Endelig fredag♥️

CWUtSn7WUAAGO5S

Advertisements

Ting, jeg ikke ønsker, for selv min værste fjende..

Fjender har jeg egentlig umiddelbart ikke mange på lager af, men udtrykket “det ønsker jeg end ikke, skal ske for selv min værste fjende”, er et udtryk, der ofte blev brugt i vores barndomshjem. Og i og med jeg ikke har en bestemt ærkenemesis på min dødsliste, er det noget jeg slynger ud i stort og småt, når dagligdags-livet bider fra sig på en måde, hvor jeg tænker: “Forhelved, det har jeg og ingen andre på denne jord, gjort sig fortjent til.”

Jeg nævner i flæng:

– Når man træder på en Legoklods.

– At stikke hånd i egen taske og møde sammenklistret æble i karambolage med løse bolsjer fra åbenbart-dårligt-lukket-pose, der har småmuggent og svært klistret orgie kørende med ens headset, pung og nøgler.

– Når man er i telefon-kø med rædsom pausemusik, og når man så kommer igennem efter 36 minutters keyboard-house, ryger af linjen to minutter inde i samtalen.

– Når man bliver overfaldet af fremmede folks affaldne hår, på offentlig sæbeautomat.

– At tage en slurk kold kaffe og indse der er en flue i.

– Dertil kommer: “andres hår i kage”, som man med panikangst, må flå hostende ud af gab foran alle i personalestuen.

– At slå hovedet mod loftet i bussen. Føles som akut kraniebrud og man skál jo grine let til “publikum”, mens man mest af alt ønske øjeblikke ambutation af eget ansigt.

Hvad med dig? Hvad ønsker du ikke, for selv din værste fjende?

Fejring x 3, fire x slik, fromage og fantastisk falaffel.

Januar er kold og grå, men i denne uge har der været faverige gavebånd, kulørte drinks, lækker mad og kagemand på job.

Den slags er jo ikke at kimse ad, og min uge har derfor været rigtig skøn, trods våde strømper. Og selvom det er mandag idag, er det med ikke at gå ned på hyggeligheder, så jeg har netop trukket en banankage ud af ovnen til dagens besøg. Så med chokoladen, der så småt smelter på toppen, sender jeg hermed sidste uges fraklip afsted til jer, inden jeg hopper i bad og bliver hentet af vores søde far.

Ugen gik med at jeg fx fik:

.. Fejret familiefødselsdag med alt godt fra besse-køknet produceret af 21 årig lillesøster

.. nappet det bedste stykke af kagemanden på job med hjem.

.. igenigen endt med at få våde sko på job. Og måtte låne. Igen. Og crogs i størrelse 41 ér behagelige, men altså. Kæft. Det. Er. Grimt.

.. holdt falaffelfest.

.. undret mig over min kærestes favoritter i posen. Skittels, engelsk vingummi, surt sejt gøgl og tryllestave. Saltlakrids, røde flagermus og skumfiduser ér da det bedste.

.. varmet op til fest hos K med sladder og lækre drinks.

.. været på tømmermændstur til Utzon, for at vise min kæreste streetart-udstillingen.

.. fået porcelænskomplimenter.

.. set den nye Star Wars og været helt vildt fan!

.. delt citronfromage opskrift på bloggen. Kan stadig varmt anbefales.

– A

Jeg tænker på..

