Jeg fandt noget fantastisk

IMG_4779

Der var engang, hvor jeg ikke kendte til sneakers. Jeg var overvist om, at det var den slags som seje sportypiger gik i – den med koordinationsevne, atletisk look, cirka alt hvad jeg ikke er.  Tror det er i ‘Mit liv på et fad’, hvor der står noget ala: at gå sneakers og sportstøj, når man ikke træner, svarer til at have skrevet ‘kronisk selvbedrag’ i panden. Formuleret en del bedre, selvfølgelig. Eller måske er det fra Nynne? Under alle omstændigheder kunne jeg virkelig identificere mig med det. For jeg er slet ikke sådan en type, selvom jeg virkelig godt gad det.

IMG_4791

I 2014 gav jeg imidlertidig op. Jeg var træt af smadrede fødder, dårlige sko og ømme ankler. Til vores mors store fornøjelse. Hun havde været efter mig i tusinde år. Jeg købte mig et par Nike-sko. De var lilla og ualmindelig behagelige. Smerterne, som havde plaget mig i årevis, var pludselig på retur. Jeg kunne gå og stå i længere tid uden den brændende fornemmelse. Det var en succes uden lige. Der var dog en anke. Jeg hadede pludselig alle mine sko. Mine elskede støvler, de søde ballerinaer osv. Komforten sneg sig lynhurtigt ind på mig – og jeg var solgt.

IMG_4785

Det næste stykke tid gik med at overbevise mig selv om, jeg godt kunne blive sneaker-typen. Måske kunne jeg tabe 20 kilo, stoppe med at gå i kjole eller begynde til håndbold. Indså dog hurtigt, at intet af det var realistisk. Jeg skulle bare gå i sneakers. Kedelig drengede sneakers. Jeg havde før haft nogle forskellige par. Ingen af dem var dog særlig spændende eller smukke.

En dag viste en ven med muligheden for, at købe sko online. Det vidste jeg jo teknisk set godt at man kunne – jeg kendte bare ikke til den fantastiske verden af smukke, lækre, tøsede og magiske sneakers der lå og ventede på mig derude på internettet.

Jeg købte mit første par den dag i 2014. Det smukkeste par sko. Et par med rødvinsfarvet ruskind, libertystof og hidsige prikker i en farve som de kaldte ‘bright mango’. De var lavet i et begrænset oplæg, og jeg ventede pænt i (internet)kø. Siden dengang er der kommet mange til. Rigtig mange smukke par, med alt fra guld, blomster, et væld af lyserød til sløjfer. Og jeg elsker hvert eneste par. Det første par er dog stadig skattet højt – de er bare ikke helt så smukke længere. De er udtrådte og nussede.
Så da jeg faldt endnu et par, fra samme kollektion, på ebay måtte jeg slå til. Modellen er en anden, min favorit endda, så jeg synes det var så magisk at jeg måtte til lommerne. ‘

Nu bor de hos mig. Og jeg lover at passe på dem, for jeg tror ikke sådan lige de dukker op igen.

Feriedagbog: London 3. dag

IMG_4427

Vores sidste feriedag i London. Vi skulle flyve hjem dagen efter – klokken 08 – hvilket betød, at uret ville ringe engang lige efter klokken 04. Så vi var også tidligt på færde, så vi kunne få noget ud af dagen, og stadig være hjemme tids nok til at kunne få hvilket lidt inden hjemturen.

Første punkt på listen var morgenmad. A havde googlet flittigt, og fundet et sted om både lå perfekt i forhold til dagens program og som lød vældigt lovende.

IMG_4772

IMG_4773

Og hvor var det dog et godt valg. Lækker og smuk mad. Som selvfølgelig blev flittigt fotograferet. Vi glemmer bare nogle gange, at vi ikke rigtigt har evnerne eller udstyret til at få det til at ligne ‘ægte blogger’-billeder.

