Pizzamandens psykolog, solskin og ekstra chilimayo.

I frygt for at jinxe det, tør jeg næsten ikke sige det, men hold op, et lækkert efterårsvejr, vi har os.

Forrige uge har derfor gået med alt del udetid, jeg kunne hamstre. Både K og jeg gik den længste tirsdagstur, jeg hoppede et smut i parken før onsdagsvagt og min kæreste og jeg brugte endnu et par jakkeløse timer på gåturshygge både lørdag og igår, inden min søndagsvagt begyndte. Det er helt fantastisk!

Udover det gode vejr, har ugen også budt på en masse andet godt, som fraklippene vil bevidne om.

Dagene gik med, at jeg fik:

 

.. lavet endnu en gang æblekompot til K’s kaffevisit – her i selskab med chiagrød med mandler, vanilje, peanutbutter og frysetørrede hindbær.

.. besluttet at fredagsslik var vigtigt. Fordi det der var i skabet fristede og skulle bruges til gæstebesøg. Sååå’ måtte man jo til Fakta på hjemvejen – nu skulle der jo også hentes junkfood. Smart med 2 fluer og 1 smæk, ikke?

.. lappet venindegave med plaster, da jeg formåede at smadre papiret, lige inden hun kom. Hurra for nødkit i pungen.

.. faldet i favorit fritureplatten på Streetfood Marked ink. ekstra mayo og rigeligt tøsesladder.

.. haft svigerfamilie til suppe og lørdagshygge.

.. og fået den smukkeste buket, samt chokolade i massevis.

.. fået pizza med fra Pizzaland.

.. og gode råd fra Dr. Phil. Han lever åbenbart stadig.

.. fået den dejligste forsinkede fødselsdagsgave. Er inviteret ind og se “Jul på Slottet” på Morskabs teateret af veninde, og jeg glæder mig allerede.

.. fået hørt det sidste af Isfuglen, og er nu igang med bind 1 af Alkymisten. Er så heldig, at min kæreste synes det er ligeså hyggeligt som jeg, at han læser højt hver aften.

.. testet det nye Victors Madhus med søde E. Det skal nok blive en genganger!

.. leget Chili Claus light.

Hvad med dig? Hvordan er din uge gået – og har du fået lidt sol med?

Fem bøger, jeg altid vender tilbage til.

Modsat mange, jeg kender, er jeg helt tosset med at genlæse bøger. Mange gange. Jeg kan møde nogle, der reklamere for en roman ved at sige “den er så god, jeg faktisk har overvejet, at læse den en gang til!”

Disse bøger jeg viser her, har jeg alle haft i over 10-20 år, og jeg læser dem alle sammen igennem en gang om året. Hvilket vil sige, vandet ligesom er løbet under åen et par gange, men jeg lover, jeg jubler hver gang Dobby finder sokken i Romeo’s dagbog, der hvor Tara claimer sit sofabord foran Thomas, stykket, hvor Ria stopper Louise om natten med hovedet i småkagedåsen, Nynnes lister, og når toget fra Tracy når til byen og Laura Ingalls og co. kan fejre jul i april.

Jeg giver jer, mine 5 genlæsnings favoritter:

aba6a57f-2440-476e-aba0-3abe5be844fe-7061-000006c794b6494c-1

Harry Potter 1-7 af J.K Rowling.

Ingen kan undre sig, at denne serie er på listen, men nævnes skal den. Harry Potter universet er så magisk og altomsluttende – den kærlighed, opfindsomhed og sans for detalje, der er lagt i de bøger, imponere mig gang på gang. Usammenligneligt!

Elsker at hints, fra bog et, bliver brugbare i bog 7, og at følge de forskellige personers udvikling. Mine karakterer, vel at mærke – dem, der er i mit hoved, altså. Det vil sige, ikké dem fra filmcastet, men dem jeg har kendt fra jeg var 9 år. En Harry, med uregerligt hår, der ikke ligner en vandkæmmet kordreng, en høj dreng med fregner og stor næse, fremfor hvad vi ser hos den flotte, robuste Rubert Grint, og en kikset Hermione med de beskrevne hvalrostænder og buskede bryn – en der langt fra, er en Mrs. E. Watson. Dem skal jeg altså lige hilse på, på årlig basis, efter de mange års bekendskab – og de klarer heldigvis ærterne hver gang. Verdens bedste, bedste bøger.