  • Om det seriøst kan betale sig for Rema, Lidl og Netto, at have lige netop brusehoveder som spot-varer en gang pr måned? Altså, hvor ofte skifter folk lige det ud? Er der en tre måneders regel, ligesom med tandbørster, som jeg bare ikke kender? Eller har de bare en papkasse på lageret, hvor de losser de samme ti styk fra 2001, op i tilbudsvognen på månedsbasis, for syns skyld?
  • Hvorvidt man kan adoptere en af de der retarderede fugle-hamstre, fra den nye Starwars film?
  • Hvad jeg skal tage på i aften? Den sikre blonde aftenkjole som er lige lårkort nok, den nye, uafprøvede i midnatsblå, eller den burde-være-den-type-anledning-tætsiddende sag? Den er så meget et sats, når der er buffet. Og så får jeg jo spat, hvis den strammer og man ser lyngravid ud halvvejs gennem festen. Lidt ligesom at have hænge-hårs frisure, når min promille når 91 – så bliver jeg helt desperat. Så.. skal jeg bare droppe det og snuppe alle-er-fremmede-panik-kjolen, som altid dur, men jeg jo omvend har haft på mange gange? Burde altså tage mig sammen, og snuppe en af de mange andre. Hmm. Må se efter snarligt bad
  • Hvem er Nicolai Kirks frisør? Og hvad er han på?
  • Hvornår stopper folk med at vise mig billeder af deres hunde?
  • Hvem derude, der sponsorer mig en snarlig ferie? Er ikke sart, forlanger kun solskin i stride strømme, fri bar og nårh ja, hvis muligt: Ny, figursyet og pæn sommergaderobe i tildelt kuffert.
  • Og ikke mindst, hvornår ringer de med destinationen?

Citronfromage opskrift.

26828079_10155945110694898_53019765_o

Igår havde vores søde far fødselsdag, og den slags kræver citronfromage. I den anledning havde vores mor kreeret den mest fjerlette og lækre version, som var lige som sådan en skal være: Fuldfed, syrlig og skøn. Den skaber lidt opvask, bevares, men er ellers pærelet – det der med at husblas er svært, er altså en gammel løgn (siger os tre fra fødselsdagen, der har lavet det flere gange på årsbasis og altså aldrig fået problemer med det).

Opskriften var fra Alt for Damerne (“Oldemors citronfromage”), men der er tilsat lidt ekstra syre i denne version, for det er vi nemlig fan af – men det kan du jo regulere på, hvis du vil. Men spring endelig ud i det, det er simpelthen så ligetil, og den smager himmelsk.

Opskriften får I her, til fem fromagesultne mand:

Citronfromage

5 blade husblas

4 pasteuriserede æggeblommer

100 g sukker

1½ dl citronsaft af 2-3 citroner + finrevet skal fra minimum 2 styk.

3 pasteuriserede æggehvider

3 dl piskefløde (vi vælger den laktosefri af åbenlyse årsager, men det står frit for)

 

Fremgangsmåde:

Husblassen lægges i blød i rigelig koldt vand. Pisk dernæst en æggesnaps af halvdelen af din citronsaft, æggeblommer, sukker.

Brug den resterende del af citronsaften, til at opvarme enten i vandbad eller microovn, og smelt den hårdopvredet husblas deri. Når husblassen er opløst, tilsættes et par skefulde af en stuevarme æggesnaps i husblas-massen, og tilsættes relativt hurtigt derefter, i den resterende del af æggesnapsen, under piskning.

Når denne er jævn, lad da massen stå.

Pisk så i en anden skål en let flødeskum.

Slutteligt pisker du så i en ren skål (med helt rent piskeris) dine æggehvider stive. Vend dernæst forsigtigt (men gerne lidt hurtigt, med fast hånd) hviderne i æggesnapsen. Tilsidst vendes den lette flødeskum, og blandes jævnt, uden at klappe for meget luft ud af fromagen.

Sættes dernæst på køl i minimum 2 timer i portions-glas eller anretningsskål, og pyntes evt. med flødeskum før servering.

Velbekomme

Romkugle-slogans, matrialisme-fest og mandags-peptalk.

2018 kom springende med fuld hast. Og jeg har nærmest allerede en tom konto, men skidt pyt! Det har været umanerlig hyggeligt at bruge de hårdtjente julepenge og har man timer nok i døgnet, går den slags stærkt. Og det har jeg haft. Jeg har nemlig afholdt nogle (synes jeg selv) velfortjente fridage her i ugen med cafebesøg og udsalgsshopperi, og starter derfor ugen ud med en aftenvagt, som jeg pt. forsøger at peptalke mig igang til. En gang kaffe, frisk luft og Gulddreng er fremgangsmetoden, og jeg hverken græder og er endda ved at bage til madpakken, så det ser ud til missionen lykkes.

I får som altid “Ugen der gik”-fraklippene i ligedele rod og insta-shots.