IMG_4453

Solen stod højt på himlen, da vi slentrede videre. Vi gik og snakkede løs, som vanligt, og før vi vidste af det var vi på vej over en bro. Vi er ellers ikke så meget til den slags, hvis det kan undgåes, men når snakken falder på mængden af kaffe i kopperne, på før omtalte morgenmadsbiks, kan alting ske. Tænk, at være så glad for kaffe.

Vi var på jagt efter en båd. Vi elsker at sejle, når vi rejser. Sidste gang vi besøgte London sprang vi over, og det kunne vi selvfølgelig ikke lade ske 2 gange i streg.

IMG_4458

Da vi nåede den anden side af broen gik vi direkte ind i en billetsælger og fik anskaffet os en hver. Både var lige på trapperne, så vi kunne pænt stille os i kø med de andre. Få minutter efter var vi ombord.

IMG_4461

Ud af de mange seværdigheder, der blev præsenteret, var denne nok vores favorit. Kan du kende den?

IMG_4508

.. apropros billedet med broen, gik vi forbi dette på vej mod vores næste destination. Øj, hvor vi gad det. Vi havde dog en næste lige så vigtig ting på planen. Primark. Stedet hvor alt er bras, på den bedste måde, og hvor det er umuligt ikke bare at købe sig lidt fattig.

IMG_4515

Efter Primark var blevet finkæmmet og endevendt havde vi brug for at samle styrke. Vi besluttede os for endnu en tur på Pret. Der var ikke mange meter fra tanke til handling, det er fordelen ved, at de ligger på hvert et hjørne. Næsten.

IMG_4520IMG_4521IMG_4525

Næst på listen var Selfridges. Vores forældre elsker serien, og vi havde en ide om, at man kunne købe fine glaskugler der. Vores forældre har samlet i over 30 år, og vi syntes at de fortjente endnu en til samlingen. Det var så hyggeligt at gå på opdagelse blandt alle de fine ting – og til vores store glæde var der en juleafdeling på øverste etage. Vi er suckers for alt der har med julen at gøre, så der fik vi også lige slået et par timer ihjel, før vi vendte næsten mod Kings Cross igen.

IMG_4774

Det sidste officielle måltid blev indtaget få hundrede meter fra vores lejlighed. K havde besluttet sig for fish and chips allerede før vi satte os – A hoppede også med på fiskevognen. Det var virkelig lækkert.

IMG_4558IMG_4547IMG_4545IMG_4538

Den allersidste oplevelse på turen var en smule magisk. Vi havde aftalt, at vi ville se ‘Harry Potter’-stedet før vi rejste. Vi var endnu ikke stødt på det ved et tilfælde, så vi gik på jagt. Kings cross er en ret stor station, hvertfald når man ikke kan finde rundt. Vi var sikre på, at det vil være åbenlyst, hvis vi bare lukkede øjnene op. Det var det egentlig ikke – men pludselig var der en kø af mennesker. En kø førte lige imod en mur. Den mest magiske mur på hele stationen. Tonerne af Harry Potter temaet strømmede igennem luften og begejstringen blandt de fremmødte var tydelig. Vi gik helt bagover i nostalgi og glæde. Det var vanvittigt hyggeligt. En perfekt afslutning på en perfekt ferie.

IMG_4563

Efter HP-hyggelighederne vendt vi endnu engang næsen mod supermarkedet. De sidste gaver, snacks og morgenmad blev indkøbt, før vi krøb tilbage til en sidste nat i det smadrede hus.

Tak for denne gang, London.

Feriedagbog: London 1. dag

IMG_4191.jpg

Klokken er 11:00 og vi sidder i Aalborg lufthavn. Vi susede lige igennem security og ind til butikken, hvor de sælger kaffen. Det er vores ting. Vi er utilpasse ved alt, der har med lufthavnen at gøre, så vi møder tidligt op og forsøger at berolige vores nerver med masser af koffein.

