Slikrov x 3, skarp cafetræning, et par stykker kage og en tår vin.

Så kom regnen og “ugen der gik indlægget” lidt forsinket. Hvad angår regnen, er det ganske som ventet, både lidt skønt og en smule forfærdeligt. De knap så varme nætter og de grønne plæner jubler jeg over, hvorimod regn på brilleglassene og grå himmel gør mig helt vemodig.

Min forrige uge har gået med at få hygget med de af mine favorit folk, især dem der har haft udenlands ferietid i vente (3 på een gang, det er ikke fair!), familiebesøg, samt tøsevinaften med K, som ikke endte i byen, men i en heldøgnsdate, hvor K sov ved mig og brugte den efterfølgende dag på tømmermændshygge og ferieplanlægning. Skønt at have den mulighed, når jeg er solo i disse dage, nu det lige bød sig. Skægaben er nemlig på drengetur, og vender først næsten hjem sent i aften, lige i tid til at vaske tøj og pakke ned nok engang, før vi sætter kursen mod Göteborg sammen. Perfekt udnyttelse af frirum må man sige.

Men der er ikke længe at han hjemvender, nu. Heldigvis. Jeg glæder nemlig mig helt vildt til at putte mig ind i en ferieboble. Især på en smågrå aftenvagtsdag som idag, hvor jeg egentlig bare skal lege madpakke fabrik og afsted. Men det er vel også ok, når man har haft en uge med aldeles meget smæk på, og især på hyggelighedsfronten – både i form af selskab, sukker og procenter i rå mængder.

Dagene gik med at jeg fik:

39040871_1013872962125239_3836240801394851840_n

.. tirsdagshygget med veninde og hendes dejlige unger, spist suppe, sladret og leget. Det er vildt så meget man egentlig kan holde af andre folks børn.

39059217_502666373537114_4427328709069897728_n

.. gået i slikskabene på job mandag.

39047697_297224141035639_3324387545613074432_n

.. og fredag. Bare lige lidt, I ved.

39105161_296293261155825_1927876193424506880_n

.. cafe-crawlet med Lille E., så hun var i skarp træning til Berlinferie med sin kæreste, og jeg til min. Såååeh: Først et smut på DalleValle, og derefter aftenskaffe og snacks på Vi2. Fantastisk hyggeligt!

39080837_1805882219525134_1348112486716407808_n

.. lavet Frozen drinks der matchede slikskålen og servietterne.

img_1835

.. og gaflet en hel grillkylling til at genoprettet balancen dagen derpå.

39123661_310178492875665_2200643656518467584_n

.. spist lidt torsdagskage før afgang for at fejre solen.

39083427_694742547560274_8521135933246930944_n

.. for vi skulle nemlig kærestehygge i Blokhus torsdag, med musik på torvet – det er så hyggeligt.

39105908_239900830195212_7689431656863629312_n

.. sendt sej veninde til USA i 4 uger, med en lille gave.

39026970_608439849556981_4448674795315265536_n

.. valgt garn til min nye trøje, på spontan bytur med mor.

39032370_2080116905639646_7034368149730361344_n

.. og afsluttet ugen med mere liiidt mere kage, hjemmebagte boller og søndagshygge, hvor jeg kunne se del 1 af selve værket. Hænderne sidder nemlig aldrig stille på min mor, og selvom garnet var købt onsdag, var hun allerede langt, synes jeg. Hvor er jeg altså heldig!

Advertisements

Noget om selektiv hukommelse.

Hukommelse er en sær satan. Særligt hvis man tænker det i henhold til korttidshukommelse. Når man arbejder med senhjerneskadede til daglig, som jeg, bør det egentlig ikke komme som en overraskelse – men indimellem er jeg alligevel imponeret over, hvad min hjerne vælger at lagre, og vælger at kyle helt af helvede til. Kender I det?

Jeg kan hvertfald sige, det ikke er helt samme prioritering, som min generelle person vil vælge. Tværtimod, føler jeg indimellem at den har gang i et selvsaboterende teenageoprør, hvor jeg spærre to hævekort på en uge, fordi min talblindhed og korttidshukommelse har drukket fyraftens bajere sammen og lagt en ondsindet plan. Tilgengæld kan jeg stadig huske nummerpladen på mine forældres bil i 1998 – LZ21149. Jeg kan huske navne på K og E’s bamser, så godt som mine egne og præcis hvilke is, min farmor og farfar havde som faste favoritter. Også dem, jeg ikke kunne lide.

