Magnum is på sms, slik med på madpakke og gin til forret.

Sidste uge var fyldt med hverdags-luksus. Der blev både plads til en kærestetur til Odense, en fantastisk tøseaften med K ink. lækker mad, lækker vin og sjusser, dejlige damekaffedates og en Mors dag brunch i høj klasse.

Det, og meget mere får I her – dagene gik med, jeg fik:

 

img_0262

.. fået afsindigt god oste-tallerken efter aftensmaden på Peace, og efter to flasker rødvin, besluttet at bestille iskold rosé dertil. Perfekt valg.

img_0257

.. for fik vi nemlig både g&t og rødvin og slik før vi tog afsted, og så går det hele jo op, nu hvor de kloge mener at lyse vine går til foretter. Ying og yang-branderten var sikret.

img_0233

.. blevet solskoldet på skuldrene i venindes dejlge have.

img_0242

.. inkluderet slik og gullerødder som vigtig del af jobmadpakke.

img_0232

.. budt mig selv på kaffe hos sødeste Lillesøster E, fordi jeg lige savnede hende.

img_0207

.. holdt i min yndlingshånd til foredrag og gennem Odenses gader..

img_0213-1

.. og fortsat, lige til vi nåede i Brugsen, hvor vi måtte bruge begge hænder til hotel-guf rovet.

img_0254

.. købt værtindegaver – med lyserødt tema, til K naturligvis .

img_0269

.. fejret verdens bedste mor og i samme ombæring prøvet Spirets nye brunch-koncept. Så hyggeligt, og vildt lækkert.

img_0278… og sendt en mors dag’s tanke til en anden, som fortjener et ekstra knus netop d. 13. maj, og heldigvis blev rigtig glad.

Advertisements

Ting, der gør mig glad i disse dage:

… pæne karameller på arbejdspladsen, hvor de blå, gav flashback til 90’ernes Kløver letmælk.

.. lønningsdag, der pga. mit system er idag – hurra! (Mangler nu kun mit nye visa kommer med posten, men schh)

.. at min kæreste varetager den ugentlige støvsugning. Og er så meget bedre til det, end mig

… marcipanbrød, altid!

.. at mine forældres nabokat er døbt LorteKatten, pga. en misforståelse over mig, der kaldte den LotteKatten efter ejeren. Mine forældre knuselsker kræet og har det ofte på besøg i stuen, hvilket gør kælenavnet endnu sjovere

…tilbuds-køleren i “min” Føtex, som altid bugner.

.. at få indløst gavekort til Plantorama, og nu have adoptivbarn iform af Kentia-palmen Ursula

… spontant at invitere K på kaffe, og hun så har både har tid og lyst.

.. tø-vejr.

..at lillesøster E’s kæreste taler fynsk – er helt på røven hver gang, han åbner munden

… at have bestilt gourmet-ophold med overnatning ved Juelsminde strand, som jeg forærede min kæreste på gavekort til i julen.

.. radioen, der mindede mig om “Drop dead beautiful” med Six Was Nine. Kæft, den er jo så god!

Grislinge-mysteriet og nutellakamp – om ting, der undrer mig.

.. hvorfor man aldrig kan få alt nutella skrabet ud af glasset? Kan trække mønstre med skeen, men de sidste dråber nægter altid at forlade hjemstavnen.

.. om Grislingen er en pige eller en dreng? Har altid tænkt det som Plys’ følsomme, homosexsuelle drenge-ven ala “Carrie og Stanford”, men er kommet i tvivl?

.. om det er nemmest at lokke Martin Krasnik til at skifte navn, eller at få alle der introducere ham, til ikke at læspe, når de gør det?

.. hvordan alt kan forbedres med ost?

.. om “så hut jeg visker” nogensinde har været sejt at sige, siden folk ikke akut stopper, som enhver anden pinlig onkel-morfar-frase, der hører til i glemmebogen.

.. hvordan jeg pt går med fire plastre på hånden for A) Rivejernsskade hjemme B) Brandmærke C) Cykelkurv-rift D) Køleskabs-skade ved opløftning heraf , og dertil har et snitsår inde i håndfladen fra urtekniv, som intet plaster kan sidde på. Ligner verdens mest inddiskrette cutter.

Flyttestatus, om altanglæde og “hej pis” beskeder.

