Historien om dengang, hvor jeg ikke fandt ud af, hvad skulle være når jeg blev voksen (3)

IMG_3319
Har du læst del 1 &

Dette afsnit burde nok i virkeligheden have haft titlen ‘Det er ikke studenterhuen, der trykker’.

Starten på gymnasiet blev nemlig en langvarig kamp for mig, og formentlig alle omkring mig.

Jeg er nu 17 år, og starter på byens bedste gymnasie. Jeg skal læse HF og kommer i en klasse med både nye og gamle bekendtskaber. Jeg var lige flyttet sammen med min daværende kæreste, og jeg ved ikke om det bidrog til, at denne oplevelse ikke ligefrem var en succes. For når den ene part aldrig skal ud af sengen, og den anden part er Dronning af uduelighed og manglende søvn, så er der ikke rigtigt nogen, som opdager hvordan man egentlig gør, når man skal forestille, at være voksen. Jeg var allerede voldsomt skoletræt på daværende tidspunkt, og anede ikke rigtigt hvor jeg skulle gøre af mig selv.  Så jeg nåede flere fester end afleveringer – og før jeg fik set mig om var der gået 3-4 måneder – og jeg var blevet bedt pænt om, at finde på noget andet at lave.

Den følgende årrække har jeg svært ved, at kortlægge. Jeg fik testet lidt forskelligt af, men intet af det var noget der minder om et hit.  Listen går vist nogenlunde noget ala det her:

 – produktionsskole. Vi havde efter nogle måneder i vores 34 kvm store lejlighed fundet ud af, at man skulle have penge for sådan, at skulle klare dagen og vejen. Vi var ikke gamle nok til udeboende SU, men vi kendte nogen, som vist nok engang havde gået på produktionsskolen, så en tidlig vintermorgen snørede vi skoene og traskede afsted. Det var ikke mig der førte ordet, men vi fik ja – og sådan gik der et par måneder med det.
Det var en sjov tid med masser af spændende mennesker, som jeg nok ellers ikke lige var rendt ind i.

– ‘ung pige i huset’. Jeg var også ude og forsøge mig som ung-pige-i-huset. Det viste sig at være en del mere husligt end, hvad jeg sådan kunne stille op med. Og så skulle jeg møde klokken 7 langt fra mit hjem, hvilket gjorde at jeg brugte over 12 timer på en arbejdsdag, 5 dage om ugen, og til knap 4000 kroner om måneden, var det hurtigt aflyst igen. Men børnene var nu dejlige.

– VUC. Åh, det var en on/off-affære som kom til at stå på i maaaange år. For jeg var ung og forvirret, som man nu kan være, når man har den fjerneste ide om, hvilken retning man nu bør gå. Alle omkring mig forklarede mig, gang på gang, at en studentereksamen var vejen frem, og efter som jeg ikke kunne finde på noget andet jeg ville måtte de jo have ret.
Den allerførste gang jeg startede der var det for at tage sygeplejerske-pakken. Jeg skulle bruge penge til fag, så jeg gik op og bankede på hos farmor & farfar. Jeg klagede min nød, og sagde til farfar “at jeg ikke vidste hvad jeg ville være, men at jeg kunne forestille mig, at jeg alligevel ville ende mig at passe mennesker, så det var det mest oplagte bud”. Farfar var ikke vildt imponeret over mine dagdriver-tendenser, men fandt alligevel tegnebogen frem.
Og nu bliver det hele lidt forvirrende i mit hovede. For jeg endte med at gå på VUC hele 3 gange. 2 af det relativitet kort efter hinanden. For det gik (heller) ikke første gang. Jeg synes det var for vanskeligt med alle de fag, nye relationer og så meget andet. De var dog på en eller anden måde søde nok til ikke, at smide mig helt ud af systemet. Så jeg blev tilbudt at blive overflyttet til en anden afdeling. Eller en anden skole om man vil. Jeg er faktisk ikke helt sikker på, hvor det var jeg gik i det måneder – jeg ved bare at de andre elever var rigtige voksne og jeg havde fag som; Aalborg Historie, Billedekunst og så fik jeg lov at være ‘hjælpelærer’ på et engelskhold.
Og når man nu, som mig, ikke er sådan en der går og råber højt om den slags skoleskift, er der ingen jeg kan spørge.
Jeg endte dog tilbage på VUC igen, for jeg skulle jo have den studentereksamen – koste hvad det ville. Denne gang blev jeg anbefalet at starte op i en ‘rigtig’ klasse. Så kunne jeg følges af med de andre elever og danne relationer. Jeg må have være omkring 20 år på daværende tidspunkt. Jeg havde lige været hjemme og vende hos mor & far nogle måneder – og var nu flyttet sammen med min dejligeste veninde. Det var lækkert at være flyttet ud igen, og jeg havde savnet friheden. Den der frihed, som jeg stadig ikke rigtigt kunne administrere. Så det der med, at passe sin skole gik hurtigt at fløjten igen. Jeg kunne oprigtigt ikke lide, at være der. Det var som om, at jeg ikke kunne tvinge mig selv afsted – selvom det gav næsten ligeså meget ondt i maven, at fucke op igen, som det gjorde, at tage afsted hver morgen.