IMG_4197

Nu er klokken noget ala 12:30 og vi er i luften. Panikken har allerede bredt sig – vi er og bliver ikke luftstærke. K leger en form for über-hysterisk interviewer og A fortæller lange historier fra de varme lande – begge dele i håbet om, at holde det værste ubehag for døren. Det er ikke en udpræget succes, men vi formår dog, at genere de andre passagere mindst muligt. Denne gang.

IMG_4348

Efter et par timers transport er klokken 15:00 og vi er i London. Vi har taget tog fra lufthavnen til Kings Cross, hvor vi håber på at skulle overnatte de næste tre nætter. London viser sig fra sin regnfulde side, men vi er så forelskede i stedet, at det ikke engang kan lave en rids i vores ferieforelskelse.

IMG_4681

Klokken er 15:30 og der er en smule vanskeligheder med såkaldte ‘værelse’, som vi skal overnatte på de næste dage. K taler i telefon med dem der har magten, mens A henter kaffe og holder humøret højt. Efter en lille halv time er der dog hul igennem, og det hele ser igen lyst ud.

IMG_4682

Klokken er 16:30 og vi er tjekket ind. Vores nye hjem er et meget smadret, charmerende og en smule utæt. Der er ingen wifi, men til gengæld kan vinduerne ikke lukke og vandet i begge haner er iskoldt. Vi ler om kap og bliver enige om, at det uden tvivl bliver en helt fantastisk ferie, for vi har hver vores seng, og næste stop på vores tur involverer rødvin.

IMG_4206

Vi stopper dog lige forbi et lille supermarked på vejen. Klokken er 17:15 og vi handler natmad. Vi er kronisk bange for, at blive sultne, så selvom vi har en reserversion til klokken 17:30 på en tapasrestaurant, må der handles. Det er muligvis bare en undskyldning for, at se et supermarked indefra. Vi er allerede gået forbi nogle stykker, og vi har været ved at dreje hovederne af led hver eneste gang.

IMG_4211

Klokken er 18:00 og der er kommet vin på bordet. Vi skåler velkommen og begynder for alvor at slappe af. Det har været en begivenhedsrig dag, og nu hvor vi har overlevet flyveturen, fået nøglen til vores nye hjem og en smule vin i blodet kan intet vippe os af pinden. Menuen vi får stukket i hånden forsøger dog. Alt ser lækkert ud, og vi aner ikke hvor vi skal starte eller slutte.

IMG_4683

Vi ender dog med at bestille eksakt det samme. Og det er alt alt for meget. Til gengæld er det ualmindelig lækkert. Belysningen er dog dæmpet, så det er umuligt at yde retfærdighed med vores ringe fotografi-skills. Vi får rødbedesalat med gedeost, rejer, indbagt ost, skotske æg og alt andet lækkert. Portionerne er gigantisk og stemning genial.

IMG_4232

Klokken er nu 21:20 og vi er på vej mod vores nye hjem. Vi er for mætte – af tapas, rødvin og indtryk – til at fortsætte dagen. Vi svinger dog lige en lille smut forbi endnu et supermarked, før vi når vores destination. Resten af aftenen bliver brugt på langs i hver vores seng. Vi sladrer et par timer, i mørket, før vi falder en dyb søvn til lyden af overboens fest, naboerne der ryger udenfor det åbne vindue og ambulancerne der kører i pendulfart udenfor vores hoveddør.

Fridage med snue i (forhåbentlig)

Jeg vågnede til lyden af en fastnet telefon der kimede. Det gjorde mig en smule i tvivl om, hvem jeg var og hvad årti vi egentlig var i. Jeg er i forvejen super ulogisk, lige når jeg vågner, men min ‘jeg tror jeg er ved at blive syg’-tilstand hjalp ikke på sagen. Lyden fra telefonen kunne jeg dog konstatere kom fra en af de andre lejligheder i min opgang. Kan ikke mindes at have hørt den før, til trods for at have boet her, sammen med noget nær de samme naboer, siden 2006.

