Tøsefrokost & voksenpoint på julegavekontoen

 Der er pres på for tiden. A og jeg er derfor nødt til, at gribe chancen for at ses, når lejligheden byder sig. Onsdag var heldigvis sådan dag. Vi mødte til frokost på cafe, som vi har for vane. Denne gang var det Bistro V, som var vært ved vores frokost. Vi spiste ofte på Abbey Road, da det ligger ganske belejligt i forhold til job og er et virkelig rart sted. Onsdag havde ingen os job på programmet, så det blev udnyttet. Bistro V havde til gengæld moule frites på menuen. Det har jeg altid haft en svaghed for, selvom jeg kun får det engang om året cirka. Min mandeven plejer at servere det for mig, når vi er i sommerhus og vejret er til, at vi kan spise ude. Det smager dog også fortræffeligt i december må jeg tilstå. 
A havde berettet om de fantastiske fritter på stedet, og jeg blev bestemt ikke skuffet. 

Mens vi spiste os igennem til den lækre mad fik vi sladret til den helt store guldmedalje. Munden står aldrig stille, når vi ses. Sådan er det nok med søstre, for mig og lillesøster E havde helt samme problem, da vi i sidste måned besøgte Hamborg. Det er en ren fornøjelse, hvis vi selv skal sige det. Jeg er dog ikke sikker på, at vores stakkels forældre er enige. Der er vidst noget af et uanstændigt lydniveau, når vi alle tre er på visit. 

Der er altid plads til kaffe, hvis man spørger os, så efter maden måtte vi en smut forbi Klosteret for at dele en stempelkande og endnu mere snak. Kaffen er god og billig der, og der er et eller andet over stemning derinde, selvom de ikke ligefrem er gourmet. Tiden tager altid røven på os, klichefyldt som det er – men den flyver jo altså bare, når man er i godt selskab. 

Efter et hastigt farvel gik vi hver vores vej, A mod flytterodet hjemme og jeg mod julegaveshopping. Jeg havde lige et par indkøb tilbage, da jeg var påbegyndt juleindkøb allerede i december.

Det betyder, at jeg allerede færdig med julegaver nu. Det er aldrig sket før. Det er oprigtigt første gang, hvor jeg ikke flakker forvirret rundt med panik i øjenene omkring den 22. december. Jeg lægger altid omsorg og omtanke i mine gaver, men er bare lidt for tidsoptimistisk og ustruktureret til at bære mig anderledes an. Indtil nu, åbenbart. Det må da give ubeskrivelig mange voksenpoint til mig. 
Det er faktisk ret dejligt, må jeg indrømme, men sig det ikke til min mor. Hun plejer at hive mig lidt i ørerne, over min evne til aldrig at få noget gjort til tiden.  

Julestemning, nisseri og popcorn-anbefaling.

Så blev det december, og allerede i månedens første tre dage, er der taget hul på lidt af traditionerne. Brunch på Helmuth med familien, jule-banko på job og nissehyggeligheder er blevet sat i spil, og jeg er begyndt at komme i stemning. Det kræver altid et smut i mit barndomshjem at opnå det, og efter den hyggeligste aften derude igår, nynner jeg med på  “Sneen falder” i bussen her til morgen.

Så en dag forsinket, komme her tilbageblikket på sidste uges fornøjelser.

Årets sidste november – og første december – døgn gik med, at jeg fik:

.. gaflet søde K til en date. Juledagene er travle for os begge, og har allerede hevet fat i hende og arrangeret den næste tøsedate. Heldigvis har vi også lige haft julebrunch og glögg-hygge, samt har hele juleaften og to familiejulefrokoster sammen, så vi får heldigvis også rigeligt kvalitetstid der. Men kan man få nok? Nej vel. 

.. venindehyggt på Klostertorvet og snakket kaffem kold. 



.. fundet en yderst hyggelig bonusgave, nu hvor min kæreste fyldte rund. 

.. som han fik, efter han havde modtaget sin årlige pakkekalender om morgenen, som han nemlig får hvert år, som fødselsdagsgave på dagen, d. 1/12

.. og desuden fået egen pakkekalender fra mor&far hjem; det er SÅ hyggeligt, både at give og få.


.. fået vin, sovs og kød, så hatten passede på Bistro V.

.. fundet popcorn-hit på job.



.. gået tre runder i brunchbuffeten på Helmuth, og været ligeså stor fan som sidst. 

Hej november, der kom du!


Fire exceptionelt travle aftenvagter, fine gaver, en del glas vin og en snert julestemning rigere, går jeg fra sidste uge med. 


Billederne får I her,  
mine sidste 7 døgn gik nemlig med, at jeg fik:



… holdt en åndssvagt hyggelig fødselsdag med K, med alle vores dejlige venner og familie. Perfekt, at vi deler de to ting og kan snuppe en pause i køknet, hvor vi hviner af fryd over hvor søde, vi synes de alle er. 

