Klar, parat, start!

Så er dagen kommet til vores tøse-miniferie, og jeg er oppe kl. 7.15 – et tidspunkt der for mig ellers kun er forbeholdt søvnløse nætter – som B-menneske har jeg ikke frivillig set det tal lyse op på uret, ret så længe. Men idag er det ganske overlagt, for jeg er fuld af pep og klar til at sparke søvnunderskuddet igang med en to-go kaffe og bland-selv slik.

K, jeg og Lillesøster E, er nemlig alle snart samlet og klar til en togtur af den hyggeligste slags. Udflugtsmålet er Flensburg, og med to døgn til at bruge penge, spise lækker mad og sladre, er det med at rulle sig fuldt ud på alle tre fronter.

Billederne stammer fra turen forrige år, hvor solen skinnede så meget på sejlturen at vi måtte smide jakken og pengene brændte op både i Rossman, DM og byens cafeer.

Målet er, at det skal gå på akkurat samme måde denne gang, og jeg har glædet mig helt vildt til to dage i selskab med mine to yndlings-aber.

Håber I får en dejlig mandag!

Advertisements

Om #metoo, topløs betjening i Ikea og børneopdragelse.

  • Måske skulle man:

– Forsøge med en reel frisure? Eller at farve hår? Det er bare så uoverskueligt at blive girly ud af ingenting.

– Spørge om overbo vil opdrage ens børn, den dag man skal have nogle. De er så skide søde, slår saltomotaler på fortovet, holder entre-døren på 9 milliarder kilo, siger “hav en god dag” og viser af med hånden til, at man bare kan “tage din cykel først” i stativet.

– Sparke Lars Løkke under bordet i tide.

  • Ærgeligt, at man ikke nød:

– Dengang man rent faktisk selv kunne lave en vejrmølle.

– At ens far smurte ens madpakke, hele vejen gennem gymnasie.

– Da folk ikke var begyndt at tale om #meetoo og lock-out. Og X-factor.

  • Ting der skal aflives:

– Ovenstående tre punkter.

– Alle, der skriver blog-indlæg om opskrifter på havregrød (og tror æggehvider, kanel eller “fræk” topping er revolutionerende). Kraftedme de der “sunde banankager”-hype om igen.

– Terese Glahns stemme.

  • Kan ikke holde ud at se mere på:

– Kaffe, yoghurt og tandpasta-pletter på mit tøj.

– Flere cykelhjelme i funky design.

– Opslag om, at være “uperfekt”

  • Godt nogle har opfundet:

– Koffein.

– Ringklokker. Nu mangler vi bare, folk bruger dem.

– Husblas. Tænk, hvis fromage var udeblevet fra livet på jord.

  • Må ikke nynne med på:

– “Køb bananer”, fordi den er rædsom.

– “Kinky fætter”, fordi jeg helt sikkert ender med at synge den for mig selv offentligt – eller på job.

– “Luftens helte”.

  • Måske man skulle foreslå:

– Bubber et karriereskift. Som gadefejer på Bahamas. Eller (stum) buddistisk munk.

– Fri bar i sundhedssektoren fremfor frokost-ordning. Jeg kunne ind i mellem godt klare en sjus, i en aftenvagt.

– Topløs betjening i Ikea.

Noget om søskende..

Igår var der International Søskendedag, kunne jeg se på Instagram. Folk postede derfor de herligste 70’er, 80’er og 90’er-billeder af dem selv og deres søstre og/eller brødre, i skøn forening.

Og selvom alle så søde ud, ved jeg bare, jeg var den heldigste, og fik de to allerbedste.

Der er sket meget siden billedet fra 1997, men vi får stadig lys i øjnene af at være sammen, nu som 21, 27 og 31 årig. Vi driller, kilder, spiser, fulder os, hygger og skriver sammen konstant. På den næsten indspiste måde, hvor vores kærester også kender hinanden temmelig godt, og inkluderes i diverse fjollede gaver og pinlige facebook-tags. Selv vores forældre kan korse sig, over vores interne ævl og slåskampe over bordet med gafler. Også i 2018. Men vi elsker det; Vi bor nemlig med 1,5 kilometers mellemrum, ud til den samme hovedvej på rad og række, og ses mere eller mindre hele tiden.