10b8adef-b219-47a3-b853-231089c501b2-7061-000006c80ac33e50

Elegance – Kathleen Tessaro.

Før der var instagram-opslag om dagligdagens præstationsangst, en frygt om ikke at slå til og fornemmelsen af, at alle har det nemmere end en selv, var der “Elegance”. En bog, om netop den problematik, som udfolder sig hos så mange. Louise er en ung kvinde, der, ligesom vi ser folk tale om idag, er lullet ind i en dagligdagstrummerum, hvor den ene dag tager den anden, og selvværdet matcher sloggitrusserne, den kedelige, asexsuelle mand og jagten på den perfekte lampe (som iøvrigt, er blevet det mest interessante, der er på årets to-do liste). Har alle andre det ikke sjovere? Er pænere? Slår til på arbejdsmarkedet? Er begæret? Og så er hun sådan et nul, tænker hun. Med andre ord: Identitetskrisen lurer.

Men en dag ændre alt sig, da hun falder over en ældgammel dameguide til “Elegance” i antikvaren. Og i et forsøg på at reparer sin kedelige tilværelse, beslutter hun sig for, at blive elegant. En rigtig dame!

Vejen dertil bliver både sjov, hård, trist og absolut ikke opfyldt, som Louise håber. Men hun bliver klogere på så meget andet i jagten, og måske det lige var det, der skulle til?

Det lille hus på prærien-serien – Laura Ingalls Wilder

Nogle forbinder “Det lille hus på Prærien” med en serie, andre med bøgerne. Efter jeg som teenager så serien, var jeg bare skuffet over fortolkningen, for bøgerne var for længst læst. Tænk sig, at sirupsdyppe et så fint, socialrealistisk mesterværk af en historisk perle, indtil sådan en sukkersød serie. Ydrk! Jeg elsker nemlig at følge Ingalls’ ofte hårde og ubarmhjertige jagt på nybyggerlykke og en tilværelse i det store USA. Særligt “Den lange vinter”, læser jeg hver vinter, når verden er snegrå og trist – den sætter alt i perspektiv. Den serie mener jeg til dato kan anbefales til børn som voksne – særligt de 4 sidste.

Nynnes dagbog 1-4 – Henriette Lind, Lotte Thorsen, Anette Vestergaard.

Her er vi ovre i ren chicklit, og nok Danmarks bedste. Nynne er realistisk og alt for meget på samme tid – den veninde det altid falder i en ekstra øl, utroskab og skænderier med sin mor, og altid leverer historien råt og usødet. Med fire bøger, har jeg favoritpassager og steder, der er så pinlige jeg springer over, men kender dem ud og ind. Man kan ikke lukke de bøger i, uden at være kommet i godt humør.

Sidste Udkald – Marian Keyes

Udover HP, er dette den bog, der vækker flest følelser hos mig. Jeg hepper så inderligt på vores tre hovedpersoner, og at deres skæbner vil ende med at fører dem et lykkeligt sted hen. Den sammentømrede vennegruppe lever middelmådige liv med karriere, kærester og byture, og alt syner fryd og gammen. Men da gruppens højtskattede Fintan får kræft, får han tid til at tænke. Han indkalder derfor hans to veninder til stormøde og giver del hver en udfordring, der strider mod deres nuværende tilværelse. Han ønsker ikke, at de skal spilde deres tid, og lægger skarpt op til målet skal nås, før han dør fra dem. Dette skaber splid, for både fortidens skeletter, manglende selverkendelse og faderkomplekser spænder ben, for at udfører Fintans krav, og pigerne raser. Hvad bilder han sig ind?

Men romanens kærlige, sarkastiske og fantastiske vennefolk ender med, at vise deres hidtil skjulte sider frem, som tiden løber ud og kampen spidser til. For måske har Fintan også lidt ret i, hvad han siger.