Og hvad i alverden skal jeg egentlig bruge det til?

Helt seriøst. Jeg kan glemme hvad dag der er i ugen, hvornår min far er født, hvem jeg gik på studie med, hvor jeg har lagt mit pas siden sidst, eller hvornår jeg åbnede mælken i køleren. Kan huske tre latinsk ord fra Anatomi undervisning – det er ikke engang løgn.

Men det nytter jo ikke noget, at skælde teenagere og andre provokerende instanser ud – det ved vi alle. De skal derimod ignoreres, eller bedst af alt, kvæles i kærlighed. Så hermed gjort!

En hyldest til alle de komplet ubruglige, ophobede ting, jeg husker, som fylder på hjernehylden, så ny viden må vige:

1) Musik. Jeg kan rappe adskillige danske rap albums fra ende til anden, med en arm bundet på ryggen. Måske ikke alle 67 på hylden, men stik mig noget Clemens eller Østkyst, og lad det blive pinligt korrekt!

2) Hjemmenummerne på afskillige piger fra min folkeskoleklasse, som jeg ikke har ringet op siden 7. klasse. Og hvad deres heste hed… og hvilken race de var? #denenesteantihestepigeiflokken #miljøskade

3) Kevin fra Backstreet boys’ fødselsdag. Det er nemlig min egen. Og så er man jo næsten kærester.

4) Min filosofilærer fra 1. g’s adresse.

5) Navnene på alle de 6 hamstre jeg har haft (.. fandt lidt sent ud af, de ikke tåler træk, og at placere dem på badeværelsegulvet om aften ikke er synderligt ideelt. Sorry Blomst, Miv, Turbo, Tarzan, Pjuske og Mini).

6) Flere replikker fra folkeskole-komedien, jeg var med i, i 6 klasse.

7) Hvordan priserne var på Cafe Klostertorv da jeg kom der for 13 år siden, og dermed hvor meget det har steget.

8) Mufasa, Zarsu og Scar’s dialog efter Simba’s fremvisning på Kongeklippen (med dertilhørende stemmer).

9) Alle mulige husholdningsråd fra Hjemmet, fra et halvts vikariat hvor jeg læste det på noget nær hver vagt. Overordnet tip: Citronsaft kan fucking kurere alt. Pletter, trætte negle, kalk, mad på vej i forrådelse og hår der trænger til striber. Pensionisternes gaffa.

10) Hvad adskillige af mine folkeskolelærers ægtefæller og børn hedder, uden nogensinde at have mødt dem.

Göteborg – hvad byder den på? Tips søges.

b1bf9ad7-1311-4308-8c66-df74d0e7cbbf-1750-000001cb0de2d22f

Jer, der følger med på jævnlig basis, har nok fanget at Skægaben og jeg var i Paris i maj måned.

Vi har de sidste fem år nemlig valgt, at smide vores penge efter en forårsferie syd på, og holde sommerferie i Skandinavien. Det er et hit, og særligt fordi vi har været svineheldige med vejret – selv den regnfulde sommer forrige år, fik vi lækkert vejr med et eneste natteligt tropeskyl i løbet af vores tur i Kbh, og året før stod vi med 27 grader i Kristiansand.

Dette gør det til tre år siden, at vi satte benene i Göteborg, hvorfor det netop er der, vi sætter kursen hen igen i år. Har genlæst rejsedagbogs-indlæggene (se dag 1 her fx) igennem derfra, samt fandt ovenstående billede af tømmermændsmaden i det næste indlæg og det fik for alvor min rejsefeber skudt i vejret.

Sidst vi besøgte byen havde vi en fantastisk ferie – drak os fulde i solen, købte bland-selv frozen yoghurt for 250 kroner, besøgte Lisebjerg og så rock under åben himmel, gik på bymuseum, fik omvisning i Trädsgård-parken og sejlede på kanalen, med den sjoveste guide nogensinde.

Vi vil gerne gentage succesen, og derfor efterspørger jeg gode tips.

Så hey?

Har du nogle?

Vi er nået så langt at vi vil have et lækkert sted at fulde os – gerne indenfor en tålelig prisramme og hvor gå-i-byen stemningen er i top, et godt brunch/kaffested, finurlige butikker at kigge i og nogle sjove oplevelser.