Igår troede jeg faktisk, jeg ikke havde set Lillesøster E i en hél uge, og indså jeg jo faktisk så hende til familie påskefrokosten om mandagen.

Men så lang tid går der nemlig næsten aldrig, hverken med hende eller K.

Igår endte mig og mindstebarnet fx i barndomshjemmet, fik Euros af far og farfar, spiste hjemmelavet koldskål og sladrede i tusind timer – vi snakkede især om, hvor meget vi glæder os til Flensburg-søstre-turen på mandag. Og vi har formentlig tænkt at fortsætte, i den samme rille i aften, hvor vi allerede skal ses igen, til take-out og film. Også selvom hun kort efter jeg tog til aftenkaffe med en veninde, sendte skøre og hyggelige barndomsbilleder fra foto-albumsene i vores fælles-søskende-tråd på Messenger, ved jeg, vi langt fra er løbet tør for taleemner.

Først står den dog på dagens første søsterdate med K, som jeg nemlig skal spise frokost med. Hende har jeg også skrevet med konstant, siden sidst, ligesom vi altid gør. Og jeg mig vildt til at se hende, og kan allerede spå nu, at den første sms, snapchat eller fjolle-link bliver sendt få timer efter vi skilles. Ligesom jeg ved, jeg nok lige ringer sammen med hende søndag, inden Tyskerturen og siger akkurat det samme som idag. Om hvad vi har pakket, om hvorhenne vi mødes på banegård, om vi nu får de lovede 18 grader, at vi helt sikkert skal dele en flaske vin igen, og om, at vi glæder os helt vildt til vi bare er os tre samlet. De tre sjoveste, i hele, hele verden.

Og det er netop den kærlighed, tryghed og fjollede gentagelsesglæde, jeg værdsætter helt uendelig meget. Det lyder måske ligedele pladderromantisk og idealistisk, men jeg er uendelig taknemmelig for, det vi har.

Så jeg håber, jer derude, føler jer mindst ligeså heldige med jeres søskende – hvis I har nogle, naturligvis.

Glædelig søskendedag, skal det lyde herfra i hvertfald!

‘Jeg har lyst til, at pjække fra mit liv’

 

IMG_0970

.. var mit svar, da min veninde skrev og lokkede med cafebesøg. Jeg har haft 5 fridage nu – og jeg har fyldt dem med alt det jeg bedst kan lide. Besøg hos mine forældre, middag hos lillesøster E, fest med damerne fra job, havneøl med mandenven, solskin og søvn. Alligevel var jeg slet ikke klar, da jeg vågnede idag. Klar til oprydning, madpakkefabrikation, fornuft og arbejde. Jeg har endda kun 24 timers arbejde i denne uge. Jeg har nemlig taget fri lørdag og søndag – mandeven og jeg skal på roadtrip, og jeg glæder mig. I morgen har jeg cafe-og-skrive-date med sødeste A, inden job og i næste uge smutter jeg til Tyskland med begge søstre. På trods af alt det skønne, som venter havde jeg ikke kræfterne til at trække i voksenuniformen idag. Så jeg lod mageligheden råde, lod rod være rod og lod fornuften ligge under dynen – og takkede ja til en lille cafetur med verdens bedste veninde.
Krydser fingre for, at det giver mig det sidste skub, så jeg kan møde glad og veloplagt på job klokken 15.

Har I hilst på..

.. foråret?

Jeg har simpelthen fået et energi-indsprøjtning x 100 (hvilket min mor nu mener, jeg må indtage dagligt altid), efter solskinnet for alvor, er kommet frem.