Men jeg gjorde det. Altså lod være med at møde op, indtil de smed mig ud. For pengene skulle jeg jo bruge. At dette ikke blev min sidste tur forbi VUC må I høre mere om senere.

De rakte selvfølgelig ikke så langt, altså pengene, så det betød en tur på socialt kontoret for mig. Det var første og eneste gang jeg nogensinde skulle søge bistand. Det foregik på deres ungdomsafdeling. Jeg havde alle mine papirer med – den søde socialrådgiver, som talte med mig, kunne godt se at kassen var tom, så hun sendte mig ind efter et engang beløb hos en anden kommunalinstans. Jeg gik derfra med nok til mine regninger og lidt mad. Det var så fornemt.

Nogle dage efter sad A og jeg i parken og drak øl. Det var sommer og jeg skulle bruge en plan. Jeg vidste jo godt, at kontanthjælp ikke var vejen frem for mig. Jeg ville ikke overleve bare en enkelt dag i haveservice eller hvad nu jeg ville blive sat til.
Mens vi nød sommervejret og øllen prøvede vi at komme med forskellige bud – skulle man få sig en flise? Eller give VUC forsøg nummer 3? Give op og blive posedame? Ideer var der ikke ligefrem mange af, til gengæld var de dårlige og ubrugelige, dem der var. På et tidpunkt nævner jeg, at vores veninde jo egentlig har fortalt, at de mangler folk på hendes arbejde. Et af de der ungdomsjob, hvor er det er okay med tømmermænd om fredagen, der er fester om fredagen og resten af ugen går med lidt skodarbejde og en masse jævnaldrende kollegaer. Øllen havde så småt gjort sit, så jeg brød alle de uskrevne regler i mit hovede. Jeg besluttede, at sende en sms om, at jeg var klar, hvis de var.

Jeg besluttede, at give mig selv fri fra uddannelsesræset. På ubestemt tid.

Et par øl senere ringende min telefon pludselige med et nummer jeg ikke kendte. Eftersom jeg lige havde sendt en ‘ansøgning’ ud i universet, blev jeg enig med mig selv om, at jeg hellere måtte svare. Så jeg rystede den værste del af branderten af mig, og gik ind mellem træerne for at tale. Samtale husker jeg intet af, men da jeg vendte tilbage til A, som stadig sad i solen, var jeg en jobsamtale rigere. De skulle starte nye hold 1,5 uge efter – og ville meget gerne se mig til samtale allerede om mandagen.

(Forsættes)

Advertisements

Venindebog #K

rsz_1img_2998

Navn: Kit

Alder: 31

Stjernetegn: Vægt

Livret: Ost, rødvin, skaldyr og citronfromage

Hade-ret: Pasta/ris, ting med karry, indvolde og flødeskum

Yndlings fag i skolen: Billedkunst, dansk (jeg kunne hvertfald godt lide at skrive stil) og senere blev jeg ret glad for biologi. Altså så glad man kan være for ting, som man ikke bryder sig om.

Yndlings musik: Jeg lytter nok mest dansk rap, forskelligt tøsemusik og 90’er pop.

Yndlings dyr: Nej. Eller det er sødt, at mariehøner har fregner og min kærestes kat er også cute nok.

Yndlings film: Deadpool

Yndlings serie: Seinfeld, Gilmore Girls og Beverly Hills 90210

Yndlings bog: Må man stjæle fra A? Jeg vil i hvertfald også have både Harry Potter og Marian Keys på listen. Og Bridget Jones. Og Eragon-serien.

Top 5 over lækre mænd: Vince Vaugn, Ryan Reynolds, Chris North, John McGinley & Brian Austin Green – og mange andre. Ikke prioriteret rækkefølge.

3 ting du vil tage med på en øde ø: Hade spøgesmål, så tyvstjæler direkte fra A:
En bag in a box rødvin, en speedbåd og A.