.. følt mig godt underholdt til Studenterrevyen igen igen. 

.. haft venindebesøg før job, hvilket altid giver lidt energi, hvilket var godt, da den blev travl.

..men heldigvis også blev forsødet af lidt bagværk.

.. hygget med det årlige Salling-julekick.

.. drukket fin vin til dåsetun med mayo.  Så simpelt og så godt, jeg stadig også bestiller det på café.

.. leet over, at det lignede at Gizmo på billede 1, flirtede med Dorte på billede 3 via scoresætningen på billedet i mellem dem #måskemanskullehaveværetder. 

.. genset Wizard of Oz. Er der monstro ikke også en gammel version? Er det en man bør se?

Om at vente på vin.



Det kan godt være, jeg endte i vin baljen både mandag aften og fredag og lørdag. Ikke desto mindre, glæder jeg mig helt fantastisk meget til netop idag.
Der skal jeg nemlig udløse min tøse-date-fødselsdagsgave fra yndlings-K, og det er en helt bestemt glædesting. Vi skal både have vin og lækker mad, siger hun, og hvad mere kan man ønske sig på en højhellig mandag? 
Vi hygger os altid helt ufattelig meget sammen, og der er ingen andre, jeg hellere vil bruge min mandag med, end netop hende, et par flasker rød lykke, tapas og pinligt dansk hiphop. Det er opskriften på succes, det ved jeg, efter mange år med hende som min favorit dig-og-mig-mod-verden partner in crime.

Jubii, hvor bliver det skønt. 

God ugestart til jer derude! 

Pizzakur, tilbudsrov og efterårsvejr.

Så er den første oktober uge gået. Og dermed er det 27. gang, at der er passeret 365 dage for mig.
Tirsdag d. 3. fyldte jeg nemlig år, og min kæreste sørgede for at det blev med manér.
Ugen bød naturligvis også på en masse andet, og billeder fra dagene får I her.


Oktober part 1, gik med at jeg:


.. begravede mig i skøn vin, tosomhed, bearnaise og actionfilm. 

.. fik behandlet tømmermænd på kyndig vis i venindes køkken. 

.. hamstret alt med 5-kroners mærke. 

.. oplevet Ronja Røverdatter i nye klæder med lillesøster E som datevært.

.. besøgt Giveskud Zoo i smukt vejr.

.. kaffehygget i stor stil.

.. Været til madmarked i Kedelhallen. Osteboden er altid et hit. 

.. prist mig lykkelig over sød kæreste, på en rengfuld morgen.

.. forsødet aftenvagterne med Malaco. 

Kagemands-øl, is i solen og en diller til trommesoloen.

Tiden løb fra mig, så mandags-opsamling på den foregående uge, er hermed lidt forsinket. Ugen var ellers brandgod det meste af tiden, og bød på en masse sommerlige traditioner. Den årlige Sæbytur ink. fiskemad på havnen, genbrugskiggeri og gåtur på stranden var helt eminent, og lige som den skulle være. Tilgengæld må jeg indrømme, det var med vemod jeg sad til det sidste Chill I Parken-arrangement nogensinde. For de unge (der er blevet halvgamle) i Aalborg, der som jeg, er opvokset med det forrygende sommer event siden 2005, har godt nok meget morskab at takke bagmændene for. Fri DJ’-musik, gøgl, graffiti-show, og lounge-stole til fri afbenyttelse år efter år – det har været helt fantastisk. 
Håber de unge cool hipsters i byen, griber muligheden, for at stable noget lignende på benene til de kommende generationer.
Haha, nå – det blev vist en masse nostalgisk vrøvl; jeg var i hvertfald glad for at være med til det sidste. Men udover det festlige show ved Limfjordsbroen, gik mine dage med en masse andet.

Ugen forløb nemlig med, at jeg fik:

.. haft absurd hyggelig dag med K og vores forældre. 
.. holdt tøsedag med 2 x cafebesøg og sladder x 100. 
.. synes jeg var noget nær verdens sjoveste da jeg fandt denne toppinlige og tøsede bodywash til min kærestes træningstaske-gave.
.. været til husfest med smørrebrød, kagemand og uanede mængder alkohol. 
.. og repereret tømmermændene med manér. 
.. fået den smukkeste kandidatgave, helt uden at blive kandidat. 
.. leet af dette, ligesom jeg gør hvert år.  En hval-diller som trommestik ér sjovt. Jo det er. Måske ikke for hvalen, bevares, men for alle andre. 
.. spist årets første solskins-is på dansk jord. 

Er du street?