Nå, men jeg har fri helt indtil onsdag klokken 15, og jeg har lovet mig selv at slappe af. 100% af. Ingen aftaler, planer, pligter eller lignende må foregå. Jeg har skrantet længe, men har ikke haft tid og mulighed for, at kunne slappe nok af til, at kunne være/blive rigtig syg. Måske lyder det dumt? Måske kender du det? Men jeg kan først rigtig være syg, så jeg (forhåbentlig) kan blive rigtig rask, når jeg slapper ordentlig af. De sidste uger har været fyldt med alt fra hverdag til ferie til fødselsdagsfester, men nu er tiden inde fri og fred. Og forhåbentlig et par ægte sygedage, så jeg kan slippe hovedpinen, den ømme hals, den trætte krop og de varme kinder.

Så jeg har fundet dynen og dragefutterne frem. Nu er mit største dilemma bare hvad jeg skal se, og om det skal foregå på sofaen eller i min seng. Har du et godt bud? Jeg overvejer Beverly Hills, hvis det stadig lægger på TV2 og ellers er der jo altid Seinfeld eller Gilmore Girls.

Nu vil jeg i hvertfald sætte en kande kaffe over, mens koncentrerer mig om, at slappe af og lade snuen erobrere min krop.

7 ubrugelige facts om os (live fra flyet, næsten)

– vi drikker kaffen sort, og gerne i litervis.

– grundet evig søvnløshed hos os begge har vi en løbende top 3 over de bedste lure, vi nogensinde har taget i fællesskab. Begivenheder, vi jævnligt ser tilbage på med hengivnende lykke i stemmerne. ‘Kan du huske da vi tog en lur i Århus?’.

– vi har en gang diskuteret hvor vidt det var muligt, at Jan Gintberg og Jan Elhøj var brødre. De mindede om hinanden og var begge sjove. Vi indså dog senere, at brødre som ofte har samme efternavn, men uhyr sjældent samme fornavn.

– ingen af os har kørekort eller umiddelbart planer om at få det. Det samme gælder frisør – det var noget man brugte i folkeskolen, og køkkensaksen skal jo også have noget at lave.

– vi ved, Maoam med citron er den bedste smag. Vi savner dog stadig LangeJan med lakrids og citron. Den kombi var om muligt endnu bedre.

– vi er 100% på Team-Big, Team-Dylan og Team-Jess. Badboys holder bare!

– vi er enige om, at den bedste måde, at holde flyskrækken fra døren er, at fordrive tiden med, at skrive ligegyldige blogindlæg med ubrugelig facts.

Du ved du er træt, når..

Jeg lider af kronisk søvnmangel, og har gjort i snart femten år. Nogle perioder er bedre end andre, men søvn og jeg er aldrig rigtig blevet homies.

Så, jeg ved jeg har søvnmangel når:

.. jeg ringer på min egen hoveddør efter endt aftenvagt i hjemmeplejen. På den anden side er musene/spøgelserne/whatever så advaret om min hjemkomst.

.. jeg forsøger (gentagende gange) at betale med det kreditkort, som udløb for 3 år siden, der åbenbart stadig bor (boede) i min tegnebog. Tak til tålmodige ekspedienter, som betaler og lader mig overføre med mobilepay. Jeg har smidt det ud nu. I dag. Jeg lover.

.. jeg forsøger at ringe til min mobil, med min mobil, fordi den er pist forsvundet.

.. det pludselig lugter brændt. Eller der pludselig kun er vand tilbage til en halv kande kaffe. Godt vand ikké kan brænde på.

.. jeg ikke kan huske halvdelen af de punkter jeg tænkte på, da jeg startede dette indlæg.

.. min telefon bimler konstant, da jeg bliver nødt til at have en alarm til cirka alt.

.. jeg går i seng før midnat i håb om at sove før klokken 02.