Man kan kende mig på: Stor mund, stor røv og verdens grimmeste håndskrift.

Jeg drikker helst: Rødvin, sort kaffe, danskvand og gin/tonic.

Jeg elsker: Fridage, søvn, alle mine dejlige mennesker, internettet og solskin.

Jeg hader: Rengøring, nærighed, utaknemlighed og når folk går over min grænse.

Bedste ferieminde: ‘Harry Potter Studios’ i London med A – magisk og ubeskriveligt, første gang vi 3 søstre var på ferie (alene) sammen, sommeraftner i KBH med mor & far og da jeg lærte at slappe af, på sommerhus-måden, med min kæreste.

Jeg samler på: Stel, sneakers og fridage.

Når jeg bliver voksen vil jeg være: Jeg tror jeg melder pas på den her.

10 timer, glemsomhed & gaver

IMG_2874.jpgFredag aften sad jeg med et glas rødvin i hånden. Jeg ville lyve, hvis jeg skrev det var nummer et, men vores mor læser med her til tider, så jeg lader den ligge der.
Vi var inviteret til fællesspisning og hygge hos et par af vores venner, da der var fredagsrock i Karolinelund. Vi er ikke lige typerne, som sætter sådan ægte pris på den slags, men at pre-game med vores venner før en tur på vintogt er lige os. Mens vi sad der og snakkede tikkede der en sms ind fra min søde kollega. Jeg skulle møde klokken 13 onsdag. Hvilket betød at jeg igår startede op, efter min ferie, med en dejlig lang 10-timers-vagt. Ikke at det lige frem er jordens undergang. men det efterlod mig en smule mat, da jeg havde planlagt mig ud af det sådan, at jeg burde få en rigtig mild opstart uden hverken mange eller lange dage.

Mens jeg knoklede rundt på job, og nød livet, dukkede der en snapchat op på min skærm. Det var vores søde lillesøster, som havde været forbi min lejlighed med en lille overraskelse til mig. Se, det var en dejlig besked. Nu havde jeg det at glæde mig til. Vores lillesøster er genial til, at finde på gaver og laver altid de hyggeligste pakker med alt godt til os alle.

Som min vagt skred frem ad, og jeg indså at det ti timer hurtigt skulle få ben at gå på, glemte jeg alt om den søde besked. Så da jeg omkring 23:30 stod foran min hoveddør, blev jeg glad helt nede i mine trætte fødder.  For der stod den fineste tøsepakke med glimmer, guld og lyserød. Lige som jeg, usmageligt, allerbedst kan lide.

IMG_2895.jpg

Indholdet var lige mig. Jeg har en vanvittig svaghed for læbepomade – har ikke mødt en jeg ikke brød mig om, og har derfor skab, skuffer og tasker fyldt til renden. Ellers bestod pakken af lidt blandet guf og et par pakker af de fine sugerør, som jeg sætter så stor pris på. Så en enkelt overraskelse blev til en dobbelt – hurra for glemsomhed. Og hurra for søde søstre, som gør sig umage for at glæde en.

Dage fuld af ingenting

Vi har været så heldig at få lov at låne det skønneste sommerhus igen i år. Denne gang er vi afsted i 10 dage, og tiden er allerede fløjet fra mig. Hjemmefra tænkte jeg at 10 dage ville føles lidt som et år, men nu hvor vi er fremme er blevet klogere. Vi startede ud med et lille visit fra min lilleste søster. Hun fyldte 22 og ville gerne komme forbi og fejre den med os og hendes kæreste. Så vi lavede en lille fest for fire og holdt tømmermændshygge hele den næste dag. Så var ferien lissom igang. Siden har vi fyldt dagene med afslapning og ingenting – lige som man bør, når man skal helt ned i gear.

Jeg har blandt andet:

IMG_2514.jpg

.. fået serveret præmorgenmadsnacks, mens jeg tastede løs på computeren.

IMG_2445

.. forsøgt mig med at kreere et overdådighedshorn af junkfood. Jeg vidste det ville blive en hård dag, da vi alle fire forstår at feste igennem – og så var lillesøsters fødselsdag jo den perfekte anledning for brunch.

IMG_2471

.. spist melon og nydt at kunne sidde stille i sommervarmen. Jeg misunder ikke mine dejlige kollegaer og vores job, når varmen er så høj.

IMG_2427

.. bagt fødselsdagskage. Ingen fødselsdag uden – så jeg fik bikset en stor portion kanelsnegle sammen.