Til vores held valgte vi at booke os ind på et tidspunkt, hvor byen summer af liv. Uge 34 er åbenbart der hvor det årlige “Kultur Kalas” finder sted. Over 1 million(!) gæster byen og der er over 1000 aktiviteter i disse 7 dage. Troede ærlig talt, de overdrev, men nu hvor onlineprogrammet er oppe, må jeg indse at den er god nok.

I et forsøg på at overskue det, gik jeg i gang med filteret – listede torsdag til søndag af, og vingede 1/3 af kategorierne, som jeg tænkte var noget for os (arkitektur og kunst, mad og drikke, fest, historier, film og musik)… og fik det så reduceret til 385 ud af 1457 aktiviteter!

Altså, det er da helt tosset! Og hold op, det bliver skægt at se, hvordan det udspiller sig live, i en by af den størrelse.

Omvisninger, workshops for børn og voksne i alt fra kunsthåndværk til diskodans, udstillinger, pride-parade, åbne scener med musik/teater/film/opera, foredrag, digtoplæsning og gadekunst.

Det lyder jo festligt, må man sige. Men i og med, jeg næsten ikke føler jeg kan omfavne omfanget af alle disse fantastiske bud hjemmefra, søger jeg altså også nogle konkrete ideer på steder at besøge. Smid dem endelig, hvis du har noget anbefalelsesværdigt på hjerte!

Særligt spisesteder, barer og must-sees. Min kæreste hepper på Volvo-museet og jeg er klar, og pt. er det vist vores eneste faste plan.

img_1780

Kede os, kommer vi tydeligvis ikke til, og jeg glæder mig allerede.

I dag er der nemlig præcis en uge til, vi er der. Hurra!

Regnvejrs-slik, eftermiddags-vin og friture-lykke.

Endnu en uge er gået, og august tager fra med bravour. På den der helt chilleren “jeg holder af hverdagen”-måde, hvor kaffen er drukket af egne kopper i godt selskab og der stadig var plads til at blive luftet med to afsindigt hyggelige ture oplands.

Det er derfor blevet til nogle knap så varme aftenvagter (thank God), skønt besøg i barndomshjemmet, en spontan tur til Løkken, sofahygge med lille E, endags festivalen “Danmark dejligst” og besøg fra Smilets by.

 

Det så således sådan ud, da jeg:

img_1684

.. spist rigtig sommermad hos vores søde forældre.

img_1669

.. var på den så godt som ugentlige frokostdate med K.

img_1688

.. fandt guf og smukke blomster i min cykelkurv fra E. Hun er så betænksom!

img_1695

.. fået taget hul på de fine chokolader fra svigermor, sammen med dejlig veninde.

img_1729-1

.. haft Kit på besøg til koffein og sladder, samt lørdagsplanlægning. Vi skal egentlig bare have pæne kjoler på og være fulde, men hey – vi glæder os!

img_1700

.. fik flotte tomater med hjem, samt en masse andre lækkerier.

img_1704

.. kom til at bytte kaffe ud med vin, kl. 15.

img_1710

.. og peppet min salat ud med rigelig friture. Så var vi klar til at indtage Danmark Dejligst! Altid en fornøjelse, med musik under åben himmel.

img_1675

.. lært at Barley Wine smager himmelsk.

img_1653

.. campet på sofaen med E, snacks og tøsefilm før vagt.

img_1642

.. været til tophyggeligt arrangement i Løkken. Så skægt at se på Aalborg og Hammerbakker fra gammel tid.

img_1721

.. fået en lille skylle, på vej efter aftenssnolder. Varm, våd asfalt afgiver den bedste duft!

 

Hvad med din uge? Fortæl fortæl!

Historien om dengang, hvor jeg ikke fandt ud af, hvad skulle være når jeg blev voksen (3)

IMG_3319
Har du læst del 1 &

Dette afsnit burde nok i virkeligheden have haft titlen ‘Det er ikke studenterhuen, der trykker’.

Starten på gymnasiet blev nemlig en langvarig kamp for mig, og formentlig alle omkring mig.