Bagsiden på mit bog-eksemplar er væk og flere sider er løse, pga. utallige gennemlæsninger og jeg kan virkelig kun anbefale den. For hvad der på forside og bagsidens cover, synet af endnu en banal tøsebog i rækken, ved jeg, at vi fat i så meget mere her.

Et tip fra søndagszombien

anbefaler

Er du også et dressingssvin af demensioner? Så kender du den måske allerede?

Vi elsker både coleslaw og dressing, så da vi opdagede, at denne var kommet på markedet måtte vi investere. Og den er god på den der småulækre, svinske og ret perfekte måde, som kun billig købedressing kan være. Nu er der pludselig både mulighed spæde op, hvis coleslawen er for tør eller at lave sin helt egen dovenslaw med forhakket kål.

Anyway, vi er fans og ville bare lige dele vores begejstring.

God søndag.

Nu hvor vi ikke er ved emmet #1

.. hvorfor er det så egentlig, at man har kombineret to af de grimmeste ting, og fushioneret det, til en giga rædsel? Somom bøllehatte og cykelhjelme ikke allerede var horrible nok at se på, hver for sig.

.. undrer jeg mig over, at Felix Smith er den eneste der har fundet kilden til evig ungdom. Og så tilsyneladende i en alder af 7 år.

.. hvorfor, er der så ingen der lige fortalte mig at Brad og Angelina ikke er kærester (gift?) længere? Fandt ud af det for tre dage siden.

.. hvorfor kommer der altid de sygt gode film i december, hvor alle skal bruge penge på gaver og skal til 800 julearrangementer? Send dem i februar, hvor alt er koldt og kedeligt, januarudsalget er ovre, og man bare venter på marts, tak.

.. spekulerer jeg på, om egentlig er nogle, der kan lide bananvingummierne, og ikke bare nødæder dem? Er der faktisk mon endda nogle, der har dem som favorit?

.. griner jeg stadig ved tanken om de Uaktuelle Nyheder, når jeg ser bladene falde af træerne, og tænker, om jeg er den eneste?

(Aner I ikke hvad jeg referere til, kan det ses på linket her)

Æbletærte med karamel og friske figner

Efteråret er kommet, og jeg er som altid svært glad for, når der sæsonens råvarer kommer i hus. Dermed er der nu opstået endnu en opskrift.

Mine forældre gav mig for nylig en pakke friske figner med hjem, og da min kæreste ytrede at han aldrig havde smagt figner, i dessert sammenhæng, var formålet med dem klart. En mørdejstærte blev lavet efter på den bedste tøm-køleskab/slikskab/basislager manér.

Dette mundede ud i ovenstående mini æble/figen-tærte med karamel og sprødt sukkerlåg. Og i al beskedenhed, var han vældig imponeret. Så nu deler jeg den her.

Der er nok til to, og den kan snildt ganges op, da det meste er på slum.

Opskrift

Kompot

2-3 skrællede æbler

1-2 figner, afhængig af størrelse

3-4 spsk. sukker

1 tsk. vaniljesukker/vaniljeessens

1 tsk. citronsaft

2-3 karamelstænger/5-6 tern fudge (fx. kick-stænger eller karamelfudge fra bland-selv slik afdelingen)

1 lille drys salt (udelades hvis du bruger karamel med seasalt)

Dej:

1-2 dl mel

50 gram smør/becel

1 æg

0,5 dl sukker

2 spsk. kokosmel (kan udelades)

Fremgangsmåde:

Kog kompot af de grofthakkede æbler og figner møre i et sjat vand, sukker og vanilje, ved middelvarme. Lidt citronsaft og salt tilsættes herefter, når sukkeret er opløst, således saften fra frugterne hurtigere trækkes ud, og du får givet lidt modspil til sukkeret.

Smag til – den skal være sød, men ikke for meget.

Når kompotten er blød og sammenhængene, hældes den i ønskede, mindre ildfaste fad – 20 cm i diameter ca.

Klip dernæst karamellen i passende stykker og fordel sporadisk i den gyldne kompot.

