Mens tiden snegler sig af sted

giphy-22.gif

Dette er føles som verdens længste uge. Det er selvfølgelig ikke tilfældet, alle uger har vel egentlig den samme længde – det handler jo i bund og grund om, hvad man bruger tiden på. Jeg har aldrig været hverken a-menneske, arbejdshest eller noget der minder om, så denne uge er ikke lige mig. Ikke fordi jeg ikke har de sødeste og sjoveste kollegaer, det har jeg faktisk. Jeg er bare ikke så sød og sjov en kollega i en uge som denne. 48 timers arbejde til mig. Og så er 8 af timerne endda lagt i dagstimerne, hvilket er totalt uvant for mig. Til gengæld, har jeg så også haft håndværkere på besøg, hvilket har betydet endnu en dag, hvor uret ringede før klokken 7. Det harmonerer bare så dårligt med min evne til, at sove efter klokken 2. Søvnmangel klæder mig åbenbart ikke lige frem.

Måske er jeg egenlig bare lidt morgensur i denne uge. Fordi jeg lidt underskudsramt. Det håber jeg. For orker altså ikke, at være så kedelig her fremadrettet.

Nu vil jeg gå i køkkenet efter mere kaffe, og glæde mig over at der nu kun er 24 arbejderstimer igen i denne uge.

God weekend til jer.

Advertisements

Jeg går og glæder mig over..

16699854_1397159430318073_1396859090_n

.. at jeg skal se ‘Star Wars’-filmen igen i aften – og denne gang med resten af min familie. Det er et stensikkert hit.

.. alle de lyse timer, som har været de sidste dage. Det er jo grænsende til uvurderligt.

.. at det i morgen er tid til, at rejse på mikroferie. Jeg har faktisk ferie hele denne uge. At jeg så skal arbejde mindst 48 timer næste uge, taler vi ikke om.

.. udsigten til at fejre min mandeven. Jeg elsker at fejre andre, selvom jeg ikke selv er det store fødselsdagsmennesker. Gaverne er købt, der er handlet, planlagt og nu skal jeg bare pakke ind og bage .

.. de søde komplimenter, som jeg fik da jeg viste mine tegner på instagram igår. Det er sgu sødt, når folk tager sig tiden.

.. at jeg skal til fest på lørdag. Sådan en rigtig en – med fremmede, mad, vin og hvor man nok bør overveje at tage en pæn kjole på.

.. det faktum, at jeg endelig tog mig sammen til, at vaske min arbejdsjakke. Det burde have været gjort for længst, og nu vandt jeg endelig over dovenskaben.

Ord og sætninger der skræmmer mig

‘Det kan du da bare regne ud i hovedet’

Det kan jeg seriøst ikke. Ligemeget hvor simpelt det er.

Bucketlist

Hvor får man den slags ambitioner fra? Og hvorfor har jeg ikke engang en snert af dem?

Ammemarfia

Det virker oprigtigt ikke, som noget der burde findes. Jeg krydser fingre for, at der er et eller andet humor bag det, for ellers er det næsten for sørgeligt.

”Jeg er bare typen der går efter hvad jeg vil have’

Det er på en eller anden måde for åbenlyst og aggressivt til mig. Jeg går udfra, at de fleste går efter hvad de vil have, men en trang til at pointere det, må tyde på at nogle mennesker mener der findes en form for modpol, hvilket ingen mening giver i min verden.

Girlboss

Ved ikke rigtig, hvad det står for. Det er dog ikke helt tryg ved kombinationen af ord. Ikke at piger ikke kan være chefer, men i den aldersgruppe, hvor det kan kaldes piger, er det vildeste man kan bestyre vel en loppemarkedsbod eller et hold yngre spejdere.

Jeg sætter min ‘nej-hat’, som jeg vil

Jeg er ikke bange for at gå glip af noget længere. Det er faktisk lige før jeg fortrækker det. Jeg kan ikke sige, om det er en fase eller bare sådan jeg er nu.

For jeg har virkelig haft det sjovt. Danset på bordene, drukket stjålne ølsjatter med skodder i, brugt pengene, stået dingelende og lykkelig på toppen af Aalborg uden at falde ned og tusinde andre ting, som jeg bare ikke orkede at gå glip af.

Det lyder måske vældig dommedagsagtigt eller som om, at jeg er 80 år, men sådan er det egentlig ikke ment. Jeg synes det er befriende, at læne mig tilbage med en gigantisk kop kaffe, på en fredag, og bladre igennem diverse sociale medier, og se hvordan folk slår til Søren og rejser verden rundt, uden at mærke så meget som en snert af misundelse eller trang til at spæne afsted.

Jeg hviler i min kedelighed, og det er lige før jeg tror det klæder mig.

Det handler om at prioritere – der er trods alt kun 24 timer i døgnet, og før jeg bliver bedre til, at forvalte min energi er det her bare en fest.

At takke nej – til mig selv og andre, når det passer mig, læne mig tilbage og nyde den frihed det giver.

