Skål-ønsker, lakrids-marathon og børnearbejde.

Så gik april og idag er det 1. Maj. Jeg fik- undskyld – total jinxet det gode vejr med søndagens maj-indlæg, men det slår ikke mig eller K ud.

Så vi mødes, traditionen tro og ser det røde flag smælde – så må det blive en paraplytur i Kildeparken, og så rykkes frokost og formiddags-branderten på cafe. Skåles skal der!

Nå, nu til sagen – det er april der skal afrundes i indlægget her, og I får derfor hverdagsglimt fra forrige uge.

Aprils sidste 7 døgn gik med at jeg fik:

..misundt min mors nye porcelæn og dækket op med min yndlings snackskål fra samlingen. Den er så bedårende og formår at få alt til at se dekorativt ud.

.. brunchhygget på Ulla T lige til opkast-grænsen, fordi alt er så fantastisk lækkert.

.. hygget med K og planlagt tøsedates. Det er en fryd at glæde sig til at se hinanden, mens det sker.

.. drukket vin og spist lakridser på terassen.

.. (og i stuen).

.. (og på job).

.. elsket at alt springer ud i grøn skønhed overalt!

.. igen faldet i Chidos fælden.

.. påbegyndt ret alternativ tøsebog. Den er både god og lidt irriterende. Kender I det?

.. blevet budt på drømmekage og tøsesnak, og fået aldeles hyggelig fodmassage af hjemmets yngste mand på halvandet.

.. været på besøg med min kæreste, hos de gamle. Herrene cykler sammen, og mor og jeg tog i Plantorama og laver frokostbord. Så hyggeligt! Og så fik jeg den flotteste orkide, som er fremvist på instagram idag. Forstår aldrig helt, at de ikke er kunstige.

Om at vente på vin.



Det kan godt være, jeg endte i vin baljen både mandag aften og fredag og lørdag. Ikke desto mindre, glæder jeg mig helt fantastisk meget til netop idag.
Der skal jeg nemlig udløse min tøse-date-fødselsdagsgave fra yndlings-K, og det er en helt bestemt glædesting. Vi skal både have vin og lækker mad, siger hun, og hvad mere kan man ønske sig på en højhellig mandag? 
Vi hygger os altid helt ufattelig meget sammen, og der er ingen andre, jeg hellere vil bruge min mandag med, end netop hende, et par flasker rød lykke, tapas og pinligt dansk hiphop. Det er opskriften på succes, det ved jeg, efter mange år med hende som min favorit dig-og-mig-mod-verden partner in crime.

Jubii, hvor bliver det skønt. 

God ugestart til jer derude! 

Alternativ picnic, bearnaise og instagram anbefaling.


Uge 42 gik, og ikke siden gymnasiet, har jeg formået at holde lidt efterårsferie. Heldigvis var der både fremragende og mildt vejr til kæresteferien og i Fårup sommerland – søndag mindede faktisk mere om en martsdag, med vindstille luftstand, lidt smågrønt i træerne og skarp sol sidst på eftermiddagen. Perfekt til en dag ude i det fri. 
Selv havde jeg ikke været i parken siden en småfuld junidag i 2006, hvor jeg var til 9. Klasses skoleafslutning, og absolut ikke turde prøve andet end Rafting tønderne. Er her, over 10 år senere, kommet derfra med med at prøve en ting mere – nemlig Spisekammerets bøf bearnaise. En gang tøsedreng, altid tøsedreng, tydeligvis.
Men med godt selskab og tre kander kaffe til fem mand, kan man kun have en fornøjelig dag som taskevogter. Gudskelov er min kærestes moster ligeså pivet, og skulle også kun med i Falken. Vi fornuftige, må holde sammen, var vi enige om – nogle skal jo være tilbage til at tage en snak med bedemanden, hvis selerne siger fra. Alle kom dog levende – omend våde – med hjem.

Som altid får I fraklippene fra ugen, og hermed serveres min efterårsferie anno ’17.

Dagene gik med at jeg fik:


.. nuppet 50% af mine fritter, fordi svigerfamiliens chinaboxes var noget nær str. XS. 

.. Druknet mig selv i gedeost og venindesnak.

.. undret mig seriøst over folks manglende frygt for e-coli. 

.. ærget mig over Food Stall ikke findes i Aalborg. 

.. hygget med sødeste K. 

.. slappet af i kærestehulen med Harry Potter og Starwars marathon. 

.. blevet forkælet på job af kollega.

.. fundet uhyr relaterbar catana-meme. Kender du hende ikke, så go follow – hun er fantastisk. 