Min første 2018 døgn gik med, at jeg fik:

.. taget på spontan venindedate af den bedste slags!

.. tænkt at “brødskabet”‘s slogan-opfinder trænger til ferie.

.. haft den sødeste K til frokost og fåer smukke roser, der matcher stellet.

.. holdt kæreste-nørdhygge og “taget hul på” min nye malerbog fra nissen.

.. snoldet lidt boligsager.

.. været på Teater Nordkraft og set nogle dygtige, unge menneskers afgangsforestilling.

.. hygget med verdens bedste mor og brugt penge – det skal man huske at gøre, før de er brugt, som hun altid siger. Og hvis dét ikke er fornuftig snak, hvad er så?

.. været til forsinket (eller vildt tidlig?) julefrokost hos svigermormor og vundet akkurat 0 pakker.

.. været på tøseshoppetur med lillesøster E og scoret de her på halv pris.

Streetart-kunst, en varm anbefaling.

Igår var en dag, jeg havde set frem til længe. Jeg havde nemlig aftalt med mig selv, at have mig-dag, solotid, hold-kæft-døgn – ja, kald det hvad du vil. Første dag uden nogle planer, der involverede andre mennesker eller job siden 3. november, var kommet.

Jeg ville derfor hygge mig. Samle op på ting. Ordne de sidste huslige sysler, jeg havde udskudt, afvaske og give min nye reol olie, hente tonic på bud i Netto, mens jeg hørte Anne Ragde på lydbog, lave lækker aftensmad og ikke mindst tage på Utzon til et arrangement, jeg havde glædet mig til.

Den fornuftige del af mine planer blev udskudt. Reolen fik kun en omgang olie og aftensmaden af den hurtige slags, grundet en pludselig, skøn og hyggelig frokostdate, og sådan går det jo tit, og hurra hvor var det skønt at kunne lave noget spontant. Men aftenaftalen rokkede jeg ikke.

Portrætfotograf og kreativist Søren Solkær var nemlig på plakaten, og skulle give en intens rundvisning i hans streetart kavalkade. Værkerne er delvist virkelige, delvist photoshoppet og viser forskellige streetart-artister sammen med et værk, de selv har skabt i gadebilledet.

Manden, der gik fra spejderdreng til hiphopper i de glade 80’ere, skulle arbejde i 15 år, før ideen til projektet opstod, og vejen til resultatet tog åbenbart sin tid. For sådanne artister, er åbenbart ikke så nemme at lokke ud af busken, kunne han fortælle og giver ikke nødvendigvis noget for et fedt repetoir med Björk og R.E.M i portefølje. Men det lykkes alligevel for Søren at lokke en masse folk med, og det var rigtig skægt at være med på sidelinjen.

Godt underholdt var jeg hvertfald (og de 30 andre med, fra deres latter at dømme), da han berettede om de forskellige kunstnere og billedernes tilblivelse.

Billederne og de delvis maskerede kunstnere var bla. fra Miami, London, Ukraine, Berlin og Aalborg.

Der var graffiti, stencils, hækling og miniature figurer.

Nogle artister var hemmelighedsfulde kriminelle, der bad ham møde op på aftale steder midt om natten, andre anerkendte gallerister på pension fra gaden og en enkelt sågar en advokat, der smed kontor-tøjet efter mørkets frembrud, og listede afsted på spraydåserne.

Et billede havde han brugt flere timer, 100 billeder af artisten og 50 af baggrunden på at redigere. Et havde taget den tid kunsteren kunne trygles til at stå stille, og ryge sin joint færdig. Alle portrætter, havde sin helt egen en fortælling.

Med andre ord var det en fantastisk sjov og festlig aften i selskab med Søren, som virker enormt sympatisk og jordnære kommentarer om familie og brombær-plukning gjorde det hele meget lowkey, trods hans imponerende CV og liv på farten.

Men selvom du ikke var der igår og fik historierne med, vil jeg alligevel anbefale dig at tage forbi udstillingen.

Den er netop blevet forlænget med en uge og slutter dermed først d. 14-1-18, så det er bare om at komme afsted. Jeg er hvertfald ikke i tvivl om, at jeg må invester i og læse projektets boglige værk inden længe.