Jeg er nu 17 år, og starter på byens bedste gymnasie. Jeg skal læse HF og kommer i en klasse med både nye og gamle bekendtskaber. Jeg var lige flyttet sammen med min daværende kæreste, og jeg ved ikke om det bidrog til, at denne oplevelse ikke ligefrem var en succes. For når den ene part aldrig skal ud af sengen, og den anden part er Dronning af uduelighed og manglende søvn, så er der ikke rigtigt nogen, som opdager hvordan man egentlig gør, når man skal forestille, at være voksen. Jeg var allerede voldsomt skoletræt på daværende tidspunkt, og anede ikke rigtigt hvor jeg skulle gøre af mig selv.  Så jeg nåede flere fester end afleveringer – og før jeg fik set mig om var der gået 3-4 måneder – og jeg var blevet bedt pænt om, at finde på noget andet at lave.

Den følgende årrække har jeg svært ved, at kortlægge. Jeg fik testet lidt forskelligt af, men intet af det var noget der minder om et hit.  Listen går vist nogenlunde noget ala det her:

 – produktionsskole. Vi havde efter nogle måneder i vores 34 kvm store lejlighed fundet ud af, at man skulle have penge for sådan, at skulle klare dagen og vejen. Vi var ikke gamle nok til udeboende SU, men vi kendte nogen, som vist nok engang havde gået på produktionsskolen, så en tidlig vintermorgen snørede vi skoene og traskede afsted. Det var ikke mig der førte ordet, men vi fik ja – og sådan gik der et par måneder med det.
Det var en sjov tid med masser af spændende mennesker, som jeg nok ellers ikke lige var rendt ind i.

– ‘ung pige i huset’. Jeg var også ude og forsøge mig som ung-pige-i-huset. Det viste sig at være en del mere husligt end, hvad jeg sådan kunne stille op med. Og så skulle jeg møde klokken 7 langt fra mit hjem, hvilket gjorde at jeg brugte over 12 timer på en arbejdsdag, 5 dage om ugen, og til knap 4000 kroner om måneden, var det hurtigt aflyst igen. Men børnene var nu dejlige.

– VUC. Åh, det var en on/off-affære som kom til at stå på i maaaange år. For jeg var ung og forvirret, som man nu kan være, når man har den fjerneste ide om, hvilken retning man nu bør gå. Alle omkring mig forklarede mig, gang på gang, at en studentereksamen var vejen frem, og efter som jeg ikke kunne finde på noget andet jeg ville måtte de jo have ret.
Den allerførste gang jeg startede der var det for at tage sygeplejerske-pakken. Jeg skulle bruge penge til fag, så jeg gik op og bankede på hos farmor & farfar. Jeg klagede min nød, og sagde til farfar “at jeg ikke vidste hvad jeg ville være, men at jeg kunne forestille mig, at jeg alligevel ville ende mig at passe mennesker, så det var det mest oplagte bud”. Farfar var ikke vildt imponeret over mine dagdriver-tendenser, men fandt alligevel tegnebogen frem.
Og nu bliver det hele lidt forvirrende i mit hovede. For jeg endte med at gå på VUC hele 3 gange. 2 af det relativitet kort efter hinanden. For det gik (heller) ikke første gang. Jeg synes det var for vanskeligt med alle de fag, nye relationer og så meget andet. De var dog på en eller anden måde søde nok til ikke, at smide mig helt ud af systemet. Så jeg blev tilbudt at blive overflyttet til en anden afdeling. Eller en anden skole om man vil. Jeg er faktisk ikke helt sikker på, hvor det var jeg gik i det måneder – jeg ved bare at de andre elever var rigtige voksne og jeg havde fag som; Aalborg Historie, Billedekunst og så fik jeg lov at være ‘hjælpelærer’ på et engelskhold.
Og når man nu, som mig, ikke er sådan en der går og råber højt om den slags skoleskift, er der ingen jeg kan spørge.
Jeg endte dog tilbage på VUC igen, for jeg skulle jo have den studentereksamen – koste hvad det ville. Denne gang blev jeg anbefalet at starte op i en ‘rigtig’ klasse. Så kunne jeg følges af med de andre elever og danne relationer. Jeg må have være omkring 20 år på daværende tidspunkt. Jeg havde lige været hjemme og vende hos mor & far nogle måneder – og var nu flyttet sammen med min dejligeste veninde. Det var lækkert at være flyttet ud igen, og jeg havde savnet friheden. Den der frihed, som jeg stadig ikke rigtigt kunne administrere. Så det der med, at passe sin skole gik hurtigt at fløjten igen. Jeg kunne oprigtigt ikke lide, at være der. Det var som om, at jeg ikke kunne tvinge mig selv afsted – selvom det gav næsten ligeså meget ondt i maven, at fucke op igen, som det gjorde, at tage afsted hver morgen.