 – K

Tøsefrokost & voksenpoint på julegavekontoen

 Der er pres på for tiden. A og jeg er derfor nødt til, at gribe chancen for at ses, når lejligheden byder sig. Onsdag var heldigvis sådan dag. Vi mødte til frokost på cafe, som vi har for vane. Denne gang var det Bistro V, som var vært ved vores frokost. Vi spiste ofte på Abbey Road, da det ligger ganske belejligt i forhold til job og er et virkelig rart sted. Onsdag havde ingen os job på programmet, så det blev udnyttet. Bistro V havde til gengæld moule frites på menuen. Det har jeg altid haft en svaghed for, selvom jeg kun får det engang om året cirka. Min mandeven plejer at servere det for mig, når vi er i sommerhus og vejret er til, at vi kan spise ude. Det smager dog også fortræffeligt i december må jeg tilstå. 
A havde berettet om de fantastiske fritter på stedet, og jeg blev bestemt ikke skuffet. 

Mens vi spiste os igennem til den lækre mad fik vi sladret til den helt store guldmedalje. Munden står aldrig stille, når vi ses. Sådan er det nok med søstre, for mig og lillesøster E havde helt samme problem, da vi i sidste måned besøgte Hamborg. Det er en ren fornøjelse, hvis vi selv skal sige det. Jeg er dog ikke sikker på, at vores stakkels forældre er enige. Der er vidst noget af et uanstændigt lydniveau, når vi alle tre er på visit. 

Der er altid plads til kaffe, hvis man spørger os, så efter maden måtte vi en smut forbi Klosteret for at dele en stempelkande og endnu mere snak. Kaffen er god og billig der, og der er et eller andet over stemning derinde, selvom de ikke ligefrem er gourmet. Tiden tager altid røven på os, klichefyldt som det er – men den flyver jo altså bare, når man er i godt selskab. 

Efter et hastigt farvel gik vi hver vores vej, A mod flytterodet hjemme og jeg mod julegaveshopping. Jeg havde lige et par indkøb tilbage, da jeg var påbegyndt juleindkøb allerede i december.

Det betyder, at jeg allerede færdig med julegaver nu. Det er aldrig sket før. Det er oprigtigt første gang, hvor jeg ikke flakker forvirret rundt med panik i øjenene omkring den 22. december. Jeg lægger altid omsorg og omtanke i mine gaver, men er bare lidt for tidsoptimistisk og ustruktureret til at bære mig anderledes an. Indtil nu, åbenbart. Det må da give ubeskrivelig mange voksenpoint til mig. 
Det er faktisk ret dejligt, må jeg indrømme, men sig det ikke til min mor. Hun plejer at hive mig lidt i ørerne, over min evne til aldrig at få noget gjort til tiden.  

Søndagstanker

De der opstillede babybilleder, dem der hvor babyerne er arrangeret af en fotograf og ser ‘fredfyldte’ ud, mens de sover i en spand. Hvorfor får jeg total creeps af dem? Synes de er mega uhyggelige af en eller anden grund. Og jeg elsker endda babyer. 

Hvorfor skriver folk: ‘Kone til en’ i deres profiltekster rundt omkring på nettet? Har nogen nogensinde skrevet: ‘Kone til 40’? for så ville det på en eller anden måde være relevant. Det andet forvirre mig, og jeg frygter, at det er et absurd forsøg på at være morsomme. 

Er jeg den eneste der skriver sms’er til mig selv? Særligt efter blogger-appe’en er væk. Jeg plejede at påbegynde mine indlæg deri. Nu har jeg flere have indlæg liggenede på sms. Blandet andet det her. Måske er det tid til at flytte til en anden platform. Hvor blogger I?

Jeg har regnet ud, at jeg har 2 dage, uden planer, til at få styr på mit liv, inden jul. Og det er allerede fra i morgen. Så nu skal jeg det der med at være voksen i 2 døgn, så mit hjem, mit klædeskab, mine gaver osv. også kan blive klar til julen. Lyder det ikke bare som en festlig feriestart?

Hvordan kan jeg få akut sommer-savn? Det er jo jul nu, og det er hyggeligt. Men ville af ukendte årsager give min højre arm for lidt lys og varme. 

Husker du snehaderen? Det er så meget mig. Min kollega ringede til mig lige efter 21:30 igår for at advare mig om, at sne nu var ankommet. Jeg kan ikke fordrage det – synes det er iskoldt og upraktisk. Ser frem til det er væk igen. 

Gløgghygge hos mor & far


Hvert eneste år er min forældre vært ved et hyggeligt lille julearrangement. Min far laver gløgg som ingen andre, mor bager håkonskager og alle vores kærester gør et forsøg på, at spise deres vægt i æbleskiver. Det er ren afslapning og fornøjelse. 
I år havde far lavet to slags gløgg – en i rød og en i hvid. Og selvom den hvide var lækker med granatæble og stjerneanis, stjal den røde mit hjerte. Jeg er og bliver en sucker for rødvin, og den krydrede varme slags er bestemt ikke dum. Der var en gang, hvor jeg selv ikke kunne forstille mig, at kunne nyde sådan en kop, hvor det nu er en af de jeg ser frem til. 
Det blev en festlig mandag aften, og selvom jeg ikke spiser æbleskiver var min mave fuldt til randen, da vi vendte næsen mod Aalborg. Jeg har åbenbart ingen stopknap, når det kommer til skumfiduser og julede drikkevare med procenter i. Vi fik sladret, grinet og fortalt røverhistorier til den store guldmedalje, for sådan går det hver gang vi ses. 
Jeg har været heldig med den flot. 

Næste juletradition var har i kikkerten er den store julefrokost hos vores fars familie. Et højdepunkt på året, som jeg har set frem til længe. 

Får I julet? Har I nogle dejlige julerier at se frem til?