Så er det sket. Efter 8 år på matriklen, er mine sager kørt til min kæreste og min’s fællesadresse. Hvertfald fra d. 20 januar, hvor han også kommer med sine sager og joiner klub-voksen, i vores fine nye gemakker. Og mine dejlige 65 kvadratmeters hjem, er helt tomme og næsten fremmede.

Pt. svælger jeg derfor i nostalgi, tomhed og forvirring og glædes samtidig helt vildt, over alt det nye. Er vist helt rundtosset indeni, og klamre mig pt. til aftenens 2. glas vin og forsøger at få hold på det hele, mens disse ord skrives.

Derfor får I en flyttestatus i listeform, med strøtanker fra dagen idag, med alt hvad det indebærer i skidt og kanel:

⭐️Ting jeg kommer til at savne HELT åndssvagt: En som min fantastiske side-underbo. Verdens sødeste lille nisse med sixpence, tweedjakke og indkøbsnet, som står fire gange på faste klokkeslet og ryger pibe. Og trods de +80 åbner han altid døren, har opdaget alle fire gange jeg har fået ny cykel og kommer med tips til tilbud i Brugsen. Han er simpelthen en af verdens fineste mennesker. Og både ham og overboen (66 år idag, med tophue og øl i hånden) skråt ovenover, har givet mig knusere, da jeg flyttede kasser idag. Kæft, de er søde.

– Min udsigt over bymidten. Kan falde i staver der i timevis med en kop kaffe, og kan se helt til havnen, når de fyrer fyrværkeri af der.

– Aldi og mine to favoritgenbrugsbutikker, som er under 50 meter væk. Men ok – da det kun er omtrent en kilomters penge, jeg flytter, er jeg ikke helt fortabt. Og får jo meget andet, netop det tættere på.

– Min overbo, der altid spørger, om jeg “fik set AaB igår?”, efter kampdag.

– Mit hjem. Slet og ret. Min smukke, hyggelige, hjemmelig, private oase i 8 år. Puh, jeg bliver helt vemodig ved tanken om, at døren her lukker for good om kun 14 dage. Har elsket de mure, fra første sekundt.

⭐️Ting jeg ikké kommer til at savne, fra min nuværende matrikel: Er fx kun at have en funktionel radiator. De første par år var det kun en af dem, der var i udu. Så røg der to på en gang, og de sidste tre år, harjeg levet med en enkelt.

– Min underbo. 1,60 meter indebrændthed i 50’erne, der hver anden weekend har sine børnebørn, og derfor mener jeg ikké må “gå på gulvet hele tiden og smække med køkkenskabe” efter 23. Forsøgte at forklare manden, at når jeg er hjemme kl. 23.20 efter 7 timers vagt og en cykeltur, helt bestemt har tænkt mig at lave mad. Og at jeg i øvrigt ikke blandede mig i at vågne til Frozen-hits på repeat klokken 7 dagen efter. Faktisk også selvom de børn der efter “hold kæft og skru ned – Emma og Amalie!”-råbende, der flyver gennem mit gulv, også generede mig oppe i min stue, såvel som ham. Vi skál jo alle sammen være her, ikke? Nå ikke. Oh well. At pigerne er indoktrineret til fælleshad mod mig, i en grad der gør, at de engang smed “hej pis” og “hej lort”-sedler i min postkasse, er tilgengæld alt for sødt. Familier der står sammen, skal man ikke kimse ad.

– At være solo om at tømme opvasker, huske at købe toiletpapir og forstå breve fra beboerforeningen.

– Damen, der vasker med luseshampoo-duftende vaskemiddel i fælles-vaskekælderen. Er hver gang rædselslagen for, stanken smitter i tørrerummet. Ydrk!

⭐️Ting jeg kommer til at skulle vænne mig til: Er især husregler, mindre alenetid, andres rodesystemmer.

– Ikke at spise ting med ske (peanutbutter, skyr, sennep, nutella) og sætte tilbage på køl… så tit, hvertfald.

– Gæster i eget hjem, jeg ikke selv har inviteret.

⭐️ Jeg glæder mig tilgengæld til: At bo med min søde favoritmand, med det milde sind, uldne skæg, bedste massagehænder og fantastiske bearnaise-evner.

– 90 kvadrater at boltre sig på, med spritnyt køkken, nyslebne gulve, marmorvindueskarme og højt til loftet.

– Etternitten i baghaven med dens butikker og liv.

– Forkortet cykeltur til job. Især fordi, vejret pt er rockerskod.

– Oooog sidst men absolut ikke mindst: Altan! Al-fucking-tan bitches. Det bliver SÅ godt!