Men jeg gjorde det. Altså lod være med at møde op, indtil de smed mig ud. For pengene skulle jeg jo bruge. At dette ikke blev min sidste tur forbi VUC må I høre mere om senere.

De rakte selvfølgelig ikke så langt, altså pengene, så det betød en tur på socialt kontoret for mig. Det var første og eneste gang jeg nogensinde skulle søge bistand. Det foregik på deres ungdomsafdeling. Jeg havde alle mine papirer med – den søde socialrådgiver, som talte med mig, kunne godt se at kassen var tom, så hun sendte mig ind efter et engang beløb hos en anden kommunalinstans. Jeg gik derfra med nok til mine regninger og lidt mad. Det var så fornemt.

Nogle dage efter sad A og jeg i parken og drak øl. Det var sommer og jeg skulle bruge en plan. Jeg vidste jo godt, at kontanthjælp ikke var vejen frem for mig. Jeg ville ikke overleve bare en enkelt dag i haveservice eller hvad nu jeg ville blive sat til.
Mens vi nød sommervejret og øllen prøvede vi at komme med forskellige bud – skulle man få sig en flise? Eller give VUC forsøg nummer 3? Give op og blive posedame? Ideer var der ikke ligefrem mange af, til gengæld var de dårlige og ubrugelige, dem der var. På et tidpunkt nævner jeg, at vores veninde jo egentlig har fortalt, at de mangler folk på hendes arbejde. Et af de der ungdomsjob, hvor er det er okay med tømmermænd om fredagen, der er fester om fredagen og resten af ugen går med lidt skodarbejde og en masse jævnaldrende kollegaer. Øllen havde så småt gjort sit, så jeg brød alle de uskrevne regler i mit hovede. Jeg besluttede, at sende en sms om, at jeg var klar, hvis de var.

Jeg besluttede, at give mig selv fri fra uddannelsesræset. På ubestemt tid.

Et par øl senere ringende min telefon pludselige med et nummer jeg ikke kendte. Eftersom jeg lige havde sendt en ‘ansøgning’ ud i universet, blev jeg enig med mig selv om, at jeg hellere måtte svare. Så jeg rystede den værste del af branderten af mig, og gik ind mellem træerne for at tale. Samtale husker jeg intet af, men da jeg vendte tilbage til A, som stadig sad i solen, var jeg en jobsamtale rigere. De skulle starte nye hold 1,5 uge efter – og ville meget gerne se mig til samtale allerede om mandagen.

(Forsættes)

Jeg undrer mig over:

– H&M’s tøjstørrelser. Hvordan kan man tage 4 par cowboy-shorts med ind i prøverummet, alle i størrelse 36 og få følgende resultat:

Par 1 sidder løst på den der “Brenda Walsh”-90’er måde, 2 og 3 sidder til på den korrekte, plain maner, der forventes og par 4 kan jeg ikke trække op til mere end knæene. Overhovedet. De var simpelthen låst med skrigende lynlås gab, ovenpå knæ. Det giver jo ingen mening mand. Noget af det. Især fordi de alle var i modellen “regular fit”.

– At man må erklære sig som selvudlært barrista på sin “kaffebar” menukort, med 22 slags kaffe, når man samtidig skriver, at man også har the og “thai latte”.

– Hvorhenne man får sig et konkurrence-gen? Min kæreste begriber ikke at jeg kan tabe i pool tre gange i træk og hygge mig helt afsindigt imens. Det er vel ligemeget, er det ikke?

– Om cafeerne har ansat aber til at udvælge avocadoer individuelt på indstinkt-niveau, eller om de kyler ligeså mange grimme ud, som vi andre, der køber tre paks.

– Hvorfor filan, at chokolade-producenterne altid fylder de mørke stykker med lyst nougat, i de der scweicher-æsker (hvor der i øvrigt max er fem med ok høj kakaoprocent). Jeg kan jo ikké lide lyst chokolade, det er jo derfor jeg vælger dem, ikke? De lyse og hvide, de får tilgengæld lakridsen, karamellen, likøren og nødderne. Tsk tsk! Godt, man kan stole på marcipanbrød.

– Hvorfor Christoffers stylist har lagt en død puddel ovenpå hans hoved?

– Hvad der blev af General Dryptud?