Tænk sig, igår cyklede jeg på arbejde uden jakke på, og på hjemvejen kl. 23.30, havde jeg blot en cardigan over. Er du åndssvag, det er skønt. Jeg krydser fingre for, det fortsætter – jeg starter hvertfald mandagen ud med en iskaffe-date og skyfri himmel.

Men først lidt glimt fra min forgående uge, som udover forårsglæde, har budt på:

.. verdens hyggeligste påskefrokost.

.. afprøvning af Chidos hjemmelavede ostesauce. Fåååk.

.. infalsk god frokost med Kit; den eneste dag hvor der var regn, var der alligevel sol i sindet. Hun er bare yndlings!

.. solohyggedag med formiddagsjob, shopping foredrag med ovenstående dame.

.. jazz og lørdags-vin i solskinnet på Aalborg Streetfood.

.. pæne farver og nye kartofler.

.. nye sko på gå tur!

.. lakridser.

.. et spontant kaffebesøg hos mor og far, der affødte en pose med nyopgravede jordbærplanter, frostne bøffer til en god anledning og nybagt kage.

.. anti-jakke lykke.

.. søndags-snegl på job.

7 Ting jeg ikke er ret god til

• at skrive ting ned. Jeg ville egentlig have sagt, at huske klokkeslæt og datoer på arrangementer osv., men vores mor siger, at hjælper at skrive den slags ned. Hun sagde, at hun ville have været mere overrasket, hvis jeg ikke spurgte om, hvad tid der var påskefrokost, da jeg skrev i sidste weekend.

• at være huslig. Jeg kan sagtens, hvis tvinger mig selv – eller får løn for det. Naturligt er der ikke en eneste huslig knogle i min krop. Jeg får ingen tilfredsstillelse ud af nypudsede vinduer eller rene gulve.

• at se film. Jeg kan sagtens hygge med film, men jeg evner på intet niveau at gå op i det. Jeg vil hellere snakke eller glo ned i min mobil – og hvis det bliver for kedeligt eller uhyggeligt har jeg ingen problemer med, at slukke. Uanset om der er 30 eller 3 minutter igen. Noget min mandeven mener jeg burde arbejde lidt på.

• matematik. Eller man kalder det vel hovede/overslagsregning. Når jeg køber ind kan jeg nemt regne 47 kroner forkert, mens jeg går og lægger i kurven. Stavning og tegnsætning er vist heller ikke noget, jeg bør prale med, men så kan jeg så meget andet.

• at pakke ting pænt ind – både i bogstavelig og overført betydning.

Min far prikkede mig engang på skulderen til det årlige pakkespil, for at få mig til at deltage i latterliggørelsen af bordet grimmeste gave. Det var selvfølgelig en jeg havde pakket ind.

Der udover har jeg ry for ikke at kunne skjule mit kropssprog eller min ansigtsmimik – når noget glæder eller plager mig, så jeg forsøger ofte at være så ærlig, som jeg nu kan. Også selvom jeg nu ikke altså kan vurdere hvad der er relevant at delagtiggøre andre i.

Fx. ‘Undskyld, at mit hår sidder så mega grimt, men hårbørste er væk, og jeg orkede ikke lede mere’ var det første jeg udbrød, da min gæster ankom lørdag. Vi skulle jo være fine, og der stod jeg og lignede ham røveren fra Alene Hjemme som havde fået stød.

Eller ‘nej, men alle andre voksne skal altså selv kunne løse *indsæt problematik* så mon ikke også det lykkes for dig’, når jeg føler folk omkring spiller hjælpeløse. Dét burde jeg nok arbejde lidt på.

• at tvinge mig selv til noget jeg ikke vil. Der er næsten ikke noget, som jeg mener er værd, at bytte min glæde for. Uanset hvor fornuft og/eller velanset det er. Måske er det hvad man kalder dovenskab.

• at spare penge. Jeg bruger ofte alt hvad jeg har – hvilket er super dumt, men ualmindelig hyggeligt. For jeg skal da haaaa’! Og pengene kommer altid igen, har jeg hørt.