7 ting, der gør det svært, at være sur:


– Når en af branchens dygtigste, mest uselvhøjtidlige og sødeste damer aka. Julia Lahme, vælger at kontakte os for at lavet et mini-interview med os på sin blog, og der viser sig at medfølge de fineste roser. Får I får lyst, til at lærer os bedre at kende, kan interviewet læses her

– De børn, der var på parktur og gik i flok mod buskene med entusiastisk forælder, der klappede i takt til kampråbet: “Tisse-række, tisse-række!”

– Kvickley Vestbyen’s manglende evne til at købe ind til lageret. Der er altid et væld af 5-kroners mærker på to-go salater til 42 kroner og 40 kroners stempler på dyre, røde bøffer. 

– At der seriøst kun er 2 uger til, jeg skal på tøseferie med K. Amsterdam tips er så velkomne.

– At møde op hjemme ved veninde, der siger: “Hej, jeg er lidt bagud, jeg er ved at redde hår nu, men har da børstet tænder” og man pointere, at man selv står i natbukse-hotpants (fordi alle normale kjoler og shorts er til vask) og vådt hår i knold, selvom man er på besøg. 

– At se Simpson the Movie i arbejdstiden og lige akkurat ramme et kvarters kaffe netop til “Spiderpig” scenen. 

– At få følgende anmeldelse på vores ophold i Kbh. Især fordi jeg lo ved tanken om, at mig og min kæreste skulle være gift. Men anyway, de flinke ord er gengældt. Så skal I afsted, så kig forbi Olivia – vi kunne ikke have bedt om bedre værtinde-service:

KBH-ferie, dag 2: Junkfood, Askepot og et miniskybrud.

Så er vi nået til dag to i Kbh. Trods en snert af tømmermænd, var vi friske og klar på at indtage byen – man er vel viking.

Så efter et morgenbad og en snack on the go, gik dag 2 igang.


Vi endte således med at:

.. vi kl. 10.49 stod klar til en tur på Arbejdermuseet, ink. Richs kaffe og mange sjove fortællinger. Fantastisk sted.

Et par timer efter, var tømmermændssulten dog indhentet os, og som planlagt endte vi Torvehallerne til ovenstående festmåltid. 

13.42 var vi på benene igen, og besøgte den altid smukke botanisk have, og efter en rundtur gik vi mod strøget.

… for lidt skygge, og lidt “kl.-16-koffein” altså. Hvem skal bruge shopping, når man kan få en iskaffe? 

.. og mad fra 7-eleven. Vi nuppede nemlig lidt sen mad med i det næste udflugtsmål aka Rundetårn. Det må kaldes frokostcafe med udsigt! 

.. så var vi nemlig klar til at være i Tivoli, hvor vi snuppede en gåtur gennem parken, før vi skulle se Askepot i pantomien kl. 20. SÅ flot en forestilling! 

.. Og så blev kl nær de 21.30, hvor vi var her både et teaterstykke og en tur i “H.C Andersens flyvende kuffert” rigere, og klar til lækker aftensmad på Grøften. 

Først kl. 23.15, var vi med en 10 minutters taxatur i skybrudsregnen, hjemme i lånelejligheden. Og med guf fra 7-11 nok engang (marcipanbrødet kan vist lige skimtes) gik vi i dyneland med Eldorado. Endnu en skøn dag i Kbh var nået til ende. 





Klister-slik, solskins bobler og GurliGris.


Kæft noget sært vejr, sommeren byder på. Har haft en drivvåd arbejdsweekend og ellers en varm, lækker uge med parkdruk og film under åben himmel.
Det ér altså ikke til at hitte rundt i.

Håber det bliver mere stabilt da jeg pt har planlagt alle ugens 7 dage, hvilket i forvejen har taget mandagspusten lidt fra mig, så vejret må altså godt lige arte sig.

Sidste uges var dog ikke værst trods regn og smølfehits, dagene gik med at jeg fik:

.. startet ugen ud med flæskestegssandwiches og familiehygge. 


.. blevet helt besat af den her sang, og K er i samme båd. Skrækkelig morsom og skrækkelig upassende. 

.. Oplevet så lunt vejr, at slikket blev til en klump. 

.. Fejret brillekøb med bobler og skønt selskab i parken. 

.. fredagshygget før job med K.

.. Fået lyst til at skyde samtlige stemmelæggere i Gurli Gris. 

.. købt værtindegaver. 

.. til en sød brunchværtinde, og haft den skønneste dag. 

.. været til Zulu sommerbio med min søde mand. 

.. fået smølfehits på hjernen. Fedt i 1997. Ikke så fedt i 2017. 

Slik-fest, 2 x tøsedruk og solskins-boller.


