Dyne-nuggets, sommerøl og skumfidus-risteri.

Denne omgang “ugen der gik”, er delvist dækket ind af K’s indlæg fra lørdag, da min mandag og tirsdag blev brugt i selskab med hende og Baby E på den dejligste miniferie.

Ikke desto mindre, får I hermed stadigvæk fraklippene fra den forgående uge. En temmelig god en!

Mine dage gik med, at jeg fx fik:

.. købt ny bog til togturen, og blandede slik til alle – slikket gik som varmt brød og snakken med, så bogen blev slet ikke åbnet. Burde have vidst, vi hellere ville sladre hinanden et øre ad. Igen!

.. fået spist røde bøffer.

.. uddelt tyskergaver og kaffehygget med dejlig veninde.

.. vildskabshygget med K, lakrids og skriveri..

.. nydt en solskinsstund solo, før aftenvagt.

.. været til hyggeligt fordrag om “Det brun Aalborg” ink. fri kaffe.

.. ristet skumfiduser på job.

.. holdt luxus-søndag med to cafe-måltider, sommerøl, chokolade i hobetal og verdens bedste hånd at holde i, imens.

.. spist nuggets under dynen efter rigelige mængder bobler, vin og drinks.

.. og dagen efter sat 8 krydser på brunch-menuen og kun levnet frugttallerkenen. Tog sin tid, men var himmelsk!

Advertisements

Søndags-dagbog ala. A #2

Jeg har hermed besluttet at lave endnu et dagbogsindlæg, lidt henad det, jeg lavede her, i påsken.

Jeg synes altid selv, det er hyggeligt, at se hvad andre fordriver en helt almindelig søndag med. Min erfaring siger, at folk ofte viser hverdagen i glimt – skal vi have hele dagen med, er det tit de der seje rockstar-cool dage med drinks og rød løber, farverige fødselsdage, lækre feriedøgn eller indlæg hvor folk beretter om en hård dag, hvor der er sket noget exceptionelt.

Men den her er lidt ligesom at læse de der “hej dagbog, idag fik jeg en ny ven på hoppeborgen og havde danon med på madpakke”-agtig beretning. Lidt ligesom, at følge folk på instagram, er min tanke. For min søndag var bare “jeg holder af hverdagen”-trummerumslignende, med alt det indebærer af almindelighed og hverdagslykke.

Jeg havde faktisk en idé om, at jeg ville få flere af den slags “lave alt og ingenting” kærestedage efter sammenflytningen, men akkurat som i det sidste dagbogsindlæg må jeg konstatere, det sjældent sker – vi har faktisk ikke haft et helt døgn sammen siden forrige indlæg.

Men det gør mig absolut ingenting – tværtimod glæder jeg mig over at vi har fået evnet at bevare vores afbræk, venne-, familie- og hobbyliv, samtidig med vi nyder hinandens selskab til fulde. Øj, jeg havde frygtet en masse, ganske ubegrundet på den front.

Men ja – når vi så har disse heldøgn, synes jeg tilgengæld vi formår at udnytte dem til fulde. Jeg hyggede mig også helt fantastisk denne søndag, der bla. stod på Weekend-rundvisning på Kunsten, et lille besøg, Ikea-tur efter gøgl og planter til vores “uderum”, Starwars/mexi-night og den længe ventede altan-klargøring. Vi er blevet sååå glade for det! Hyggeligt, fjollet og kolonihave 70’er agtigt, ligesom vi ønskede.

 

Følg med i timerne her:

Hvad med dig? Er du glad for dagbogsindlæg? Og hey: Hvad gik din søndag med?

Værtshus-fortællinger og et godt formål.

Aalborg er – ikke overraskende – den by i Danmark der huser flest værtshuse. Små brune værtshuse, hvor der rafles, betales med kontanter og hvor flaskeøllene er kælderkolde.

Selv har K og jeg, særligt i vores storhedstid, brugt adskillige timer på bla. DownTown, Viktoria, Tempo, Westend og Smedekroen.

Derfor var jeg svært begejstret over, at se “Det Brune Aalborg” på hylderne op mod jul, og vidste at før eller siden, skulle jeg læse den. En værtshus-guide skrevet af to lokale, som har besøgt en håndfuld steder og fået stedets bedste historier med, eller delt deres egne våde aftner derfra. Hyggen, bar-værterne og ikke mindst Thy-øl, samt oplysning om stedet har overenskomst, er der lagt vægt på, så læseren ved, hvad de kan forvente af pågældende sted.

Det er da et must-read!

Men som med så meget andet, går ting jo i glemmebogen, og først da jeg så, at “Aalborg Historiske” havde booket de to forfattere til er foredrag, dukkede bogen op igen på lystavlen.

Så det blev skrevet i kalenderen fluks, så selvom det nok er en måned siden, jeg fandt eventet, kom jeg afsted.