Lav en mørdej af mel, smulret smør, sukker, kokos og æg – alt afhængig af æggets størrelse, regulere du melmængden. Jeg bruger en gaffel til at samle den undervejs, til at starte med. Når dejen er fast lægges den i fryseren i 10-15 minutter, i en lille skål/i husholdningsfilm. Sæt dertil ovnen på 200 grader, så denne er opvarmet.

Efter de 10 minutter tages dejen ud og lyn-udrulles på et melet underlag, og lægges ovenpå kompotten. Dertil drysses der med sukker og ridses et par riller – nogle sikkert mere kunsterisk end mine. Og vips, er den klar til ovnen.

Efter 10-15 minutter/når mørdejen er gyldenbrun, er tærten klar til servering.

Serveres solo eller med vaniljeskyr, cremefraiche, is eller hvad du nu synes bedst om.

Tip: Kan laves 1-3 dage i forvejen, og stå ubagt på køl, med det rå dejlåg på. Dertil tages den bare fra køl, ca. en time før servering, og bages som beskrevet ovenfor før servering.

Velbekomme!

Jeg fandt noget fantastisk

IMG_4779

Der var engang, hvor jeg ikke kendte til sneakers. Jeg var overvist om, at det var den slags som seje sportypiger gik i – den med koordinationsevne, atletisk look, cirka alt hvad jeg ikke er.  Tror det er i ‘Mit liv på et fad’, hvor der står noget ala: at gå sneakers og sportstøj, når man ikke træner, svarer til at have skrevet ‘kronisk selvbedrag’ i panden. Formuleret en del bedre, selvfølgelig. Eller måske er det fra Nynne? Under alle omstændigheder kunne jeg virkelig identificere mig med det. For jeg er slet ikke sådan en type, selvom jeg virkelig godt gad det.

IMG_4791

I 2014 gav jeg imidlertidig op. Jeg var træt af smadrede fødder, dårlige sko og ømme ankler. Til vores mors store fornøjelse. Hun havde været efter mig i tusinde år. Jeg købte mig et par Nike-sko. De var lilla og ualmindelig behagelige. Smerterne, som havde plaget mig i årevis, var pludselig på retur. Jeg kunne gå og stå i længere tid uden den brændende fornemmelse. Det var en succes uden lige. Der var dog en anke. Jeg hadede pludselig alle mine sko. Mine elskede støvler, de søde ballerinaer osv. Komforten sneg sig lynhurtigt ind på mig – og jeg var solgt.

IMG_4785

Det næste stykke tid gik med at overbevise mig selv om, jeg godt kunne blive sneaker-typen. Måske kunne jeg tabe 20 kilo, stoppe med at gå i kjole eller begynde til håndbold. Indså dog hurtigt, at intet af det var realistisk. Jeg skulle bare gå i sneakers. Kedelig drengede sneakers. Jeg havde før haft nogle forskellige par. Ingen af dem var dog særlig spændende eller smukke.

En dag viste en ven med muligheden for, at købe sko online. Det vidste jeg jo teknisk set godt at man kunne – jeg kendte bare ikke til den fantastiske verden af smukke, lækre, tøsede og magiske sneakers der lå og ventede på mig derude på internettet.

Jeg købte mit første par den dag i 2014. Det smukkeste par sko. Et par med rødvinsfarvet ruskind, libertystof og hidsige prikker i en farve som de kaldte ‘bright mango’. De var lavet i et begrænset oplæg, og jeg ventede pænt i (internet)kø. Siden dengang er der kommet mange til. Rigtig mange smukke par, med alt fra guld, blomster, et væld af lyserød til sløjfer. Og jeg elsker hvert eneste par. Det første par er dog stadig skattet højt – de er bare ikke helt så smukke længere. De er udtrådte og nussede.
Så da jeg faldt endnu et par, fra samme kollektion, på ebay måtte jeg slå til. Modellen er en anden, min favorit endda, så jeg synes det var så magisk at jeg måtte til lommerne. ‘

Nu bor de hos mig. Og jeg lover at passe på dem, for jeg tror ikke sådan lige de dukker op igen.