Lidt langsom i optrækket har jeg været, men i lørdags fik jeg endelig besøgt Aalborgs ‘nye’ Streetfood marked. 
Og jeg kan allerede sige nu, det langt fra bliver sidste gang. Udbudet er stort og selvom jeg satte tænderne i fire ovenstående retter, var der sååå meget mere der fristede. Friterede kroketter med pulled duck og Ugoods omelet-durums står på listen til næste visit. 
Og det er ikke kun maden hitter; omgivelserne er også i top. Masser af luft og plads. Og trods grafitti og parkbænke, er der dog ikke meget gadeplan over det, da hallen er placeret i de smukke omgivelser ved Lystbådhavnen, og med høj sol på, er det umuligt ikke at være fan. 
Tænker allerede, det er oplagt at planlægge at stikke der forbi, efter madpakke til en tur i Vestre Fjordpark eller på Egholm – både færgen og friluften ligger nemlig kun en kilomteter derfra. 

Hvad med dig? Har du været forbi? 

Fiskefest, flødebolleræs og DreamWorks-lykke.


En pakket arbejds- og hygge uge er drevet forbi, og jeg har nydt dagene fuldt ud. Kender I det, hvor man føler man tidsmæssigt har fået ekstra meget ud af døgnets timer?
Jeg har, som jeg altid gør når solen vinder frem, faldet i farverige fiskeretter og brugt mest mulig tid med dem jeg bedst kan lide, og nedprioriterede huslige sysler, men det må indhentes senere. Dog ikke idag, for ugens skydes i gang med en gang job her kl. 12 og derefter familiehygge ink. flæskestegssandwiches og helt sikkert uanede mængder snak og hygge. Men en aaandet gang! Men nu er det uge 29., og der er mange dage endnu. I mellemtiden får I sidste uges glimt. 

Dagene gik med jeg bla fik:

.. afsluttet en 15-20 vagt med den hyggeligste latenight-dinner med K. 

.. Fået tæsk i minigolf og givet tæsk i 500.

.. fået serveret hjemmebagt squashkage og set rædsom, uhyggelig dokumentar med lillesøster E. 

.. Fredagshygget med dejlig veninde efterfulgt af kaffe-sladre marathon hos mig. 

.. Solskinshygget med bolcher og to-go kaffe efter en giga rejefest på Stygge Krumpen. 

.. Været i Hals og set Skansespil. Så hyggelig en dag og en virkelig flot forestilling!

.. blevet forkælet på job. 

.. gaflet mere fisk, med udsigt over vandet. 

.. blevet anbefalet at se “Sukkertoppen” og matchet chokolade til showet. 

Marcipan-doping, en egenrådig farfar og parkpause.

Så er juni stukket af. I slutspurten bød min uge på alt fra afslappet familiehygge, venindedates, en glimt Østkyst Hustlers, arbejdsweekend og teater under åben himmel.

Billeder af herlighederne får I her, 

jeg fik nemlig:

.. hjemmelavede træstammer serveret hos K til familiemiddag, og var ligeså stor fan som resten af bordet.

… overspringshandlet hos veninde via fredagskaffe, selvom vi også sås tirsdag formiddag. 

.. takket far for at lære mig om rullepølse med stærk sennep. 

.. shoppet mig fattig og nydt en hvilepause i parken derefter. 

.. været inviteret på skøn chiligryde og tøsesnak. 

.. taget på roadtrip til Hals havn. 

.. og til Hjørring, for at se det smukkeste sommerspil i Sct. Knuds Kilde. 

.. fået favoritslik i kærestegave på natbordet. 

.. leet højlydt over dette facebook minde.

.. nydt det vildeste brunch-orgie før søndagsvagten.


Opskrift: Jordbærfromage med mandler og blåbær.



Til vores dejlige lillesøsters 21 års fødselsdag i søndags, blev denne dessert serveret.
Værket er udført af vores mor (@hittepaasomhed), og som I vil kunne se på hendes instagram, er alt hvad hun giver sig i kast med, udført smukt. 
Og lige så flot og sommerlig som den ser ud, smagte den også. Så efter efterspørgsel på instagram, får I opskriften her: 


🍓 Jordbærfromage med smørristede mandler 🍓 


 6 pers:

3 æg, delt.
85 gram sukker.
6 blade husblas. 
1/4 dl piskefløde.
2 tsk vaniljepulver.
500 gram jordbær + evt en bakke blåbær/hindbær til pynt.
100 gram mandler.

Fremgangsmåde:

Skyl, nip og blend jordbærene, mens du opbløder husblassen i en skål koldt vand.
Pisk dernæst hviderne stive og æggeblommer med sukker og vanilje i to seperate skåle. Fløden piskes også i egen skål, hvorefter de to æggemasser og jordbærpureen vendes i med let hånd.
Smelt nu husblassen i vandbad, og afkøl den med et par skefulde frromage, før den tilsættes til massen.
Når den nu færdige fromage er jævnt blandet hældes den på portionsglas/fællesskål og sættes den på køl i alt fra 3 timer  til et døgn. 

Inden servering smuttes og hakkes mandlerne groft, ristes gyldne og toppes op på fromagen med friske jord- og blåbær. 

Velbekomme!