Det blev en fantastisk hyggelig aften, hvor de to meget forskellige forfattere både fortalt om ideen, skabelsen og resultatet af deres foretagende. Og de læste både dele af bogen op og grinede sig gennem egne beretninger om, da de snaldrede cyklede i modvind til Visse, efter at have været Vejgaards beværtninger rundt.

De har skrevet bogen kombineret med et varetagelse af et politisk embed (Rasmus), og et fuldtidstudie, samt job som historisk rundviser (Anders), så de har en del morsomme anekdoter om hvordan de nåede det hele til tiden. Det var ikke nemt, og de medgiver, der blev hakket en hæl og klippet en tå.

Det ulønnede arbejde var meget vigtigt, samt støtten fra fonden “Mærkesag” til tryk og grafik og ikke mindst de frivillige distribører. Det har nemlig været essentiel, for at projektet skulle lykkes, og udaf de to timers foredrag, bragte de også en stor del ros til disse mennesker.

Kravet til denne nonprofit skyldes, at hver en krone af salget går til byens største hjemløse cafe, Café Parasollen. Her koster dagens ret en flad tyver, et bad og et nyt sæt genbrugstøj er gratis og der er mulighed for både kaffehygge, en lur eller hjælp hos gadesygeplejersken. Det er for alvor noget der batter, når man bor i en af de lande med flest hjemløse pr. indbygger (forsat stigende), og hvor vi har midlerne til at løfte i samlet flok.

De første 50.000 kroner er hentet ind, så man må sige salget har gået dem rigtig fint – selv skulle jeg også have et eksemplar på hylden. Ikke bare fordi det støttede ovenstående, men også fordi det vækker et ton af minder og er en skæg og velskrevet lokalhyldest at have på hylderne.

Skal du have en, kan du læse om fremskaffelse heraf lige her!

Koldskålslykke, pomfritter fra havet og 3 x snolder.

Grundet de sidste par dages fantastisk hyggelige og almindelig sjove tøsetur, kommer mandagens “ugen der gik”-fraklip idag, en højhellig onsdag.

Men traditionen tro, slipper I ikke, selvom jeg er lidt uorganiseret. Det er tydeligvis en af mine (og K’s) mange superevner, som man kan se på de to foregående blogindlæg, hvor vi begge har lavet et morgen-indlæg om Flensburg-turen. Med 8 minutters mellemrum. Hvor der praktisk taget står det samme. Men vi ér jo to alen af et stykke, så hvad kan man gøre? Vi grinte hvertfald lidt af os selv, da vi hookede op i toget.

Så bedre sent end aldrig, kommer ugens rodeskuffe.

Mine dage gik med, at jeg fik:

.. spist sympati-tømmermænds pomfritter og set Ready Player One og været svært begejstret. Super spændende og super nørd. Og flot!

.. frokostdatet K og gået tur i det skønne vejr.

.. blevet svært glad for de her sko.

.. kaffehygget om alt og ingenting med gammel studieveninde.

.. spist hjemmelavet koldskål, med hjemmelavet choko-müsli og sommerfrugt hos de gamle. Det er årets første skålfuld og yaiks, det er altså bare godt. Er I fan? Jeg kunne først lide det, da jeg var 15-16 år. Kammerjunker er dog stadig ikke et hit.

.. koffein-chokket mig gennem aftenvagterne.

.. set verdens første søheste-pomfrit!

.. været på venindedate, som var en fødselsdagsgave til hende.  Fik rygeost for første gang længe; det er nu godt.

.. tændt for matador og spist matadormix – på samme tid! Endnu en superevne.

.. lørdagshygget før aftenvagt på Bistro V.

.. haft den dejligste aften i selskab med lillesøster E, ferieplanlægnings-lister og tøsesnak.

Klar, parat, start!

Så er dagen kommet til vores tøse-miniferie, og jeg er oppe kl. 7.15 – et tidspunkt der for mig ellers kun er forbeholdt søvnløse nætter – som B-menneske har jeg ikke frivillig set det tal lyse op på uret, ret så længe. Men idag er det ganske overlagt, for jeg er fuld af pep og klar til at sparke søvnunderskuddet igang med en to-go kaffe og bland-selv slik.

K, jeg og Lillesøster E, er nemlig alle snart samlet og klar til en togtur af den hyggeligste slags. Udflugtsmålet er Flensburg, og med to døgn til at bruge penge, spise lækker mad og sladre, er det med at rulle sig fuldt ud på alle tre fronter.

Billederne stammer fra turen forrige år, hvor solen skinnede så meget på sejlturen at vi måtte smide jakken og pengene brændte op både i Rossman, DM og byens cafeer.

Målet er, at det skal gå på akkurat samme måde denne gang, og jeg har glædet mig helt vildt til to dage i selskab med mine to yndlings-aber.

Håber I får en dejlig mandag!

Om #metoo, topløs betjening i Ikea og børneopdragelse.

  • Måske skulle man:

– Forsøge med en reel frisure? Eller at farve hår? Det er bare så uoverskueligt at blive girly ud af ingenting.

