Irrationel frygt, marcipanbrød og diskrimination.

Ting, der hitter pt.:

Torsdags-cava på altanen.

Glædeligt gensyn med Roben og Knud hits.

At have bestilt efterårsferie til London med K. Som i igår, ret spontant. Juhu!

Mit blod – bare at spørg myggene.

Sætninger, jeg nok ikke siger igen:

“Årh, det her gajol smager jo bare af slik. Gør det noget, jeg drikker resten af flasken, nu du ikke kan lide det?”

“Var det egentlig Hamlet der skrev Shakespear eller omvendt?” (2.g-lærer ikké imponeret)

“Portvin? Ad. Men du har ret, det smager sikkert godt hvis vi blender det med bær og sukker, og laver det til en smoothie, K”

Gid nogle mennesker:

Forærede mig rejsegavekort på 50.000 halvårligt.

Ikke lige beslutter at drikke firs øl, kaste dem op på sig selv, og så sætter sig ved siden af mig i bussen.

Indfører marcipanbrød som en del af aftenvagt-tillæg i kommunen.

Folk, der burde have et los i røven:

Dem med så dårlig selvværd, at de ikke under andre lykke. Og klager i er væk over hvad andre kommer nemt til, som de ikke har fortjent, fordi de ikke “kæmper”, som dem selv. Føj, smålighed er uklædeligt.

Dem der placerer frostvarer, de ikke liiige vil have alligevel, på tilfældige hylder i supermarkedet.

Cykeltyve. I piller bare snitterne, gør I!

Fag der burde være obligatoriske i folkeskolen:

“Luxusfælden-undgåelse” 1, 2 og 3.

“Paradise Hotel-afskrækkelse for begyndere”.

“Bare rolig” – fag om at alt der sker af pinlige ting fra 7. til 9. er glemt i to uger inde gymnasiet.

Godt der er lang tid til:

Hjemtur på cykel med snevåde vanter.

Man får børn der plager. Fx om at prøve noget højt i Fårup Sommerland, jeg ikke vil med op i. Eller om at få flere breezers med til fest. Eller en piercing i hjernen.

Titler jeg aldrig vinder:

DM i pænt sprogbrug.

Arbejdspladsens bedst klædte.

Motorik-kongernes stafet.

Trends, der gerne må stoppe nu:

Hashtagget #mitguld og #alterlove efterfulgt af ‘smukt, men såbart’ opslag, som man skal like, ellers er man ufølsom.

Udrykket “power kvinde” for hunkøn der stikker næsen frem. Åbenbart den største ros, man kan få, somom det er en vild præstation at have en karriere/holdning/evner for damer. Mænd, der får charmet journalisten og “indrømmer han elsker sine børn”, får tilgengæld “romantisk drengerøv” som hæderstitel. Ved fandme ikke, hvad der er mest diskriminerende.

Crossianter. Smager af fucking spandauer uden fyld. Ad.

Ting, der gør mig en lille smule panisk:

At man ikke har nogle at skyde skylden på, når man selv gør noget væk. Har brug for afreagtion.

Fyrværkeri.

Når folk prøver at overbevise en om, at håndlæsning rent faktisk er en form for videnskab, og du godt ved man ikke bare må sætte hænderne op for ørene og vifte med dem, eller spørge om de har husket at tage deres morgenmedicin.

At blive overfaldet af eget vådt hår i badet. Det skal af – nu!!

Mere fjoller? Tjek: forrige liste, ting jeg er ligeglad med eller de ting, der aktivere min brækrefleks

4 thoughts on “Irrationel frygt, marcipanbrød og diskrimination.

  1. Og selv tak! Her hører jeg også atter lystigt Roben & Knud – hvis ikke de allerede er i dine ører, så nævner jeg lige “Hej, lille tulipan”, “Klædt ud som en trækfugl” og “Jeg så en mand”… 😉 Okay, slutningen på “Jeg så en mand” får mig stadig til at knække sammen på midten af grin!
    Jeg vil med til London!

    Like

    1. Hvis du betaler for indtjekket bagage, skal jeg nok låne en ekstra trolly, du kan være i tur/retur👌🏻😎! Så napper vi bare håndbagage til vores sager. Done deal!

      – A

      Like

Leave a comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.