En pragtfuld solskinsuge er gået. Hvis man ser bort fra, at karma har sendt et flækket brillestel og en cykelstjælning efter mig (to voksenregninger, man ikke ligefrem efterlyser at få i samme uge, vel?), har den kun budt på gode sager.



Dagene gik med at jeg bla.:


.. blandede 660 gram slik, som min kæreste og jeg delte i selskab med Superwoman. 

.. holdt mandags “vin og 3 liter bag-box vin” med K. Kæft, hvor det dog er ualmindelig hyggeligt hver gang. 

.. udnyttet muligheden for at genbesøge min folkeskole og børnehave pga. sommerferieåbent. Det var simpelthen så skægt at kunne fremvise det til min kæreste og minder væltede ind. 

.. besøgt min mors moster og hendes kone’s have og blive inviteret til boller i solskin. 

.. lavet marmelade og pandekager til min kæreste. 

.. været i Blokhus og nydt skulpturparken og stranden i fulde drag. 

.. haft den dejligste tøseaften med favorit barndomsveninde. 

.. endt på spontan Baressohygge.

.. sunget Bieber i kor før kl. 00, på den ucharmerende måde.

.. og fixet de efterfølgende tømmmermænd med denne og en skøn gang frisk luft i Rold skov. 

Marcipanuddeling, tapas-anbefaling og lakridshunde

Så er det ugen, hvor byen brænder af studenter, bachelorer, kandidater og børnefamilier der så småt får æren af at indvie sommerferien. Midsommer er her.

I den anledning af dette, har min uge også budt på en masse traditionsrige anledninger, udover al hverdagstrummerummeriet. Jeg har bla. ageret censor-skuespil til venindes eksamens øvning, drukket ølsmagning om side med studenter på CW Obels og fejret familie. 

Dagene i sidste uge gik nemlig med, at jeg fik: 

.. prøvet Kærbys bud på tapas – helt eminente og med snakkesagligt, hjerteligt  ejerpersonale, som tydelig brænder for deres sted. 

.. sørget for mandagsmarcipan på job. 

.. Holdt læsepause fra 21-22 i egen gårdhave efter lang dag. 

.. som bla. indeholdte en skøn frokostdate, som trak ud på den bedste vis. 

.. At deltage i det hyggeligste Stundenergilde hos vores fætter.

.. Været til bål i Zoo, skide hyggeligt og med Anders Lund Madsen som båltaler, bliver det aldrig kedeligt. 

.. fejret vores søde søsters 21 års. 

.. Mødt en hund af slik.

.. genset Suicide Squat og fået massage; jeg er som altid svært forkælet. 

Sommerspontanitet.


Noget af det bedste ved sommeren er den spontanitet, der ofte følger med det gode vejr.
Min lørdagsplan igår var egentlig ikke fastlagt mere end, at min kæreste og jeg ville til Fjordrock i Fjordmarken med tæpper og kaffe, og hvis vejret så holdt, et smut ind til Aalborg havn til Regatta fest. 
Jeg havde haft en af den slags nætter, hvor man ikke rigtig får sovet, men læst en tøsebog i stedet, så da jeg stod op var jeg noget groggy. Det var dog ikke noget Kim Larsen ikke kunne klare, så da jeg så stod og gjorde mig klar til dagens parkdate, slog det mig, at jeg havde meget mere lyst til en eftermiddagsbrandert, end noget andet. Sådan en hvor solskinsfregnerne får lidt ekstra baggrundskulør iform af røde kinder, man skåler med fremmede og hilser på folk i toiletkøen.
Så før jeg vidste af det, stod jeg i vinafdelingen i Kvickly og ringede til min kæreste, for at informere om at kaffe nu var skiftet ud med cava.
Det var han heldigvis mere end klar på, og vi havde en fantastisk hyggelig eftermiddag med et væld af andre ligeså festglade folk. Og da vejret holdte sig flot, fortsatte vi to-mandsfesten. Både til Regatta på havnen, hvor vi slingrede rundt mellem skibene og hoppeborgene, og videre på cafeen hvor et solidt måltid mad og lidt mere vin bevarede stemningen i top.

Først efter to ydereligere flasker vin på Cafe Klostertorvet, fik vi os taget sammen til at smutte hjem ad. Eller rettere, tage en taxa den ellers korte tur hjem, efter en tur i 7-eleven hvor der blev brugt 139 kroner på natmad. Det havde været den skæggeste og hyggeligste dag længe, så det hele blev gjort på rigmandsmanér, og holdt op hvor var det skønt, bare at vælte ud og direkte op i dyneland.

Og ja, det er netop det jeg elsker, ved sommer. Solen, stemningen og spontaniteten – for med sådan vejr, bliver en kaffedate jo snildt, til en ti-timers semi-brandert.