
.. Og efter den og vinen var konsumeret, var klokken blevet 22.11. Og vi var mætte og rødkindede, men stadig tørstige. Så et smut i Rema1000 havde skaffet os vin og snacks, som skulle holde de næste par dage.
.. Lige indtil, vi indså hvór tørstige vi var. Og pludselig var klokken over to, og vi havde ribbet hele lageret og sang højere end højt. Alt for skægt. Godt, man aldrig bliver helt voksen. Dog vidste vi, der også var en dag i morgen, vi gerne ville have udnyttet til det fulde. Så hen af 2.30, fik vi revet det vin-indsmurte lagen af, børstet tænder og hoppet under dynerne, med store smil.
Nej, I kan tro, Kristiansands første dag skuffede absolut ikke.

Forsinket Fars dag, 4xjordbær og nødvendige chokoladepauser.

Endnu en uge er løbet ud mellem hænderne på mig, og den var ganske ganske skøn.

Dagene blev brugt på at jeg fik:


.. Hygget om den søde far med forsinket-farsdags-fromage, og fik lige dele hygge tilbage i hyggesnak, havetur, Ikea-shopperi og et lift til døren. De er altså jævnt søde, de der forældre vi har.  
.. Og nårh ja; når jeg siger lavet fromage, mener jeg dobbelt portion. Så var der nemlig også til K & jeg dagen efter, da hun kom forbi til før-aftenvagt-frokost. 

.. Nydt det gode vejr i tiiiimevis.

.. Holdt chokopause mellem støvsugning og shoppetur. Fornuft før fornøjelser, som man siger. 
.. Lavet hjemme-lad-os-grille-menu, den ene dag på ugen de lovede regn. De skal sgu ikke tro, de får os ned med nakken af den grund – sommerstemningen er kommet for at blive! 

… Fundet endnu en wallsticker, jeg sjovt nok heller ikke vil eje. 

.. Været til Fjordrock og blevet småforelsket i den aldrende forsanger, som mest af alt lignede Vernon Dursley. Utroligt, hvad en god stemme kan gøre ved en. 

.. Fundet verdens bedste hamster! 

… Været til dejligt, dejlig familiefødselsdag hvor tiden fløj afsted. 

… Set solnedgangen over Blokhus. 

.. Forspist mig på bedste manér med Lillesøster E i mexi-burger med cheddargratineret okse-steak, spicy salsa, chilicheesetops og sprøde fritter. 

Ferie

Min ferie er startet – og jeg synes allerede det går for stærkt. Jeg har ellers skruet helt ned for tempoet- med tillægslur, god tid til morgenmad, LEGO-samling og The Holliday på skærmen. Ved godt, at det er en julefilm, men jeg elsker den alligevel, når solen skinner uden for. Om lidt skal jeg i bad, og handle. Jeg skal nemlig stå for vin og tilbehør til aftenens date. A har inviteret på rødt kød og dårlig musik. Og som jeg muligvis har nævnt før er det opskriften på den perfekte aften. 
Jeg glæder mig. Til i aften, til der går løn ind, til resten af min ferie, til solskin og alt mulig andet. 
Så selvom sommerferien, i denne omgang kun vare 9 dage, føler jeg mig meget forkælet af tilværelsen.
 – K