Mens tiden snegler sig af sted

giphy-22.gif

Dette er føles som verdens længste uge. Det er selvfølgelig ikke tilfældet, alle uger har vel egentlig den samme længde – det handler jo i bund og grund om, hvad man bruger tiden på. Jeg har aldrig været hverken a-menneske, arbejdshest eller noget der minder om, så denne uge er ikke lige mig. Ikke fordi jeg ikke har de sødeste og sjoveste kollegaer, det har jeg faktisk. Jeg er bare ikke så sød og sjov en kollega i en uge som denne. 48 timers arbejde til mig. Og så er 8 af timerne endda lagt i dagstimerne, hvilket er totalt uvant for mig. Til gengæld, har jeg så også haft håndværkere på besøg, hvilket har betydet endnu en dag, hvor uret ringede før klokken 7. Det harmonerer bare så dårligt med min evne til, at sove efter klokken 2. Søvnmangel klæder mig åbenbart ikke lige frem.

Måske er jeg egenlig bare lidt morgensur i denne uge. Fordi jeg lidt underskudsramt. Det håber jeg. For orker altså ikke, at være så kedelig her fremadrettet.

Nu vil jeg gå i køkkenet efter mere kaffe, og glæde mig over at der nu kun er 24 arbejderstimer igen i denne uge.

God weekend til jer.

Advertisements

Ondt i håret

Vi var til fest igår. Vores ven fyldte 30 i december, og havde så indbudt til stor fest igår. Det var en rigtig klassisk fest – med taler, buffet, skråleri til dansk 90’er pop, masser af peber i en løvblæser, kreativ dans og lækker vin ad libitum.

Det var en succes uden lige. Vi gik til den, med rødvin og drinks, allerede fra 15:30 af. Vi møder sjældent op uden en lille forfest – så kan vi få sladret lidt af, få noget under vesten og føle os velforberedte til en aften fuld af fest.

Idag har jeg tømmermænd. Jeg kan godt mærke, at jeg ikke er helt ny længere. Min mandeven har på heroisk vis reddet min dag. Han har hentet mig i bilen, og bragt mig til sin sofa, hvor han trakterer med kebabmix, cherry Coke og en dyne med ‘Star Wars’-betræk. Jeg har ovenikøbet fået lov at vælge dagens underholdning. Så nu er der blændet op for ‘Tilbage til fremtiden’. Elsker de film. Så der er underholdning nok til de næste mange timer.

Så mens jeg ligger her, og føler mig både heldig og en smule mast, vil jeg ønske jer en glædelig søndag – håber den indeholder lige dele pomfritter og afslapning. Ligesom min gør.

Jeg går og glæder mig over..

16699854_1397159430318073_1396859090_n

.. at jeg skal se ‘Star Wars’-filmen igen i aften – og denne gang med resten af min familie. Det er et stensikkert hit.

.. alle de lyse timer, som har været de sidste dage. Det er jo grænsende til uvurderligt.

.. at det i morgen er tid til, at rejse på mikroferie. Jeg har faktisk ferie hele denne uge. At jeg så skal arbejde mindst 48 timer næste uge, taler vi ikke om.

.. udsigten til at fejre min mandeven. Jeg elsker at fejre andre, selvom jeg ikke selv er det store fødselsdagsmennesker. Gaverne er købt, der er handlet, planlagt og nu skal jeg bare pakke ind og bage .

.. de søde komplimenter, som jeg fik da jeg viste mine tegner på instagram igår. Det er sgu sødt, når folk tager sig tiden.

.. at jeg skal til fest på lørdag. Sådan en rigtig en – med fremmede, mad, vin og hvor man nok bør overveje at tage en pæn kjole på.

.. det faktum, at jeg endelig tog mig sammen til, at vaske min arbejdsjakke. Det burde have været gjort for længst, og nu vandt jeg endelig over dovenskaben.

Ord og sætninger der skræmmer mig

‘Det kan du da bare regne ud i hovedet’

Det kan jeg seriøst ikke. Ligemeget hvor simpelt det er.

Bucketlist

Hvor får man den slags ambitioner fra? Og hvorfor har jeg ikke engang en snert af dem?

Ammemarfia

Det virker oprigtigt ikke, som noget der burde findes. Jeg krydser fingre for, at der er et eller andet humor bag det, for ellers er det næsten for sørgeligt.

”Jeg er bare typen der går efter hvad jeg vil have’

Det er på en eller anden måde for åbenlyst og aggressivt til mig. Jeg går udfra, at de fleste går efter hvad de vil have, men en trang til at pointere det, må tyde på at nogle mennesker mener der findes en form for modpol, hvilket ingen mening giver i min verden.

Girlboss

Ved ikke rigtig, hvad det står for. Det er dog ikke helt tryg ved kombinationen af ord. Ikke at piger ikke kan være chefer, men i den aldersgruppe, hvor det kan kaldes piger, er det vildeste man kan bestyre vel en loppemarkedsbod eller et hold yngre spejdere.

Jeg burde nok egentlig..

.. blive en af de der ‘New Year – New Me’-bitches. Lave en liste med mål og forbedringer, som jeg kunne gå og banke mig selv oveni hovedet med.

‘Lav en opsparing’

‘Gør rent mere end 3 gange årligt’

‘Vær mindre morgensur’

‘Stop med at være forelsket Erik Clausen og Allan Olsen’

‘Vær lidt sundere. Og sødere’

‘Lær at drikke te’

‘Køb en cykelhjelm’

‘Stop med at betragt ‘ost’ som værende den vigtigste fødevaregruppe’

Blot et udpluk af, hvad der ville være relevant. Jeg er bare ikke rigtigt forbedringstypen. Jeg er mere til at lade falde, hvad der ikke kan stå og så satse på at det nok skal gå.

Det er ikke fordi jeg ikke beundre – måske endda misunder – de som lægger en masse energi i den slags. Det er da vildt. Og krævende. Jeg håber det gør dem rigtig glade.

Jeg er dog heller ikke helt blottet for ambitioner. Tror jeg.

Så her kommer min mål for 2018:

• Vær gladere

• Se hele ‘South Park’-serien

• Væn dig til de grå hår

Det må være ambitiøst nok, for en amatør som mig.

– K

Jeg sætter min ‘nej-hat’, som jeg vil

Jeg er ikke bange for at gå glip af noget længere. Det er faktisk lige før jeg fortrækker det. Jeg kan ikke sige, om det er en fase eller bare sådan jeg er nu.

For jeg har virkelig haft det sjovt. Danset på bordene, drukket stjålne ølsjatter med skodder i, brugt pengene, stået dingelende og lykkelig på toppen af Aalborg uden at falde ned og tusinde andre ting, som jeg bare ikke orkede at gå glip af.

Det lyder måske vældig dommedagsagtigt eller som om, at jeg er 80 år, men sådan er det egentlig ikke ment. Jeg synes det er befriende, at læne mig tilbage med en gigantisk kop kaffe, på en fredag, og bladre igennem diverse sociale medier, og se hvordan folk slår til Søren og rejser verden rundt, uden at mærke så meget som en snert af misundelse eller trang til at spæne afsted.

Jeg hviler i min kedelighed, og det er lige før jeg tror det klæder mig.

Det handler om at prioritere – der er trods alt kun 24 timer i døgnet, og før jeg bliver bedre til, at forvalte min energi er det her bare en fest.

At takke nej – til mig selv og andre, når det passer mig, læne mig tilbage og nyde den frihed det giver.

 – K