– Spørge om overbo vil opdrage ens børn, den dag man skal have nogle. De er så skide søde, slår saltomotaler på fortovet, holder entre-døren på 9 milliarder kilo, siger “hav en god dag” og viser af med hånden til, at man bare kan “tage din cykel først” i stativet.

– Sparke Lars Løkke under bordet i tide.

  • Ærgeligt, at man ikke nød:

– Dengang man rent faktisk selv kunne lave en vejrmølle.

– At ens far smurte ens madpakke, hele vejen gennem gymnasie.

– Da folk ikke var begyndt at tale om #meetoo og lock-out. Og X-factor.

  • Ting der skal aflives:

– Ovenstående tre punkter.

– Alle, der skriver blog-indlæg om opskrifter på havregrød (og tror æggehvider, kanel eller “fræk” topping er revolutionerende). Kraftedme de der “sunde banankager”-hype om igen.

– Terese Glahns stemme.

  • Kan ikke holde ud at se mere på:

– Kaffe, yoghurt og tandpasta-pletter på mit tøj.

– Flere cykelhjelme i funky design.

– Opslag om, at være “uperfekt”

  • Godt nogle har opfundet:

– Koffein.

– Ringklokker. Nu mangler vi bare, folk bruger dem.

– Husblas. Tænk, hvis fromage var udeblevet fra livet på jord.

  • Må ikke nynne med på:

– “Køb bananer”, fordi den er rædsom.

– “Kinky fætter”, fordi jeg helt sikkert ender med at synge den for mig selv offentligt – eller på job.

– “Luftens helte”.

  • Måske man skulle foreslå:

– Bubber et karriereskift. Som gadefejer på Bahamas. Eller (stum) buddistisk munk.

– Fri bar i sundhedssektoren fremfor frokost-ordning. Jeg kunne ind i mellem godt klare en sjus, i en aftenvagt.

– Topløs betjening i Ikea.

Noget om søskende..

Igår var der International Søskendedag, kunne jeg se på Instagram. Folk postede derfor de herligste 70’er, 80’er og 90’er-billeder af dem selv og deres søstre og/eller brødre, i skøn forening.

Og selvom alle så søde ud, ved jeg bare, jeg var den heldigste, og fik de to allerbedste.

Der er sket meget siden billedet fra 1997, men vi får stadig lys i øjnene af at være sammen, nu som 21, 27 og 31 årig. Vi driller, kilder, spiser, fulder os, hygger og skriver sammen konstant. På den næsten indspiste måde, hvor vores kærester også kender hinanden temmelig godt, og inkluderes i diverse fjollede gaver og pinlige facebook-tags. Selv vores forældre kan korse sig, over vores interne ævl og slåskampe over bordet med gafler. Også i 2018. Men vi elsker det; Vi bor nemlig med 1,5 kilometers mellemrum, ud til den samme hovedvej på rad og række, og ses mere eller mindre hele tiden.

Igår troede jeg faktisk, jeg ikke havde set Lillesøster E i en hél uge, og indså jeg jo faktisk så hende til familie påskefrokosten om mandagen.

Men så lang tid går der nemlig næsten aldrig, hverken med hende eller K.

Igår endte mig og mindstebarnet fx i barndomshjemmet, fik Euros af far og farfar, spiste hjemmelavet koldskål og sladrede i tusind timer – vi snakkede især om, hvor meget vi glæder os til Flensburg-søstre-turen på mandag. Og vi har formentlig tænkt at fortsætte, i den samme rille i aften, hvor vi allerede skal ses igen, til take-out og film. Også selvom hun kort efter jeg tog til aftenkaffe med en veninde, sendte skøre og hyggelige barndomsbilleder fra foto-albumsene i vores fælles-søskende-tråd på Messenger, ved jeg, vi langt fra er løbet tør for taleemner.

Først står den dog på dagens første søsterdate med K, som jeg nemlig skal spise frokost med. Hende har jeg også skrevet med konstant, siden sidst, ligesom vi altid gør. Og jeg mig vildt til at se hende, og kan allerede spå nu, at den første sms, snapchat eller fjolle-link bliver sendt få timer efter vi skilles. Ligesom jeg ved, jeg nok lige ringer sammen med hende søndag, inden Tyskerturen og siger akkurat det samme som idag. Om hvad vi har pakket, om hvorhenne vi mødes på banegård, om vi nu får de lovede 18 grader, at vi helt sikkert skal dele en flaske vin igen, og om, at vi glæder os helt vildt til vi bare er os tre samlet. De tre sjoveste, i hele, hele verden.

Og det er netop den kærlighed, tryghed og fjollede gentagelsesglæde, jeg værdsætter helt uendelig meget. Det lyder måske ligedele pladderromantisk og idealistisk, men jeg er uendelig taknemmelig for, det vi har.

Så jeg håber, jer derude, føler jer mindst ligeså heldige med jeres søskende – hvis I har nogle, naturligvis.

Glædelig søskendedag, skal det lyde herfra i hvertfald!