IMG_2392

.. gået tur ved vandet. Vi stormede ned i håb om, at kunne få kølet vores varme fødder. Jeg bryder mig ikke om at bade, men synes det er hyggeligt, at gå langs vandet og soppe lidt.

IMG_2385

.. dog var vandet fyldt af disse store grimme fiduser. Det var ikke lige sagen, så vi nøjes at finde strandskaller og gå i sandet.

IMG_2363

.. spist MulleFritter. Den absolut bedste sommerret – vi spiser den gerne på ankomst dagen, særligt hvis der er vejr til at sidde ude på terrassen.

IMG_2351

.. fået en badøl. Når man sådan er på ferie må man næsten alt. Og en kold øl i det varme bad bringer en hel del lykke hos mig.

IMG_2329

.. bevist at jeg ikke kan styre mig, når det kommer til gaver. Jeg ville bare lige købe en lille ting til min mandeven, som tak for invitationen til det dejlige sommerhus. Det tog, endnu engang, overhånd – men heldigvis faldt hele rovet i god jord hos ham.

IMG_2467

.. fået serveret morgenmad i solen. Det er så lækkert kan kunne spise ude til alle måltider. Vejret kan vi ikke andet end at være taknemlige for i disse dage.

IMG_2353

.. fået smagt alverdens coctails. Min søsters kæreste og min har sørget for, at jeg fået udvidet det antal af drinks jeg har smagt med rigtig mange i denne uge. Og for en inkarneret gin/tonic/øl/rødvin/whiskysjus/-og-ikke-rigtigt-andet-drikker, som mig, var det en rigtig sjov oplevelse.

Nu vil jeg sluge resten af min ostemad, hælde endnu kop kaffe op og sætte mig ud under parasolen til min mand.

God dag til dig.

Historien om dengang, hvor jeg ikke fandt ud af, hvad skulle være når jeg blev voksen (1)

IMG_2510 2

Jeg var vist egentlig et helt standart barn – med dejlige forældre og to søde søstre i et lille rødt rækkehus på hjørnet af en vej.  Jeg husker ikke som sådan, at nogen omkring mig sådan snakkede karriere eller fremtidsdrømme de første mange mange år. Måske gjorde man ikke det dengang eller måske var jeg bare omgivet af nogle uambitiøse typer, som mig selv.

Årene skred dog frem i folkeskolen, og snakken begyndte så småt i krogene. Jeg kan huske, at der startede ny dreng i klassen, som annoncerede, at han skulle være meteorolog, som noget af det første. Jeg var næsten sikker på, at jeg vidste hvad sådan en var. Desuden var jeg 14 år og havde hovedet dybt begravet i Beverly Hills, tanker om drengene, nyt tøj og hvor den næste fest mon skulle foregå. Den slags var faktisk lige mig – jeg elsker alt der havde med dulleri, festligeheder, drenge og forfængelighed at gøre – præcis som de andre piger på min alder. At være vokset op i hjem uden adgang til så meget som en tør mascara, havde givet mig blod på tanden.

Jeg klippede artikler ud af blade, brugte begge mine søstre som forsøgkaniner/sminkedukker, jeg overtog alle produkter, som de andre var trætte af og drømte om en fin føntørre. Den største lykke var, når der var et tillæg, om hår-mode, med i et af bladene. Jeg satte dem troligt i et ringbind, efter dato og alt muligt. Det lyder måske banalt, men jeg har altid opbevaret alle løsark fra skole osv. i bunden af min taske, sammenkrøllet og snavset. Så at have så fint et ringbind stående på reolen måtte jo betyde et eller andet, måtte det ikke?

Fagene i skolen sagde mig ikke så meget. Jeg var rigtig glad for at gå der – mine skolekammerarter var søde, lærerne var faktisk ganske okay og arbejdsbyrden var overkommelig, selvom jeg næsten altid sprang over det lave gærde, og ‘glemte’ lektierne i tide og utide. Jeg satte dog pris på at skrive stile, og det gøre jeg vel egentlig endnu. Det viste sig dog hurtigt, at selvom man ikke har ambitioner, som sådan, kan man klare sig fint igennem med middelmådige karakterer, uden sådan rigtig at få hænderne op af lommen.

Hvordan det skete ved jeg ikke, men jeg kunne nok ikke beslutte mig, og så blev det gjort for mig. Jeg endte hvertfald op i 10. klasse inde i Aalborg, hvilket udmiddelbart burde have passet en lille byhøne, som mig, fortræffeligt. Jeg skulle gå i klasse med en barndomsveninde, en barndomsven og en helt masse fremmede. Det var en smule skræmmende, for en introvert som mig, som hidtil kun havde slået min folder på en lille bitte friskole med under 170 elever og ansatte.

Jeg husker ikke så meget fra det år. Jeg ved bare, at jeg aldrig rigtig blev dus med det sted. Der var andre ting der trak i min – fx min daværende kæreste, mere fest og frihed. Jeg var jo nærmest blev voksen, inde i mit eget hoved, og måtte jo sådan næsten selv bestemme, hvornår og hvor ofte jeg skulle i skole. Bare mor og far intet vidste. Det var lidt en kultur derude. Store del af vores årgang havde tårnhøjt fravær, og skolen var ikke bange for at indvoldere forældre. Så enten var jeg lidt mere snu end de fleste eller så snød det dem, at jeg faktisk var kronisk forkølet dengang.

Mens tiden sneglede sig afsted mod årets afslutning skulle beslutninger tages. Jeg var lige pludselig ikke så voksen længere. Alle omkring mig forvandlede sig pludselig til selvsikre typer. ”Jeg skal på gymnasie, for jeg skal være ingeniør”, ”Jeg har altid drømt om at blive stewardesse’, ”Jeg skal på tekniskskole, da min far har et elektrikerfirma, som jeg skal overtage engang” osv. fløj igennem luften. Hvor vidste de pludselig det fra? Hvorfor havde de aldrig sagt noget om det før? Jeg får stadig kuldegysninger, når folk stolt proklamerer, at de altså har vidst at de ville være skorstensfejer siden de var 3 år. Den slags er ganske enkelt over min fatevne.

Der stod jeg så tilbage. Jeg interesserede mig ikke for noget, og havde ingen trang til at blive noget. Jeg drømte om ingenting. Den fornemmelse endte faktisk med, at blive soundtracket til mit liv de næste mange mange år. Presset omkring mig voksede – jeg skulle jo meldes ind på noget. Der skulle jo tages nogle beslutninger og sættes noget i gang for mig. Jeg spekulerede som en gal, og det eneste jeg kunne fremtvinge fra min hjerne var, at jeg godt kunne lide sådan noget med at sætte hår. Jeg elskede det og havde efterhånd brugt meget fritid på det som hobby – farvet hår på veninder, sat lidt hår til konfirmationer og leget så meget mit eget, at det var tyndslidt.

Det betød tekniskskole. Det måtte betyde, at jeg gerne ville være frisør og på tekniskskole. Ikke at jeg som sådan vidste, hvad en frisør rendte og lavede, men de fik vel lov at sætte hår – og det vidste jeg da, at jeg kunne lide.

Dengang var der ingen der snakkede om relevans, kollegaskab, jobmuligheder og den slags. Det skulle være ud fra interesse, og sådan noget ejede jeg ikke.

.. men fremad skulle jeg, og vejen den ledte mig mod den tekniskeskole.

(Forsættes)

Ankommet

Der første gin&tonic er inhaleret, kaffen er i koppen, køleskabet er fyldt til bristepunktet og solen bager.

Vi har glædet os så længe, min mandeven og mig, og nu er vi her endelig. Vi har lånt sommerhus de næste 10 dage. Dage som skal fyldes med spabadning, solskin, terrassetid, kolde øl, strandtur og en masse ingenting. Det bliver forhåbenlig intet andet end vidunderligt. Jeg vil i hvertfald gøre mit for at komme helt ned i gear og nyde tilværelsen.

Håber I får den bedste weekend – uanset om den står på job, bål, tømmermænd eller noget helt andet.

Det viste sig ikke rigtigt at være min dag..

E6XW.gif

Dagen startede egentlig hæderligt nok – kaffe på sengen, kys og en lille lur. Det var dog som om, at det at heldet slap op, som dagen skred frem.

Jeg:

.. kom hjem og indså jeg havde glemt en pose med skrald foran indenfor min hoveddør. Den slags med fiskerester i.

.. smadrede min hånd ind i håndvasken så neglen brækkede. Burde holde dem kortere. Ad.

.. ville koble af med et par timers Gilmore Girls efter job, men nettet er åbenbart nede. I det mindste holder min guitarspillende overbo fest i stedet.

.. indså at jeg skulle møde 2 timer før i morgen. 10 timer bliver en fest.

.. har nu et klisteret entregulv med lakseduft.

Nå, men i det mindste skråler overboen nu Shubidua, der er kolde frikadeller i køleskabet og jeg har vist et afsnit Frasier eller to på min computer.

Godnat!